Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner

I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, men i Aarhus indtog også den [[centralt løbende å|Aarhus Å]] en central rolle for forsyningen af vand til store dele af midtbyens borgere og i særdeleshed de nærliggende gårde og værksteder. Da flere andre købstæder i 1850’ernes Danmark havde dannet egentlige vandværk, indså man også i Aarhus, at et vandværk ville bidrage til øgede sanitære og praktiske forhold. Den dårlige vandkvalitet sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed blandt byens befolkning, og en alvorlig spredning af Kolera sås af to omgange særligt i områder af byen med dårligt vand. Med disse alvorlige sager blev overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne særdeles seriøse.  

I oktober 1865 blev en komité nedsat af Aarhus Kommunalbestyrelse med det formål ”at undersøge hvorvidt og med hvilke bekostninger en vandforsyning for Aarhus Købstad vilde kunne tilvejebringes.”. Mindre end to år senere forelå den første plan og overslag udarbejdet af ingeniørerne ”English & Hansen” på et anlæg der skulle indtage vand fra Aarhus Å vest for [[Bryggeriet Ceres]], og derefter pumpe vandet videre til filtre anbragt på et afmålt terræn ved landevejene mod Viborg og Silkeborg. Det var ikke uden omkostninger, at et nyt vandværk skulle opføres, og det blev derfor anslået at der forestod en større anlægsudgift forbundet med etableringen på mere end 140.000 rigsdalere. Desuden blev det vurderet, at der skulle afsættes en tillægsudgift på 25.000 rigsdalere til [[mølleejer Weis|Andreas Severin Weis (1815-1889)]] for retten til at tage vand fra Aarhus Å. Disse omkostninger bragte panderynker frem hos kommunalbestyrelsen der behandlede sagen, og man søgte derfor midlertidigt andre veje ved at undersøge muligheden for vandtilførsel igennem artesiske boringer og alternative vandløb syd for byen. Uenigheder om omkostninger og tvivl om vandmængder og tekniske forhold betød at [[byrådet|Aarhus Byråd]] besluttede sig for i 1869 at udsætte sagens behandling til sommeren 1870.  

Efter i en periode af have fraveget det oprindelige forslag fra English & Hansen, havde stemningen i 1870 vendt sig til, at det nedsatte udvalg igen foreslog at basere det kommende vandværk på Aarhus Mølleå og træffe de nødvendige foranstaltninger til en aftale med Mølleejer Weis samtidig med at lokationen skulle fastlægges til området vest for Ceres bryggeriet.  

I stedet for de primitive brønde blev det nye vandværk spækket med tidens nyeste og mest moderne dampkedler- og maskiner, filtre, pumper, bundfældningsbassiner og højdebeholdere. Til at varetage vandværkets interesse udnævntes havne- og stadsingeniør [[Poul Obel|Poul Breineberg Obel (1839-1903)]] til vandinspektør og kobbersmed Birnbaum blev ansat som maskinmester.  

=== Litteratur og kilder ===