9.451
redigeringer
Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner
m
→Vandværkets børnesygdomme
mNo edit summary |
|||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
=== Vandværkets børnesygdomme === | === Vandværkets børnesygdomme === | ||
Der var stor tiltro til det nye vandværk, og der | Der var stor tiltro til det nye vandværk, og blandt byens borgere opstod der ganske naturligt en forhåbning om nye tider uden uhumske forhold der kunne føre til sygdomme og dødsfald. Selv med en kompetent bemanding, det nyeste maskineri og de avancerede metoder til rensning af vand oplevede Aarhus i midten af 1870’erne alligevel to mærkbare tyfusepidemier. | ||
Stiftsfysikus Chr. Weis skrev i juni 1876 i en meddelelse til byrådet: ''”Så længe som jeg har været læge i Aarhus, i henved 39 år, har denne by mere end nogen anden ligestillet været hjemsøgt af sygdomme og sygelighed, særlig af de sygdomme, som fortrinsvis står i årsagsforhold til slet drikkevand, nemlig tyfoid feber, diarré, kolerine, kirtelsyge, tæring, ligesom også andre epidemiske sygdomme her var mere ødelæggende end i andre byer”''. Rensning af vandet i vandværket skærpedes derfor yderligere med tilføjelse af et fjerde filter i 1878 tilsvarende de tre der var blev bygget ved vandværkets anlæggelse i 1872. | Stiftsfysikus Chr. Weis skrev i juni 1876 i en meddelelse til byrådet: ''”Så længe som jeg har været læge i Aarhus, i henved 39 år, har denne by mere end nogen anden ligestillet været hjemsøgt af sygdomme og sygelighed, særlig af de sygdomme, som fortrinsvis står i årsagsforhold til slet drikkevand, nemlig tyfoid feber, diarré, kolerine, kirtelsyge, tæring, ligesom også andre epidemiske sygdomme her var mere ødelæggende end i andre byer”''. Rensning af vandet i vandværket skærpedes derfor yderligere med tilføjelse af et fjerde filter i 1878 tilsvarende de tre der var blev bygget ved vandværkets anlæggelse i 1872. | ||
Trods de mange forbedrede forhold for befolkningen opstod der alligevel flere særegne oplevelser af den negative slags. Der var behov for at skride også ind overfor adskillige forureningskilder i nærheden af vandværket, og særligt henlæggelsen af møddinger med latringødninger på den nordlige side af åen kom i fokus. Byens drikkevand blev også i flere dage op mod julen i 1873 blandet med saltvand da åens vand ved højvande var blevet bragt helt op til vandværket. Dette blev først løst med opførelsen af en ny slusebro ved Vester Allé i 1894 | Trods de mange forbedrede forhold for befolkningen opstod der alligevel flere særegne oplevelser af den negative slags. Der var behov for at skride også ind overfor adskillige forureningskilder i nærheden af vandværket, og særligt henlæggelsen af møddinger med latringødninger på den nordlige side af åen kom i fokus. Byens drikkevand blev også i flere dage op mod julen i 1873 blandet med saltvand da åens vand ved højvande var blevet bragt helt op til vandværket. Dette blev først løst med opførelsen af en ny slusebro ved Vester Allé i 1894, hvorved der blev lukket af for havvandets indtrængen. Der fandtes dog også andet end blot havvand der kunne iblande sig det rene vand i byens vandledninger. For nogle af byens borgere fik sig en skræmmende oplevelse, da de ud fra deres vandhane kunne se igler, orme og ål der fra tid til anden fulgte med. | ||
[[Fil:Generalstabens Kaart over Danmark Aarhus og Omegn 1875 1922 wiki.jpg|thumb|350px|Generalstabens Kaart over Danmark med optegnelse af vandledning og trykzoner. Overtryk efter Kobberstik opmaalt 1875. 1922.]] | [[Fil:Generalstabens Kaart over Danmark Aarhus og Omegn 1875 1922 wiki.jpg|thumb|350px|Generalstabens Kaart over Danmark med optegnelse af vandledning og trykzoner. Overtryk efter Kobberstik opmaalt 1875. 1922.]] | ||
=== Vandværkets betydning === | === Vandværkets betydning === | ||