Teatret over Løveapoteket: Forskelle mellem versioner

Af andre centrale aktører på teatret kan nævnes Rohde, der skrev en epilog med sange til fejring af et af teatrets tidlige jubilæer, Rosenbilde, der gav violinkoncerter, og Plöhn, der malede dekorationer til nogle af forestillingerne. De udefrakommende artister talte bl.a. den kgl. skuespiller Knudsen, den berømte bugtaler Hr. Charles og familien Veltheim, der opførte en ''"dramatisk Forestilling med Pantomime og Dands"''.

I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Årsagen til teatrets nedlukning er usikker, men en del af forklaringen er formodentlig, at der var opstået en stigende konkurrence inden for underholdningsbranchen. Teater og scenekunst var blevet mere udbredt, og der blev afgivet forestillinger andre steder i byen, eksempelvis rådstuen på [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|det gamle rådhus]]. I 1814 kunne Aarhus Stiftstiden berette, at ''"vor By Aarhuus kan allerede fryde sig ved tvende nye dramatiske Kunstforeninger, der have dannet sig efter vort større dramatiske Selskab"'', hvorefter der fulgte en grundig og stærkt rosende beskrivelse af det ene nye teaterselskabers første forestilling, hvor selskabets ''"Bestræbelser overgik langt selv de dristigste Tilskueres Forventning, hos mange af disse sporedes en stærk Rørelse"''. Artiklen sluttede med en sætning, der på sin vis opsummerede tidens tendens med opmærksomhed og glæde ved scenekunst: ''"Gid dette og deslige Societeter maa trives og florere som de meest talende Beviiser for Landets stigende Kultur."'' Anmeldelsen var så positiv, at mange faktisk troede, at den var sarkastisk, og få dage senere indrykkedes en notits i avisen, der forsikrede folk om oprigtigheden i den store ros, teatret havde fået.

I april 1815 afholdte Reddelin derfor auktion over ''”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater.”''

Året efter åbnedes det første [[Aarhus Teater]] i [[Kannikegade]].