Aarhus Idrætspark: Forskelle mellem versioner

2.727 bytes tilføjet ,  24. oktober 2023
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
No edit summary
Linje 17: Linje 17:


Da direktøren for [[Århus Oliefabrik]] [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]] i 1916 blev valgt som formand for [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|Aarhus Gymnastik Forening]], blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør [[T. Engquist]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af [[Stadion Allé]].
Da direktøren for [[Århus Oliefabrik]] [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]] i 1916 blev valgt som formand for [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|Aarhus Gymnastik Forening]], blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør [[T. Engquist]] og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af [[Stadion Allé]].
[[Fil:Vesttribunen Stadsingenioerens kontor.jpg|350px|thumb|right|Vesttribunen, også kendt som Ebeltoft Tribunen, på Aarhus Stadion.<br> Foto: Stadsingeniørens kontor, ca. 1925-35.]]
Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum.
=== Bygningen og faciliteter ===


Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum.
Stadionets opførelse var en omfattende proces, der involverede flere udviklingsfaser og planændringer. I begyndelsen blev der udarbejdet flere udkast til stadionets udformning, som blev offentliggjort i Aarhus Stiftstidende.
[[Fil:Aarhus Stiftstidende "Det Jydske Stadion" 1916.jpg|350px|thumb|right|"Det Jydske Stadion" bragt i Aarhus Stiftstidende den 10. oktober 1916]]
Den første plan for det kommende stadion fra 1916 inkluderede en væddeløbsbane til galop og travløb, formet som en sløjfe, der tillod forskellige former for sportsbegivenheder. Planen omfattede også baner til cricket, hockey og fodbold. Stadionet skulle fungere som centrum for jysk idræt og sportsentusiasme, som ville rumme løbebaner, kraft- og springbaner samt totalisatorbygning.


[[Fil:Vesttribunen Stadsingenioerens kontor.jpg|350px|thumb|right|Vesttribunen, også kendt som Ebeltoft Tribunen, på Aarhus Stadion.<br> Foto: Stadsingeniørens kontor, ca. 1925-35.]]
Indendørs faciliteter blev også planlagt og inkluderede en gymnastiksal, tennishal, festsal, bade- og omklædningsrum, samt lokaler til atletik og fægtning. Dertil var der også sovesale til sportshold, der kom langvejsfra for at deltage i arrangementer på stadion.
[[Fil:Det Jydske Stadion Aarhus Stiftstidende 1917.jpg|350px|thumb|right|"Det Jydske Stadion" bragt i Aarhus Stiftstidende den 26. juni 1917 med følgende tekst: "Skitseret Fremstilling af Aarhus By med det planlagte Stadion og de allerede eksisterende Idrætspladser. Banerne A-D er Idrætspladser, E og F Tennisbaner."]]
I året efter, 1917, efter offentliggørelsen af disse planer, blev der præsenteret nye tegninger af ”Det Jydske Stadion”. Dette medførte nogle bekymringer i idrætsklubberne, da centraliseringen af øvelsesbanerne stadion ville gøre det svært for unge at træne efter arbejde eller skole, især når vejret ikke tillod det. Øvelsesbanerne lå nemlig rundt omkring i Aarhus, hvilket gjorde det belejligt for sportsudøverne.
[[Fil:Det Jydske Stadion Aarhus Stiftstidende1918.jpg|350px|thumb|right|"Det Jydske Stadion" bragt i Aarhus Stiftstidende den 19. maj 1918]]
Trods bekymringer blev Stadion-sagen endelig accepteret af [[Aarhus Byråd]] i 1918 og byggeriet for Stadionet kunne nu begynde. Stadionet blev beskrevet som en imponerende to-etagers bygning, der indeholdt opvisningsbaner til de forskellige sportsgrene, såsom fodbold, løb, spring og stafetløb. Bygningen blev flankeret af tilskuerpladser og indeholdt også en tennishal, gymnastiksal, bade- og omklædningsrum samt kontorfaciliter.


=== Bygningen og faciliteter ===
I Stiftstidende forudsagde man, stadionet ville blive en af de smukkeste idrætsparker i verden og har siden spillet en central rolle i at fremme idræt og sportsentusiasme i Aarhus. Arkitekten bag, [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]], blev ligeledes bedt om at stille op til OL i 1928 med tegningerne over Aarhus Stadion.


Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin.  
Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin.  
95

redigeringer