Vestergade 1: Forskelle mellem versioner

24 bytes tilføjet ,  23. august 2023
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 30: Linje 30:
Bygningen har en betydelig miljømæssig værdi på grund af dens beliggenhed i Aarhus' ældste bydel, hvor den udgør en del af et tidligt bevaret bymiljø. Kulturhistorisk er værdien knyttet til bindingsværket, som er udført efter datidens byggeskik, og den arkitektoniske værdi ligger i samspillet mellem bygningens dele og deres indbyrdes placering omkring det brolagte gårdrum, hvilket skaber et stemningsfuldt og historisk bymiljø.
Bygningen har en betydelig miljømæssig værdi på grund af dens beliggenhed i Aarhus' ældste bydel, hvor den udgør en del af et tidligt bevaret bymiljø. Kulturhistorisk er værdien knyttet til bindingsværket, som er udført efter datidens byggeskik, og den arkitektoniske værdi ligger i samspillet mellem bygningens dele og deres indbyrdes placering omkring det brolagte gårdrum, hvilket skaber et stemningsfuldt og historisk bymiljø.


Historie
==Historie==
 
Den første kendte ejer af ejendommen Vestergade 1 har man i Grundtaksten af 1683. Fra renden eller den smalle gyde, der løb mellem borgmestergården på Lille Torv og til Kirsten Langballes frugthave i retning af åen, havde Niels Jensen Udsen sin gård. Her i ’Niels Jensen Udsens egen iboende Waaning’ havde han indrettet sin handelsgård. Han ejede også på nabogrunden til nr. 3 ’en Bod, hand Self bruger’.  
Den første kendte ejer af ejendommen Vestergade 1 har man i Grundtaksten af 1683. Fra renden eller den smalle gyde, der løb mellem borgmestergården på Lille Torv og til Kirsten Langballes frugthave i retning af åen, havde Niels Jensen Udsen sin gård. Her i ’Niels Jensen Udsens egen iboende Waaning’ havde han indrettet sin handelsgård. Han ejede også på nabogrunden til nr. 3 ’en Bod, hand Self bruger’.  


Linje 37: Linje 38:
Senere har denne syv fag store bygning gennem tiderne været ejet og beboet af udøvere af mindre håndværk. Den følgende håndværker, man får kendskab til, var tobakspinder Andreas Andersen, da han i 1728 købte huset, der var beliggende mellem Sr. Peder Laasbye paa Den Eene og Sl: Erich Guldsmeds Enche paa Den anden siide bestaaende af syv fag Huus til Adelgaden’.
Senere har denne syv fag store bygning gennem tiderne været ejet og beboet af udøvere af mindre håndværk. Den følgende håndværker, man får kendskab til, var tobakspinder Andreas Andersen, da han i 1728 købte huset, der var beliggende mellem Sr. Peder Laasbye paa Den Eene og Sl: Erich Guldsmeds Enche paa Den anden siide bestaaende af syv fag Huus til Adelgaden’.


Blandt de ældste  
===Blandt de ældste===


Dendrokronologiske undersøgelser af nogle af knægtene og andet træværk i sidehuset viser, at noget af træværket kan føres tilbage til midten af 1500-tallet, og bygningen er således blandt de ældste bindingsværkshuse i Aarhus.
Dendrokronologiske undersøgelser af nogle af knægtene og andet træværk i sidehuset viser, at noget af træværket kan føres tilbage til midten af 1500-tallet, og bygningen er således blandt de ældste bindingsværkshuse i Aarhus.
Ved beskrivelsen af ejendommen til brandtaksationen i 1761 bestod gadehuset eller forhuset af syv fag bindingsværk i to etager og ét 12 fag langt sidehus ligeledes i to etager. Ejendommen var ejet af købmand Niels Lauridsen Wormstrup (1718-1786), men beboet af skipper Jørgen Noers enke.  
Ved beskrivelsen af ejendommen til brandtaksationen i 1761 bestod gadehuset eller forhuset af syv fag bindingsværk i to etager og ét 12 fag langt sidehus ligeledes i to etager. Ejendommen var ejet af købmand Niels Lauridsen Wormstrup (1718-1786), men beboet af skipper Jørgen Noers enke.  


Handlet flere gange
===Handlet flere gange===
 
Efter Wormstrups død fik hustru Marie Galthen Wormstrup (1735-1809) adkomst til stedet og flyttede dertil. Fra 1803 til 1811 var stedet beboet af købmand Anders Michelsen (1775-1816). I 1801 var han krambodskarl hos købmand Johs. Snell i Borgporten. Samme år blev han gift med dennes datter Karen Marie. Året efter erhvervede han borgerskab som købmand.  
Efter Wormstrups død fik hustru Marie Galthen Wormstrup (1735-1809) adkomst til stedet og flyttede dertil. Fra 1803 til 1811 var stedet beboet af købmand Anders Michelsen (1775-1816). I 1801 var han krambodskarl hos købmand Johs. Snell i Borgporten. Samme år blev han gift med dennes datter Karen Marie. Året efter erhvervede han borgerskab som købmand.  


Linje 53: Linje 55:
Da Appelt døde, fik hans hustru Ovine Othilie Louise adkomst til ejendommen og boede her til sin død i 1901. Urmager Ludvig Thomas Theil overtog i 1902 ejendommen, men havde boet til leje her siden 1890. Ejendommen blev fredet i 1919, mens Theil var ejer af den.   
Da Appelt døde, fik hans hustru Ovine Othilie Louise adkomst til ejendommen og boede her til sin død i 1901. Urmager Ludvig Thomas Theil overtog i 1902 ejendommen, men havde boet til leje her siden 1890. Ejendommen blev fredet i 1919, mens Theil var ejer af den.   


Million og Palma
===Million og Palma===


Fra 1927 til 1984 havde tobaksfirmaet ”Million” ved købmand Svend Aage Kier Christensen til huse i bygningen. En gennemgående figur i hans annoncer var millionmanden. Han var medstifter af gadeforeningen og var medvirkende til, at Vestergade blev den første gade, der opsatte granguirlander i sin juleudsmykning. Han købte i 1958 ejendommen af købmand Jens Peter Meldgaard, Hasselager, der havde ejet ejendommen siden 1943. Kier drev tobaksforretningen indtil 1979.  
Fra 1927 til 1984 havde tobaksfirmaet ”Million” ved købmand Svend Aage Kier Christensen til huse i bygningen. En gennemgående figur i hans annoncer var millionmanden. Han var medstifter af gadeforeningen og var medvirkende til, at Vestergade blev den første gade, der opsatte granguirlander i sin juleudsmykning. Han købte i 1958 ejendommen af købmand Jens Peter Meldgaard, Hasselager, der havde ejet ejendommen siden 1943. Kier drev tobaksforretningen indtil 1979.  
2.837

redigeringer