9.451
redigeringer
Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
|||
| Linje 91: | Linje 91: | ||
=== Spildevandsudfordringer === | === Spildevandsudfordringer === | ||
[[Fil:B775100 CD0024 011158 Kloakpumpestationen 1914.jpg|thumb|350px|right|Aarhus Kloakpumpestation ved opførelsen 1914.]] | [[Fil:B775100 CD0024 011158 Kloakpumpestationen 1914.jpg|thumb|350px|right|Aarhus Kloakpumpestation ved opførelsen 1914.]] | ||
Ved århundredeskiftet var det ikke kun en stabil vandforsyning der var essentiel i et sanitært øjemed. Der var opstået et øget fokus på spildevand, og det var strengt nødvendigt med en grundig løsning af byens kloakeringsudfordringer. | Ved århundredeskiftet var det ikke kun en stabil vandforsyning der var essentiel i et sanitært øjemed. Der var opstået et øget fokus på spildevand, og det var strengt nødvendigt med en grundig løsning af byens kloakeringsudfordringer. | ||
| Linje 99: | Linje 100: | ||
I de første årtier af 1900-tallet udledtes spildevandet hovedsageligt i Aarhus Å, og fra 1914 særligt ud i Aarhusbugten via pumpestation i [[Sydhavnen]]. I løbet af 1930’erne begyndte der i omegnskommunerne at opstå større interesse for at opføre egentlige rensningsanlæg, og det vedtoges da også til stor tilfredshed for mange grundejere i blandt andre [[Viby Kommune]]. Et nyt projekt om afvanding og rensning af spildevand var også opstået på kanten til Aarhus Kommune ved [[Søren Frichs Vej]]. Her havde [[Åby Kommune|Aaby Kommune]] købt et større areal overfor [[Frichs fabrikken|Frichs fabrikker]] med henblik på at bygge et moderne rensningsanlæg. Det trak lidt ud med opførelsen af et renseværk i midtbyen, og først med anlæggelsen af [[Trøjborg Renseværk]] i 1944 fik Aarhus kommune sit eget renseværk. Aarhus Kommune besluttede også at samarbejde med, og tage del i, Aaby og Højbjerg renseværker. Adskillige pumpestationer blev ligeledes opført rundt om i byen i 1940-50’erne før det store [[Marselisborg Renseværk]] blev sat i drift i 1966, efter at have været under opførelse siden 1962. | I de første årtier af 1900-tallet udledtes spildevandet hovedsageligt i Aarhus Å, og fra 1914 særligt ud i Aarhusbugten via pumpestation i [[Sydhavnen]]. I løbet af 1930’erne begyndte der i omegnskommunerne at opstå større interesse for at opføre egentlige rensningsanlæg, og det vedtoges da også til stor tilfredshed for mange grundejere i blandt andre [[Viby Kommune]]. Et nyt projekt om afvanding og rensning af spildevand var også opstået på kanten til Aarhus Kommune ved [[Søren Frichs Vej]]. Her havde [[Åby Kommune|Aaby Kommune]] købt et større areal overfor [[Frichs fabrikken|Frichs fabrikker]] med henblik på at bygge et moderne rensningsanlæg. Det trak lidt ud med opførelsen af et renseværk i midtbyen, og først med anlæggelsen af [[Trøjborg Renseværk]] i 1944 fik Aarhus kommune sit eget renseværk. Aarhus Kommune besluttede også at samarbejde med, og tage del i, Aaby og Højbjerg renseværker. Adskillige pumpestationer blev ligeledes opført rundt om i byen i 1940-50’erne før det store [[Marselisborg Renseværk]] blev sat i drift i 1966, efter at have været under opførelse siden 1962. | ||
=== Klima, miljø og vandhandlingsplaner === | |||
I 1960’erne begyndte tanker om beskyttelse af natur og miljø at vinde indpas, og man begyndte, både i offentligheden og på kommunalt niveau, at forstå betydningen af spredte gifte i vandmiljøer. Ophobning af gift såsom PCB i fisk og havfugle der levede i og omkring vandmiljøer vakte bekymring, omend det på dette tidspunkt endnu stod uklart hvordan det spredtes, når det primært fandtes i en bunden form såsom plastik, farvestoffer, varmeisolerende materialer og andet. | |||
Miljøsager optog sindene, og landbruget kom derfor også helt naturligt i fokus i forhold til den mulige sammenhæng mellem overgødskning af afgrøder med kvælstof og en øget nitratforurening af grundvand og vandområder. Denne kobling bragte ofte sindene i kog mellem miljøforkæmpere og landbrugsorganisationer. I 1985 var forståelsen af, at bevare gode vandmiljøer vokset, så der på politisk plan i amtskommunerne var blevet afsat samlet 100 millioner kroner til miljøbeskyttelse og yderligere 100 millioner til vandløb og vandforsyning. To år senere vedtog regeringen en stort proklameret vandmiljøhandlingsplan der havde til henblik at sikre at kvaliteten af landets vandmiljøer forbedredes. Vandhandleplaner og miljø- og klimabevægelser prægede 80’erne og 90’erne og nye tanker om vandets rolle i vores samfund blev fremherskende for oprettelsen af [[Aarhus Vand]] i slutningen af 2000’erne. | |||
=== Aarhus Vand A/S === | |||
Med udgangspunkt i den kommunale afdeling for Vand og Spildevand dannedes 1. november 2009 den store organisation der i dag håndterer og varetager kommunens vandrelaterede opgaver. Stiftelsen af Aarhus Vand A/S medførte at byens store aktør på vandområdet blev et selvstændigt selskab ejet af Aarhus Kommune. Selskabet håndterer drikkevandsforsyningen for flere hundredtusinder private og erhvervskunder, og arbejder med teknologi og udvikling af bæredygtige løsninger til fremtidens vandforsyning. Grundvandsressourcerne er nogle af de meste dyrebare der findes, og derfor tænkes der fra Aarhus Vand i nye og innovative løsninger til måder hvorpå vi i Aarhus og omegn både kan spare på vandet og sikre tilgængeligheden fremadrettet. | |||
Miljøforbedringer og bæredygtighed er udpeget som nøgleord for Aarhus Vand. Den forbedrede vandkvalitet i bugten som følge af rensningsprocesserne i byens renseværker har blandt andet givet et rygstød til opførelsen af det arkitekttegnede havnebad, der åbnede i sommeren 2018. Fra havnebadet kan byens borgere springe i bassiner med havvand ligesom de i mange år har gjort fra Den Permanente Søbadeanstalt lidt længere oppe ad kysten. | |||
=== Genanvendelsen af vand i nye boligområder === | |||
I den nyetablerede by [[Nye]] mellem [[Lisbjerg]] og [[Lystrup]] forsøges det at udnytte vandet som en ressource, hvor de stigende vandmængder som følge af klimaforandringerne er udset til at skulle indgå i landskabet som rekreative elementer i form af bl.a. søer og kanaler. Ligeledes forsøges det i Nye, at benytte alt afstrømmende overfladevand fra tage, veje og pladser til en central sekundavandsløsning hvor det opsamlede vand ledes til et renseværk, inden det føres videre til brug ved toiletskyl og tøjskyl i områdets mange boliger. Udtrykket sekundavand dækker over, at det er vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, men som kan bruges til sekundære formål. Det anslås at opsamlingen af regnvand til husholdningerne vil kunne medføre, at der spares 40 % på grundvandet i området. | |||
== Vandforsyningen i Aarhus på Aarhusarkivet == | == Vandforsyningen i Aarhus på Aarhusarkivet == | ||