9.451
redigeringer
mNo edit summary |
|||
Linje 98: | Linje 98: | ||
I 1914 opførtes den arkitekttegnede [[Aarhus Kloakpumpestation]] for enden af [[Jægergårdsvej]]. Ved hjælp af afskærende ledninger blev spildevandet ført videre til centrifugalpumper på pumpestationen, der pumpede spildevandet så langt ud i bugten, at det kunne blive tilstrækkelig spredt og fortyndet. Indførelsen af rindende vand i flere af byens boliger samt muligheden for at pumpe vandet væk igen medførte en vækst i antallet af solgte vandklosetter. Byens borgere skulle betale en W.C.-afgift til kommunen for benyttelse af vandklosetter, og dette var ikke en ringe forretning for pumpestationen. I kommunens budget for 1914-15 forventedes det at afgiften ville blive et aktiv for byen, såfremt den blev bibeholdt. Økonomien var også god i vandværket der efter en afklaring af renter og lån kunne notere sig et større overskud i samme budgetoversigt. De nye anlæg var en succes for borgerne og for kommunen. | I 1914 opførtes den arkitekttegnede [[Aarhus Kloakpumpestation]] for enden af [[Jægergårdsvej]]. Ved hjælp af afskærende ledninger blev spildevandet ført videre til centrifugalpumper på pumpestationen, der pumpede spildevandet så langt ud i bugten, at det kunne blive tilstrækkelig spredt og fortyndet. Indførelsen af rindende vand i flere af byens boliger samt muligheden for at pumpe vandet væk igen medførte en vækst i antallet af solgte vandklosetter. Byens borgere skulle betale en W.C.-afgift til kommunen for benyttelse af vandklosetter, og dette var ikke en ringe forretning for pumpestationen. I kommunens budget for 1914-15 forventedes det at afgiften ville blive et aktiv for byen, såfremt den blev bibeholdt. Økonomien var også god i vandværket der efter en afklaring af renter og lån kunne notere sig et større overskud i samme budgetoversigt. De nye anlæg var en succes for borgerne og for kommunen. | ||
I de første årtier af 1900-tallet udledtes spildevandet hovedsageligt i Aarhus Å, og fra 1914 særligt ud i Aarhusbugten via pumpestation i Sydhavnen. I løbet af 1930’erne begyndte der i omegnskommunerne at opstå større interesse for at opføre egentlige rensningsanlæg, og det vedtoges da også til stor tilfredshed for mange grundejere i blandt andre Viby Kommune. Et nyt projekt om afvanding og rensning af spildevand var også opstået på kanten til Aarhus Kommune ved Søren Frichs Vej. Her havde Aaby Kommune købt et større areal overfor Frichs fabrikker med henblik på at bygge et moderne rensningsanlæg. Det trak lidt ud med opførelsen af et renseværk i midtbyen, og først med anlæggelsen af [[Trøjborg Renseværk]] i 1944 fik Aarhus kommune sit eget renseværk. Aarhus Kommune besluttede også at samarbejde med, og tage del i, Aaby og Højbjerg renseværker. Adskillige pumpestationer blev ligeledes opført rundt om i byen i 1940-50’erne før det store [[Marselisborg Renseværk]] blev sat i drift i 1966, efter at have været under opførelse siden 1962. | I de første årtier af 1900-tallet udledtes spildevandet hovedsageligt i Aarhus Å, og fra 1914 særligt ud i Aarhusbugten via pumpestation i Sydhavnen. I løbet af 1930’erne begyndte der i omegnskommunerne at opstå større interesse for at opføre egentlige rensningsanlæg, og det vedtoges da også til stor tilfredshed for mange grundejere i blandt andre Viby Kommune. Et nyt projekt om afvanding og rensning af spildevand var også opstået på kanten til Aarhus Kommune ved Søren Frichs Vej. Her havde Aaby Kommune købt et større areal overfor [[Frichs fabrikken|Frichs fabrikker]] med henblik på at bygge et moderne rensningsanlæg. Det trak lidt ud med opførelsen af et renseværk i midtbyen, og først med anlæggelsen af [[Trøjborg Renseværk]] i 1944 fik Aarhus kommune sit eget renseværk. Aarhus Kommune besluttede også at samarbejde med, og tage del i, Aaby og Højbjerg renseværker. Adskillige pumpestationer blev ligeledes opført rundt om i byen i 1940-50’erne før det store [[Marselisborg Renseværk]] blev sat i drift i 1966, efter at have været under opførelse siden 1962. | ||
== Vandforsyningen i Aarhus på Aarhusarkivet == | == Vandforsyningen i Aarhus på Aarhusarkivet == |