2.837
redigeringer
Vestergade 4: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
Svaneapoteket blev i 1859 erhvervet af apoteker Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909), der desuden var kunstinteresseret. I 1867 lod han kgl. bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther ombygge facaden, så den kom til at fremstå i den udformning og udsmykning, som endnu kan ses. Over hoveddøren træder hovedgesimsen frem, så der er plads til to svaner, der henviste til apotekets navn. | Svaneapoteket blev i 1859 erhvervet af apoteker Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909), der desuden var kunstinteresseret. I 1867 lod han kgl. bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther ombygge facaden, så den kom til at fremstå i den udformning og udsmykning, som endnu kan ses. Over hoveddøren træder hovedgesimsen frem, så der er plads til to svaner, der henviste til apotekets navn. | ||
Gårdrummet blev nyindrettet i 1876 med fontæner, skulpturer og ni freskoer i pompejansk stil. Hvert felt skildrede en af de ni muser, døtre af Zeus, der hver havde sit eget særlige område indenfor kunst og videnskab. En klassisk skulptur af kvinde med amfora, der stod i gården, blev flyttet til Meyers gravplads på Nordre Kirkegård. | ===Zeus, skulpturer og freskoer=== | ||
og Gårdrummet blev nyindrettet i 1876 med fontæner, skulpturer og ni freskoer i pompejansk stil. Hvert felt skildrede en af de ni muser, døtre af Zeus, der hver havde sit eget særlige område indenfor kunst og videnskab. En klassisk skulptur af kvinde med amfora, der stod i gården, blev flyttet til Meyers gravplads på Nordre Kirkegård. | |||
Gennem tiden blev gården dog omdannet til parkeringsplads. Vægmalerier og skulpturer forsvandt – og væggene blev påklistret skure og ventilationsanlæg. | Gennem tiden blev gården dog omdannet til parkeringsplads. Vægmalerier og skulpturer forsvandt – og væggene blev påklistret skure og ventilationsanlæg. | ||
| Linje 51: | Linje 52: | ||
I 1901 blev hovedhuset forlænget et par meter mod vest med Hack Kampmann som arkitekt. | I 1901 blev hovedhuset forlænget et par meter mod vest med Hack Kampmann som arkitekt. | ||
===Kimen til Magasin du Nord=== | |||
I slutningen af 1868 udlejede apoteker Meyer noget af ejendommen til købmand Emil Valentinus Lemming Vett (1843-1911). Han ses i folketællingen 1860 at være kommet til Aarhus som handelslærling hos manufakturhandler Christian Christensen i Skolegade, der var gift med Emils faster Achilla Catinka. Emil Vett havde som medhjælper i butikken Herman Ferdinand Wessel. Det var imidlertid sammen med broderen Theodor Vilhelm Wessel (1842-1905), at han i 1868 åbnede forretningen Emil Vett & Co og dermed var kimen til det senere Magasin du Nord lagt. | I slutningen af 1868 udlejede apoteker Meyer noget af ejendommen til købmand Emil Valentinus Lemming Vett (1843-1911). Han ses i folketællingen 1860 at være kommet til Aarhus som handelslærling hos manufakturhandler Christian Christensen i Skolegade, der var gift med Emils faster Achilla Catinka. Emil Vett havde som medhjælper i butikken Herman Ferdinand Wessel. Det var imidlertid sammen med broderen Theodor Vilhelm Wessel (1842-1905), at han i 1868 åbnede forretningen Emil Vett & Co og dermed var kimen til det senere Magasin du Nord lagt. | ||