10.894
redigeringer
Helge Kjems (1909-1999): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Helge Kjems''' | '''Helge Kjems''' (født 10. maj 1909 i Skive som søn af lærer Hjalmar Kjems og Dorthea Abelone Laustsen, død 14. juli 1999 i [[Viby|Viby J]]) var en velanset sociallæge, som var med til at fremme interdisciplinært samarbejde i socialforvaltningen. | ||
Helge Kjems anses for at være den første danske sociallæge i en mere nutidig forstand. I 1948 oprettedes [[Sociallægeinstitutionen]] i Aarhus med Helge Kjems som overlæge og chef. Hans arbejde dannede bl.a. skole for tværfagligt arbejde indenfor det sociale overalt i landet. <ref>https://denstoredanske.lex.dk/socialmedicin </ref> | Helge Kjems anses for at være den første danske sociallæge i en mere nutidig forstand. I 1948 oprettedes [[Sociallægeinstitutionen]] i Aarhus med Helge Kjems som overlæge og chef. Hans arbejde dannede bl.a. skole for tværfagligt arbejde indenfor det sociale overalt i landet. <ref>https://denstoredanske.lex.dk/socialmedicin </ref> | ||
Han var overlæge og chef for [[Sociallægeinstitutionen]] fra 1948 til 1977, hvorefter han gik på pension. Her blev han hyldet for sin banebrydende indsats, som dannede baggrund for at Aarhus på det sociale område var en | Han var overlæge og chef for [[Sociallægeinstitutionen]] fra 1948 til 1977, hvorefter han gik på pension. Her blev han hyldet for sin banebrydende indsats, som dannede baggrund for at Aarhus på det sociale område var en forgangsby i landet. Han var igangsætter af mange forskellige initiativer i forsøget på at hjælpe svært stillede medborgere. Med sine anderledes måder at gå til socialt marginaliserede grupper på, var han involveret bredt i børneværnsarbejde, forsorgsarbejde og i arbejdet med mennesker i misbrug. | ||
Særligt banebrydende blev hans arbejde med børn, da han tillagde børns hjem en væsentlig betydning for deres senere udvikling. Han var dermed med til at etablere et øget fokus på familiære forhold og børns individualitet. Han var fortaler for, at man ikke skulle straffe børn, men forsøge at helbrede børn igennem psykiatriske undersøgelser | Særligt banebrydende blev hans arbejde med børn, da han tillagde børns hjem en væsentlig betydning for deres senere udvikling. Han var dermed med til at etablere et øget fokus på familiære forhold og børns individualitet. Han var fortaler for, at man ikke skulle straffe børn, men forsøge at helbrede børn igennem psykiatriske undersøgelser | ||