11.885
redigeringer
Rosenvang: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
=== Præstevangen === | === Præstevangen === | ||
[[Fil:000206194 l.jpg|350px|thumb|right|Udsigt fra [[Fredensvang]] mod det endnu ubebyggede Rosenvang med Aarhus i baggrunden. Nyanlagte kolonihaver eller udstykninger i Viby med Aarhus i baggrunden. Set fra sydvest. Til venstre i billedet ses en villa, som i dag har adresse på Bakholmsvej 2. Fotograf H.F. Hansen, ca. 1922, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
Den sydligste del af Rosenvang, der omfatter [[Kaj Munks Vej]], [[Vilhelm Becks Vej]] og [[Vidtskuevej]], ligger på den tidligere Præstevang. Som navnet antyder, hørte denne del af jorden til præstegården i Viby, og indtil begyndelsen af 1900-tallet var afkastet af jorden en del af præstens løn. I 1915 købte arkitekt Chr. E. Rohde en del af [[Præstevangen]] med planer om at bebygge den med villaer. 1. verdenskrig satte dog en umiddelbar stopper for projektet. | Den sydligste del af Rosenvang, der omfatter [[Kaj Munks Vej]], [[Vilhelm Becks Vej]] og [[Vidtskuevej]], ligger på den tidligere Præstevang. Som navnet antyder, hørte denne del af jorden til præstegården i Viby, og indtil begyndelsen af 1900-tallet var afkastet af jorden en del af præstens løn. I 1915 købte arkitekt Chr. E. Rohde en del af [[Præstevangen]] med planer om at bebygge den med villaer. 1. verdenskrig satte dog en umiddelbar stopper for projektet. | ||
| Linje 16: | Linje 17: | ||
Rohde ville i 1930’erne gerne have opført etageejendomme på Præstevangen, men bortset fra den enlige gule murstensejendom på hjørnet af Rosenvangs Allé og Vilhelm Becks Vej blev det ikke i Rohdes tid, at de store etageejendomme kom til området. Større succes havde Rohdes to sønner i 1950’erne, hvor de fik sat gang i byggeriet af de store blokke på Kaj Munks Vej og Vidtskuevej. Grundet efterkrigstidens varemangel var murstensbyggerier blevet dyre, og de nye ejendomme blev derfor opført på et system med søjler og drager, der ikke krævede mursten. Senere er området blevet beskrevet som Aarhus-områdets grimmeste byggeri, og i 1990’erne fik ejendommene et tiltrængt ansigtsløft med renovering og ny facadebeklædning. | Rohde ville i 1930’erne gerne have opført etageejendomme på Præstevangen, men bortset fra den enlige gule murstensejendom på hjørnet af Rosenvangs Allé og Vilhelm Becks Vej blev det ikke i Rohdes tid, at de store etageejendomme kom til området. Større succes havde Rohdes to sønner i 1950’erne, hvor de fik sat gang i byggeriet af de store blokke på Kaj Munks Vej og Vidtskuevej. Grundet efterkrigstidens varemangel var murstensbyggerier blevet dyre, og de nye ejendomme blev derfor opført på et system med søjler og drager, der ikke krævede mursten. Senere er området blevet beskrevet som Aarhus-områdets grimmeste byggeri, og i 1990’erne fik ejendommene et tiltrængt ansigtsløft med renovering og ny facadebeklædning. | ||
=== Fredenskirken === | === Fredenskirken === | ||