Teatret over Løveapoteket: Forskelle mellem versioner

Teatret over Løveapoteket opstod omtrent samtidig med oprettelsen af [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus|Det Dramatiske Selskab]] d. 5. januar 1800. Apoteker [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien]], der havde overtaget [[Løveapoteket]] i 1797, spillede en central rolle, da han både var medstifter af Det Dramatiske Selskab, der i øvrigt bestod af en god portion af Aarhus' borgerskab, men også lagde lokaler til det nye teater. Nærmere bestemt kom teatret til at ligge i etagen over Løveapoteket på [[Store Torv 5]]. Det havde tidligere været en større lejlighed på 19 fag, hvor rådmand Ingerslev kort forinden havde haft bolig.

Udover at rumme Aarhus' første amatørteater blev etagens teatersal også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. Det Dramatiske Selskab begyndte som regel teatersæsonen i september og spillede normalt to komediestykker hver anden søndag eftermiddag.

I 1815 måtte apoteker Reddelien dog opgive sit teaterforetagende i etagen over Løveapoteket. Årsagen til teatrets nedlukning er usikker, men en del af forklaringen er formodentlig, at der var opstået en stigende konkurrence inden for underholdningsbranchen. Teater og scenekunst var blevet mere udbredt, og der blev afgivet forestillinger andre steder i byen, eksempelvis rådstuen på [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|det gamle rådhus]]. I 1814 kunne Aarhus Stiftstiden berette, at ''"vor By Aarhuus kan allerede fryde sig ved tvende nye dramatiske Kunstforeninger, der have dannet sig efter vort større dramatiske Selskab"'', hvorefter der fulgte en grundig og stærkt rosende beskrivelse af det ene nye teaterselskabers første forestilling, hvor selskabets ''"Bestræbelser overgik langt selv de dristigste Tilskueres Forventning, hos mange af disse sporedes en stærk Rørelse"''. Artiklen sluttede med en sætning, der på sin vis opsummerede tidens tendens med opmærksomhed og glæde ved scenekunst: ''"Gid dette og deslige Societeter maa trives og florere som de meest talende Beviiser for Landets stigende Kultur."'' Anmeldelsen var så positiv, at mange faktisk troede, at den var sarkastisk, og få dage senere indrykkedes en notits i avisen, der forsikrede folk om oprigtigheden i den store ros, teatret havde fået.