Sct. Annagades Skole: Forskelle mellem versioner

56.14517309400981, 10.198338720068538~[[Sct. Annagades Skole]];

'''Sct. Annagades Skole''' var en skole, beliggende på hjørnet af [[Sct. Anna Gade]] og [[Ingerslevs Boulevard]]. Skolen fungerede som folkeskole fra 1950-1976. De gamle skolebygninger blev nedrevet, og på stedet opførtes i 2016 [[Frederiksbjerg Skole]].

[[Fil:Sct. Annagades Skole, 1957, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Hvor byens nye stolthed, [[Frederiksbjerg Skole]], i august 2016 blev indviet, lå før Sct. Annagades Skole. Noget af ånden fra den gamle skole lever dog stadigt i den nye, da murene blandt andet er opført med murstene fra den gamle.]]  

Sct. Annagades Skole skulle servicere den voksende befolkning i sydbyen. [[Frederiksbjerg]] havde allerede de store kommunale skoler på [[Ingerslevs Boulevards Skole|Ingerslevs Boulevard]], [[N.J. Fjordsgades Skole|N.J. Fjordsgades]] og [[Læssøesgades Skole|Læssøesgade]], men ved indgangen til 1950’erne var de store årgange fra krigstiden blevet skoleklare, og presset på det aarhusianske skolesystem var stort.

23. september 1948 vedtog [[Aarhus Byråd|byrådet]] derfor at bevilge 2.397.000 kr. til en ombygning af [[Aarhus Amtssygehus|det gamle amtssygehus]] ved Ingerslevs Boulevard, så det hurtigst muligt kunne tages i brug som skole under navnet Sct. Annagades Skole. Det ville gå hurtigere at bygge om end bygge nyt, mente byrådet, og det ville også være billigere. Ved et byrådsmøde i januar 1955 kunne byrådet dog konstatere, at den samlede udgift til skolen var steget til 4.503.000 kr.!  

[[Fil:Skolekøkken, Sct. Annagades Skole, Børge Venge, 1956.jpg|thumb|right|350px|Skolekøkkenet på Sct. Annagades Skole, som servicerede kommunes skoler med skolebespisning.]]

Den store budgetstigning skyldtes ifølge rådmand [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] primært, at skolebyggeriet blev mere omfattende end først beregnet. Det temmelig omfattende gamle bygningskompleks beliggende mellem Sct. Anna Gade, Ingerslevs Boulevard og [[Kroghsgade]] var fra 1878 opført i flere omgange for enden af [[Godthåbsgade]] af arkitekterne [[Thomas Arboe (1836-1917)]] (1880/82, 1888/89) og [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] (1906/07). I sin nye funktion som folkeskole blev komplekset tilføjet I begge tilfælde leveredes tegningerne af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Så ud over klasselokaler til ca. 900 skoleelever var bygningerne blevet udvidet med først en aula og to gymnastiksale mod Sct. Anna Gade (1953/55), siden en tilbygning i forlængelse af hovedbygningen mod Ingerslevs Boulevard (1956/57). Derudover blev skolen indrettet med et stort centralkøkken, der fra 1951 sørgede for skolebespisning til hele Aarhus, sanglokaler, tegnelokale, filmlokale, geografilokale og ungdomslokaler.  

Endeligt blev der i 1954 i et skoleforbund med forstadskommunerne oprettet klasser på Sct. Annagades Skole for svagtseende og hørehæmmede elever. Eksamensmellemskolen blev i midten af 1950´erne naturligt en del af skoleforløbet, og da elevtallet i skoleåret 1956/57 kulminerede, havde skolen 903 elever fordelt på 37 klasser.

Byrådet fulgte skolens udvikling tæt i dens første fem leveår. Indretning, udvidelser, ombygninger, ansættelser og ikke mindst økonomi kom på byrådets bord. Stort og småt blev diskuteret. I februar 1952 udtalte socialdemokratiske [[Erna Hedtoft Larsen]], at: ''”Annagades skole er pæn med de lyse farver på væggene, men det irriterer mig at se, at man har lavet hvidlakerede fodlister; det er en uting, for de er alt for besværlige af renholde.”'' Året efter beklagede de Konservatives [[Margrethe Jørgensen]], at den nyoprettede viceinspektørstilling ifølge skolekommissionen skulle beklædes af en mand – en beklagelse førnævnte Erna Hedtoft Larsen kvitterede med et ''"Hørt!"''.  

Omkring 1970 stod kommunen med det fuldstændige modsatte problem, end da Sct. Annagades Skole blev indviet. Børnefamilierne var begyndte at flytte væk fra midtbyen, og elevtallet på byens skoler styrtdykkede. På Sct. Annagades Skole var elevtallet faldet fra 695 elever i 1965 til 508 elever i 1970. Som konsekvens besluttede byrådet i 1975 at nedlægge skolen sammen med [[Nørre Boulevards Skole|skolen]] på [[Nørre Boulevard]] med virkning fra august 1976. Det affødte omfattende forældreprotester, og for Sct. Annagades vedkommende blev resultatet, at der 23. marts 1976 skulle afholdes en slags folkeafstemning om skolens fortsættelse eller ophør. Af de stemmeberettigede afgav 43,7 procent deres stemme. 1.473 ønskede skolen bevaret, 65 tilkendegav en modsat opfattelse. Skolens skæbne var dermed afgjort, idet de 1.473 ja-stemmer ikke udgjorde de nødvendige 60 procent af skoledistriktets stemmeberettigede vælgere.  

Sidste skoledag var 17. juni 1976, og for de fleste Sct. Annagadeelever betød afgørelsen, at de efter sommerferien skulle fortsætte i N.J. Fjordsgades Skole på den anden side af boulevarden.  

Efter skolen måtte dreje nøglen om, blev bygningen brugt til mange forskellige formål med mange forskellige lejere. Sport og Fritid, N.J. Fjordsgades Skoles udskoling og SISU/MBK’s bordtennisklub var blandt de seneste brugere af bygningerne, inden de blev nedrevet i foråret 2014.

I dag er der dog skole igen på Sct. Anna Gade. I august 2016 kunne byen indvie [[Frederiksbjerg Skole]], som arkitekterne Hoffmann A/S står bag. Med forskudte plan og boldbaner på taget oser den nye skole af New Yorker-stemning. Aulaen, de hvidlakerede fodlister og centralkøkkenet er væk til fordel for motoriksal, kulturklynge og klatrevægge. Nye tider er kommet til Frederiksbjerg.

=== Gipsstatuen ''Skipper Clement'' ===

I marts 1956 blev [[Århus kommunes skolevæsen|Aarhus Skolevæsen]] tilbudt at låne to af den afdøde kunstner [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|Johannes C. Bjergs]] gipsmodeller på ubestemt tid af hans enke og datter. De to gipsstatuerne var henholdsvis modeller af bronzestatuerne, ''Søren Kanne'' og ''Skipper Clement''. ''Søren Kanne'' endte på [[Samsøgades Skole]], og ''Skipper Clement'' endte på Sct. Annagades Skole. Gipsstatuen ''Skipper Clement'' er en model af bronzestatuen af samme navn, der står i Aalborg og forestiller den danske oprørsleder og viceadmiral Skipper Clement. Udlånet skyldtes højest sandsynligt Johannes C. Bjergs stærke tilknytning til Aarhus, hvor flere af hans statuer er at finde i bybilledet. I dag er skolen ikke længere i besiddelse af gipsstatuen, hvilket allerede nævnes i [[Århus Stiftstidende|''Århus Stiftstidende'']] i 1970, at statuen ikke er til at opspore.  

== Se også ==