592
redigeringer
Aarhus Handelsforening: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Første del af 1800-tallet havde været en sparsommelighedens periode, præget af de besværlige og trange kår, som fulgte efter Englands-krigen og statsbankerotten. Dengang var ikke særlig meget hjælp at hente. Alle samfundslag måtte slide sig gennem krisen ved egen hjælp og lykke, og dette virkede selvfølgelig også ind på købmandens omsætning. Det gældende handelsprincip havde været: Lille omsætning, små udgifter. Men fra århundredets midte begyndte initiativet at bane sig vej. | Første del af 1800-tallet havde været en sparsommelighedens periode, præget af de besværlige og trange kår, som fulgte efter Englands-krigen og statsbankerotten. Dengang var ikke særlig meget hjælp at hente. Alle samfundslag måtte slide sig gennem krisen ved egen hjælp og lykke, og dette virkede selvfølgelig også ind på købmandens omsætning. Det gældende handelsprincip havde været: Lille omsætning, små udgifter. Men fra århundredets midte begyndte initiativet at bane sig vej. | ||
Forløberen for handelsforeningen var Århus Købmænds Hjælpekasse, der trådte i kraft i 1861. Der gik derimod ikke lang tid før, man følte tiden var moden til start af en købmandssammenslutning på bredere basis. Så der blev udsendt en indbydelse til et møde 2. oktober 1862, underskrevet af 86 af byens forretningsdrivende. | Forløberen for handelsforeningen var [[Århus Købmænds Hjælpekasse]], der trådte i kraft i 1861. Der gik derimod ikke lang tid før, man følte tiden var moden til start af en købmandssammenslutning på bredere basis. Så der blev udsendt en indbydelse til et møde 2. oktober 1862, underskrevet af 86 af byens forretningsdrivende. | ||
Handelsforeningens første bestyrelse bestod af [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|Konsul J. M. Mørk]], købmændene [[N. Baadsgaard]], [[Edvard Emil Secher|Emil Secher]], [[F. W. Høier]], [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus G. Bech]], [[N. C. Kås]] og mægler [[M. Friis]]. Som formand valgtes konsul J. M. Mørk, men hans periode blev kun af relativ kort varighed, i det han var stærkt optaget af andre offentlige pligter. | Handelsforeningens første bestyrelse bestod af [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|Konsul J. M. Mørk]], købmændene [[N. Baadsgaard]], [[Edvard Emil Secher|Emil Secher]], [[F. W. Høier]], [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus G. Bech]], [[N. C. Kås]] og mægler [[M. Friis]]. Som formand valgtes konsul J. M. Mørk, men hans periode blev kun af relativ kort varighed, i det han var stærkt optaget af andre offentlige pligter. | ||
Det var en alsidig sammensat og moden handelsstand ved foreningens start, der var parat til at udnytte de muligheder, som lå i den tilknytning, som Aarhus havde fået til det jyske hovedbanenet og | Det var en alsidig sammensat og moden handelsstand ved foreningens start, der var parat til at udnytte de muligheder, som lå i den tilknytning, som Aarhus havde fået til det jyske hovedbanenet (jernbanen) og med udbygningen af Aarhus Havn. Det gjorde Aarhus yderst attraktiv som handelsby. Foreningens formål var at virke til handelens fremme og opkomst i Aarhus og at virke til sikring af foreningens medlemmer og i almindelighed den indenbys handelsstands rettigheder. | ||
Aarhus Handelsforening var bl.a. med til at oprette [[Aarhus Børs]] i 1866 i samarbejde med havnen. Handelsforeningen skød 1500 rigsdaler ind i projektet mod evig ret til afbenyttelse af børsens lokaler. Aarhus Handelsforening havde ved århundredeskiftet efterhånden påtaget sig en lang række opgaver, der var med til at fremme handels- og industrivirksomheden i Aarhus. Foreningen havde også sin andel i landsudstillingen i 1909, hvormed byen for alvor fastslog sin stilling som Jyllands hovedstad. Udstillingen var resultatet af en række gode år med liv i handel og industri og med stadigt voksende trafik til lands og til vands. | Aarhus Handelsforening var bl.a. med til at oprette [[Aarhus Børs]] i 1866 i samarbejde med havnen. Handelsforeningen skød 1500 rigsdaler ind i projektet mod evig ret til afbenyttelse af børsens lokaler. Aarhus Handelsforening havde ved århundredeskiftet efterhånden påtaget sig en lang række opgaver, der var med til at fremme handels- og industrivirksomheden i Aarhus. Foreningen havde også sin andel i landsudstillingen i 1909, hvormed byen for alvor fastslog sin stilling som Jyllands hovedstad. Udstillingen var resultatet af en række gode år med liv i handel og industri og med stadigt voksende trafik til lands og til vands. | ||