Vejlby Fed: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
(12 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Vejlby Fed Nordisk Luftfoto 1928-33 NL65040 001.jpg|thumb|right|350px|Luftfoto af Vejlby Fed. Foto: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. 1928-33.]]
[[Fil:Vejlby Fed Nordisk Luftfoto 1928-33 NL65040 001.jpg|thumb|right|350px|Luftfoto af Vejlby Fed. Foto: Nordisk Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. 1928-33.]]
[[Fil:Bellevue Aage Fredslund Andersen 1933-37 000206555 l.jpg|thumb|right|350px|Strandliv ved Bellevue, Vejlby Fed, 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Stiftstidendes Billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Bellevue Aage Fredslund Andersen 1933-37 000206555 l.jpg|thumb|right|350px|Strandliv ved Bellevue, Vejlby Fed, 1935. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Aarhus Stiftstidendes Billedarkiv, Rigsarkivet, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vejlby Fed''' (el. Fedet, Feddet) er et kvarter i [[Vejlby]] i den nordlige bydel [[Risskov]].  
'''Vejlby Fed''' (el. Fedet, Feddet og Fjedet) er et kvarter ved [[Vejlby]] i den nordlige bydel [[Risskov]]. Senere er strandområdet blevet kendt som '''[[Bellevue]]'''.


Et kvarter oprindeligt beliggende mellem [[Hørgårdsvej]], [[Grenåvej]], [[Strandbyvej]] og [[Nordre Strandvej]] – tidligere også kaldet [[Egå Fed]] som følge af nærheden til [[Egåen]]. Det flade engområde fremkom i forbindelse med afsmeltningen under den sidste istid, hvor bræens istunger lå i [[Aarhusbugten]], og smeltevandsfloden løb vestover gennem Egådalen. Da stenalderhavet senere trak sig tilbage, dannedes de grusede strandvolde med mellemliggende sumpede arealer. Nogle af gårdene i [[Vejlby]] benyttede indtil 1800-tallet området som overdrev for det græssende kvæg.  
Vejlby Fed-området gik tidligere under navnet [[Egå Fed]], som følge af nærheden til [[Egåen]]. Selve boligkvarteret var oprindeligt beliggende mellem [[Hørgårdsvej]], [[Grenåvej]], [[Strandbyvej]] og [[Nordre Strandvej]].


I 1806 skete der en udskiftning af Feddet, og området blev grundlaget for flere mindre husmandsbrug. Omkring hundrede år efter startede de forskellige udstykninger, der førte til det nuværende forstadskvarter. Området var så småt begyndt at blive opdaget af aarhusianerne i årtiet op mod 1. Verdenskrig, og den første udstykning af have- og sommerhusparceller foregik i denne periode. Efter istandsættelsen af [[Sandvej]] (den senere Nordre Strandvej) i starten af 1920'erne blev Fedet for alvor aarhusianernes sommerhusområde.<ref>Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977. s. 26.</ref>  
===Historie===
Det flade engområde fremkom i forbindelse med afsmeltningen under den sidste istid, hvor bræens istunger lå i [[Aarhusbugten]], og smeltevandsfloden løb vestover gennem Egådalen.
 
Området var tidligere en del af [[Egå Fjord]], der strakte sig fra kysten indover [[Egå Engsø]] og mod [[Lisbjerg]]. Tegn op en lille boplads fra den såkaldte Ertebøllekultur (5400-4000 f.kr.) blev i forbindelse med udgravningen til [[Letbanen]] gjort ved den grønne stribe mellem nuværende [[Hørgårdsvej]] og letbaneskinnerne. Bopladsen lå oprindeligt ud til kysten.
 
Da stenalderhavet senere trak sig tilbage, dannedes de grusede strandvolde med mellemliggende sumpede arealer. Nogle af gårdene i Vejlby benyttede indtil 1800-tallet området som overdrev for det græssende kvæg.
 
===Bebyggelse===
Lige fra den store udskiftning i 1784 havde lodsejerne gentagne gange ønsket en udskiftning af Fedet i Egå. Først i 1802 bekendtgjorde landinspektør Krag, at han snarest muligt vil udskifte Egå Fed, men dette kom først i stand tre år senere. I 1806 fandt udskiftningen sted ved sognepræst [[Christian Vest Hertel (1748-1817)|C.V. Hertel]], og området dannede derefter grundlag for flere mindre husmandsbrug.  
 
Godt hundrede år senere begyndte de forskellige udstykninger, der førte til det nuværende forstadskvarter. Området var så småt begyndt at blive opdaget af aarhusianerne i årtiet op mod 1. Verdenskrig, og den første udstykning af have- og sommerhusparceller foregik i denne periode. Efter istandsættelsen af [[Sandvej]] (den senere Nordre Strandvej) i starten af 1920'erne blev Fedet for alvor aarhusianernes sommerhusområde.<ref>Vagn Dybdahl. Hus og Hjem i Århus. 1890-1940. Universitets forlaget i Aarhus. 1977. s. 26.</ref> Villaen og traktørstedet [[Terra Nova]] er navngivet netop således, at det relaterer sig til opdagelsen af det nyt ukendte land. I dette tilfælde var sandbankerne på den gamle havbund omdannet til Aarhusborgernes nybyggerområde.<ref>Regnar Knudsen. Vejlby-Risskov gennem Tiderne. Vejlby-Risskov Kommune. 1955. s. 80.</ref>  


I 1925 forsøgte Grundejerforeningen forgæves at få gennemført en fredning af de nordligste arealer mod Egåen. I dag omfattes Feddet af alle de lave og flade områder mellem jernbanen, [[Grenåvej]], Egåen og stranden og er næsten udelukkende et villakvarter.
I 1925 forsøgte Grundejerforeningen forgæves at få gennemført en fredning af de nordligste arealer mod Egåen. I dag omfattes Feddet af alle de lave og flade områder mellem jernbanen, [[Grenåvej]], Egåen og stranden og er næsten udelukkende et villakvarter.
Linje 17: Linje 27:


=== Fedet koloniseres ===
=== Fedet koloniseres ===
Nord for Risskov badehotel lå et militært skydeterræn ved det nuværende [[Bellevue strand|Bellevue]]. Ellers lå område øde hen indtil begyndelsen af 1900-talet, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere Fedet. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring vejen, der senere kom til at bære hans navn ([[Aage Bergs Vej]]). Meningen var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelstanden. Selv opførte Berg sommerhuset ”Havstokken” med et tangtørringsanlæg i underetagen. I 1911 fik Berg som formand for grundejerforeningen Aarhus Bicycle Club til at forbedre ”Sandvejen” fra villabyen til [[Egåen]] med en cykel- og gangsti, som fik navnet [[Nordre Strandvej]]. Det kom snart til sammenstød med militæret, som chikanerede nybyggerne ved at afspærre vejen og stranden under skydeøvelserne. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel.
Nord for Risskov badehotel lå et militært skydeterræn ved det nuværende [[Bellevue Strand|Bellevue]]. Ellers lå område øde hen indtil begyndelsen af 1900-talet, hvor en håndfuld nybyggere begyndte at kolonisere Fedet. I 1907 købte toldklarerer Aage Berg et stykke land omkring vejen, der senere kom til at bære hans navn ([[Aage Bergs Vej]]). Meningen var at avle foder til heste, men det viste sig at være en bedre forretning at udstykke jorden til mindre sommerhuse for middelstanden. Selv opførte Berg sommerhuset ”Havstokken” med et tangtørringsanlæg i underetagen. I 1911 fik Berg som formand for grundejerforeningen Aarhus Bicycle Club til at forbedre ”Sandvejen” fra villabyen til [[Egåen]] med en cykel- og gangsti, som fik navnet [[Nordre Strandvej]]. Det kom snart til sammenstød med militæret, som chikanerede nybyggerne ved at afspærre vejen og stranden under skydeøvelserne. I 1925 tabte militæret slaget, da Nordre Strandvej blev offentlig vej og udvidet til bilkørsel.


=== Badebøller på byens nye fluepapir ===
=== Badebøller på byens nye fluepapir ===
Linje 23: Linje 33:


=== Badebyen Bellevue ===
=== Badebyen Bellevue ===
Nord for skydebanerne havde restauratør Karl M. Laursen bygget [[søbadeanstalten ”Vejlby Fed”]] af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]]. For at skabe ordnede forhold på det offentlige areal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober til 1000 badende, men det var ikke nok. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ”Bellevue”. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966. Planen var da at opføre et større anlæg med svømmehal som erstatning for [[Den Permanente]], som var blevet beskadiget af en storm og hvor vandet var meget forurenet. Aarhus kommune valgte imidlertid at satse på vandrensning og området ved Bellevue endte som strandpark.
Nord for skydebanerne havde restauratør Karl M. Laursen bygget [[søbadeanstalten ”Vejlby Fed”]] af tømmer fra et skibsvrag. Her lå også afholdsrestauranten [[Terra Nova]]. For at skabe ordnede forhold på det offentlige areal opførte kommunen i 1927 en badeanstalt med garderober til 1000 badende, men det var ikke nok. I stedet klædte mange om i medbragte telte. I 1933 lejede et privat konsortium arealet og opførte efter københavnsk forbillede badebyen ”[[Bellevue (Etablissement v. Vejlby Fed)|Bellevue]]”. Arne Jakobsen havde tegnet dette betonkompleks i funkisstil, som indeholdt en omklædning til 5000 badegæster og en restaurant på strandvolden. Bygningen kunne imidlertid ikke tåle den saltholdige luft og blev allerede revet ned i 1966. Planen var da at opføre et større anlæg med svømmehal som erstatning for [[Den Permanente]], som var blevet beskadiget af en storm og hvor vandet var meget forurenet. Aarhus kommune valgte imidlertid at satse på vandrensning og området ved Bellevue endte som strandpark.
[[Fil:Bellevue restaurant 1934.jpg|thumb|right|350px|[[Bellevue (Restaurant v. Vejlby Fed)]], 1934. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle By.]]
[[Fil:Bellevue restaurant 1934.jpg|thumb|right|350px|[[Bellevue (Etablissement v. Vejlby Fed)]], 1934. Fotograf: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle By.]]


=== Åkrogen ===
=== Åkrogen ===