Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 15: Linje 15:
Adgang til drikkevand, vand til brug i husholdingen og til husdyrhold har alle dage være af vital betydning for opretholdelsen af liv og sundhed. I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, og borgere i byen og på landet hentede formentlig også vand fra det omkringliggende landskabs naturlige ferskvandskilder og mindre vandløb. Vandløbene var dog ikke nødvendigvis stabile vandforsyningskilder, da de i varierende grad kunne være vandførende og til tider formentlig også være helt udtørrede. Udover de private gårdbrønde og de offentligt tilgængelige brønde på torve og pladser, indtog den centralt løbende [[Aarhus Å]] også en væsentlig rolle i forsyningen af vand til store dele af midtbyens borgere, og i særdeleshed de ved åen beliggende gårde og værksteder.  
Adgang til drikkevand, vand til brug i husholdingen og til husdyrhold har alle dage være af vital betydning for opretholdelsen af liv og sundhed. I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, og borgere i byen og på landet hentede formentlig også vand fra det omkringliggende landskabs naturlige ferskvandskilder og mindre vandløb. Vandløbene var dog ikke nødvendigvis stabile vandforsyningskilder, da de i varierende grad kunne være vandførende og til tider formentlig også være helt udtørrede. Udover de private gårdbrønde og de offentligt tilgængelige brønde på torve og pladser, indtog den centralt løbende [[Aarhus Å]] også en væsentlig rolle i forsyningen af vand til store dele af midtbyens borgere, og i særdeleshed de ved åen beliggende gårde og værksteder.  


Da flere andre købstæder i 1850’ernes Danmark havde opført egentlige vandværk, indså man også i Aarhus, at et vandværk ville bidrage til, at de praktiske og organisatoriske forhold for indhentning og forsyningen af vand blev af en helt anden kaliber end tidligere. Desuden ville et vandværk sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold for de borgere der længe havde været påvirket af vandets slette kvalitet. Brøndvandet bød på helbredsmæssige udfordringer for mange af byens borgere, og det dårlige vand sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. Sygdommen Kolera spredtes af to omgange, og dette særligt i områder af byen med dårligt vand. Sådanne epidemier og andre sygdomme der formodedes at være relaterede til vandforsyningens dårlige kvalitet betød, at overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne blev særdeles seriøse.
Flere købstæder havde i 1850’ernes Danmark opført egentlige vandværk, men i Aarhus haltede en modernisering af byens vandforsyning efter de andre. Aarhus så til imedens sammenlignelige købstæder profiterede af en udbygning af vandforsyningen med de stærkt profilerede vandværker.  Det ønskedes derfor også i Aarhus, at et nyopført vandværk ville bidrage til, at de praktiske og organisatoriske forhold for indhentning og forsyningen af vand blev af en helt anden kaliber end tidligere. Desuden ansloges det at et vandværk ville sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold for de borgere der længe havde været påvirket af vandets slette kvalitet. Brøndvandet havde budt på helbredsmæssige udfordringer for mange af byens borgere, og det dårlige vand sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. Sygdommen Kolera spredtes af to omgange, og dette særligt i områder af byen med dårligt vand. Sådanne epidemier og andre sygdomme der formodedes at være relaterede til vandforsyningens dårlige kvalitet betød, at overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne blev særdeles seriøse.


I oktober 1865 blev en komité nedsat af Aarhus Kommunalbestyrelse med det formål ''”at undersøge hvorvidt og med hvilke bekostninger en vandforsyning for Aarhus Købstad vilde kunne tilvejebringes.”''. Mindre end to år senere forelå den første plan med et overslag udarbejdet af ingeniørerne ”English & Hansen” på et anlæg der skulle indtage vand fra Aarhus Å vest for [[Bryggeriet Ceres]], og derefter pumpe vandet videre til filtre anbragt på et afmålt terræn ved landevejene mod Viborg og Silkeborg. Det var ikke uden omkostninger, at et nyt vandværk skulle opføres, og det blev derfor anslået at der forestod en større anlægsudgift forbundet med etableringen på mere end 140.000 rigsdalere. Desuden blev det vurderet, at der skulle afsættes en tillægsudgift på 25.000 rigsdalere til [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|mølleejer Weis]] for retten til at tage vand fra Aarhus Å. Disse omkostninger bragte panderynker frem hos kommunalbestyrelsen der behandlede sagen, og man søgte derfor midlertidigt andre veje ved at undersøge muligheden for vandtilførsel igennem artesiske boringer og alternative vandløb syd for byen. Uenigheder om omkostninger og tvivl om vandmængder og tekniske forhold foranledigede [[Aarhus Byråd|byrådet]] til i 1869 at udsætte sagens behandling til sommeren 1870.
I oktober 1865 blev en komité nedsat af Aarhus Kommunalbestyrelse med det formål ''”at undersøge hvorvidt og med hvilke bekostninger en vandforsyning for Aarhus Købstad vilde kunne tilvejebringes.”''. Mindre end to år senere forelå den første plan med et overslag udarbejdet af ingeniørerne ”English & Hansen” på et anlæg der skulle indtage vand fra Aarhus Å vest for [[Bryggeriet Ceres]], og derefter pumpe vandet videre til filtre anbragt på et afmålt terræn ved landevejene mod Viborg og Silkeborg. Det var ikke uden omkostninger, at et nyt vandværk skulle opføres, og det blev derfor anslået at der forestod en større anlægsudgift forbundet med etableringen på mere end 140.000 rigsdalere. Desuden blev det vurderet, at der skulle afsættes en tillægsudgift på 25.000 rigsdalere til [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|mølleejer Weis]] for retten til at tage vand fra Aarhus Å. Disse omkostninger bragte panderynker frem hos kommunalbestyrelsen der behandlede sagen, og man søgte derfor midlertidigt andre veje ved at undersøge muligheden for vandtilførsel igennem artesiske boringer og alternative vandløb syd for byen. Uenigheder om omkostninger og tvivl om vandmængder og tekniske forhold foranledigede [[Aarhus Byråd|byrådet]] til i 1869 at udsætte sagens behandling til sommeren 1870.