Købmandsgården Dynkarken 39-41: Forskelle mellem versioner

m
Linje 12: Linje 12:
Med Lov om næringsfrihed fra 1857 forsvinder håndværkernes og købmændenes monopol på disse aktiviteter, og nye aktører kommer til. Dette sammen med krigen i 1864 og Niels' død i 1862 betyder købmandsgårdens endeligt.
Med Lov om næringsfrihed fra 1857 forsvinder håndværkernes og købmændenes monopol på disse aktiviteter, og nye aktører kommer til. Dette sammen med krigen i 1864 og Niels' død i 1862 betyder købmandsgårdens endeligt.


Enken [[Mathilde Kirstine Linnemann]] forsøger at overleve ved bl.a. at tilbyde nye aktiviteter som varme bade, men uden held. Efter hendes død i 1874 overtager hendes børn købmandsgården, som udlejes til forskellige formål, herunder bl.a. til fætteren [[John Gaarn Malling]], der fra 1877 driver købmandsforretning på stedet og i 1888 køber Dynkarken 39-41. Med hans død i 1897 sælges gården til grosserer og frøhandler [[Frederik Christian Dreyer]], hvorefter købmandsgården nu er helt ude af Mallingsslægten eje.
Enken [[Mathilde Kirstine Malling (1819-1874)]] forsøger at overleve ved bl.a. at tilbyde nye aktiviteter som varme bade, men uden held. Efter hendes død i 1874 overtager hendes børn købmandsgården, som udlejes til forskellige formål, herunder bl.a. til fætteren [[John Gaarn Malling]], der fra 1877 driver købmandsforretning på stedet og i 1888 køber Dynkarken 39-41. Med hans død i 1897 sælges gården til grosserer og frøhandler [[Frederik Christian Dreyer]], hvorefter købmandsgården nu er helt ude af Mallingsslægten eje.


Sammen med hans erindringer er der også vedlagt et uddrag af hans halvsøster [[Ernestine Mathilde Malling]]s erindringer skrevet 1914 og 1920. Begge erindringer blev doneret til [[Den Gamle By]].
Sammen med hans erindringer er der også vedlagt et uddrag af hans halvsøster [[Ernestine Mathilde Malling]]s erindringer skrevet 1914 og 1920. Begge erindringer blev doneret til [[Den Gamle By]].
10.894

redigeringer