9.451
redigeringer
Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 100: | Linje 100: | ||
I de første årtier af 1900-tallet udledtes spildevandet hovedsageligt i Aarhus Å, og fra 1914 særligt ud i Aarhusbugten via pumpestation i [[Sydhavnen]]. I løbet af 1930’erne begyndte der i omegnskommunerne at opstå større interesse for at opføre egentlige rensningsanlæg, og det vedtoges da også til stor tilfredshed for mange grundejere i blandt andre [[Viby Kommune]]. Et nyt projekt om afvanding og rensning af spildevand var også opstået på kanten til Aarhus Kommune ved [[Søren Frichs Vej]]. Her havde [[Åby Kommune|Aaby Kommune]] købt et større areal overfor [[Frichs fabrikken|Frichs fabrikker]] med henblik på at bygge et moderne rensningsanlæg. Det trak lidt ud med opførelsen af et renseværk i midtbyen, og først med anlæggelsen af [[Trøjborg Renseværk]] i 1944 fik Aarhus kommune sit eget renseværk. Aarhus Kommune besluttede også at samarbejde med, og tage del i, Aaby og Højbjerg renseværker. Adskillige pumpestationer blev ligeledes opført rundt om i byen i 1940-50’erne før det store [[Marselisborg Renseværk]] blev sat i drift i 1966, efter at have været under opførelse siden 1962. | I de første årtier af 1900-tallet udledtes spildevandet hovedsageligt i Aarhus Å, og fra 1914 særligt ud i Aarhusbugten via pumpestation i [[Sydhavnen]]. I løbet af 1930’erne begyndte der i omegnskommunerne at opstå større interesse for at opføre egentlige rensningsanlæg, og det vedtoges da også til stor tilfredshed for mange grundejere i blandt andre [[Viby Kommune]]. Et nyt projekt om afvanding og rensning af spildevand var også opstået på kanten til Aarhus Kommune ved [[Søren Frichs Vej]]. Her havde [[Åby Kommune|Aaby Kommune]] købt et større areal overfor [[Frichs fabrikken|Frichs fabrikker]] med henblik på at bygge et moderne rensningsanlæg. Det trak lidt ud med opførelsen af et renseværk i midtbyen, og først med anlæggelsen af [[Trøjborg Renseværk]] i 1944 fik Aarhus kommune sit eget renseværk. Aarhus Kommune besluttede også at samarbejde med, og tage del i, Aaby og Højbjerg renseværker. Adskillige pumpestationer blev ligeledes opført rundt om i byen i 1940-50’erne før det store [[Marselisborg Renseværk]] blev sat i drift i 1966, efter at have været under opførelse siden 1962. | ||
=== De små vandværk samles under en større paraply === | |||
I 1946 udskiltes vandforsyningen fra stadsingeniørens område, og i 1962 blev Aarhus Vandforsyning lagt sammen med [[Aarhus Belysningsvæsen]] til den nye store sammensmeltning ved navn ”[[Aarhus Kommunale Værker]]”. Dannelsen af denne nye organisation blev startskuddet til flere årtier med overtagelser af vandværker og fjernvarmeanlæg. Særligt efter kommunalreformen i 1970 blev flere små vandværker overtaget, og Aarhus Kommunale Værker voksede sig til en mastodont med mange kommunale ansvarsområder. Foruden vandforsyning blev også gasværk, elforsyning, varmeforsyning, varmtvandsbadeanstalter, søbadeanstalter og rotteudryddelse en del af repertoiret. | |||
=== Klima, miljø og vandhandlingsplaner === | === Klima, miljø og vandhandlingsplaner === | ||
| Linje 107: | Linje 111: | ||
Miljøsager optog sindene, og landbruget kom derfor også helt naturligt i fokus i forhold til den mulige sammenhæng mellem overgødskning af afgrøder med kvælstof og en øget nitratforurening af grundvand og vandområder. Denne kobling bragte ofte sindene i kog mellem miljøforkæmpere og landbrugsorganisationer. I 1985 var forståelsen af, at bevare gode vandmiljøer vokset, så der på politisk plan i amtskommunerne var blevet afsat samlet 100 millioner kroner til miljøbeskyttelse og yderligere 100 millioner til vandløb og vandforsyning. To år senere vedtog regeringen en stort proklameret vandmiljøhandlingsplan der havde til henblik at sikre at kvaliteten af landets vandmiljøer forbedredes. | Miljøsager optog sindene, og landbruget kom derfor også helt naturligt i fokus i forhold til den mulige sammenhæng mellem overgødskning af afgrøder med kvælstof og en øget nitratforurening af grundvand og vandområder. Denne kobling bragte ofte sindene i kog mellem miljøforkæmpere og landbrugsorganisationer. I 1985 var forståelsen af, at bevare gode vandmiljøer vokset, så der på politisk plan i amtskommunerne var blevet afsat samlet 100 millioner kroner til miljøbeskyttelse og yderligere 100 millioner til vandløb og vandforsyning. To år senere vedtog regeringen en stort proklameret vandmiljøhandlingsplan der havde til henblik at sikre at kvaliteten af landets vandmiljøer forbedredes. | ||
Der har siden vandværkets opførelse være en udbredt forståelse blandt byens borgere af hvor dyrebart vandhanens klare dråber er. Ikke desto mindre lancerede | Der har siden vandværkets opførelse være en udbredt forståelse blandt byens borgere af hvor dyrebart vandhanens klare dråber er. Ikke desto mindre lancerede Aarhus Kommunale Værker i 1988 er kampagne for at få borgerne til at spare på vandet. Det blev konkluderet at grundvandsspejlet var faldet op til 10 meter flere steder i kommunen, og det var ifølge undersøgelser ikke de store industrierhverv der tærede på ressourcerne, men de små private forbrugere. Det store spild mentes at komme fra vand der løb fra toiletter, vandhaner og brusere. Befolkningen blev oplyst om, at holde rør og haner ved lige for at bidrage til grundvandsreserverne ikke overbelastedes. | ||
Vandhandleplaner og miljø- og klimabevægelser prægede 80’erne og 90’erne og nye tanker om vandets rolle i vores samfund blev fremherskende for oprettelsen af [[Aarhus Vand]] i slutningen af 2000’erne. | Vandhandleplaner og miljø- og klimabevægelser prægede 80’erne og 90’erne og nye tanker om vandets rolle i vores samfund blev fremherskende for oprettelsen af [[Aarhus Vand]] i slutningen af 2000’erne. | ||