4.790
redigeringer
Orla Lehmanns Allé: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Orla Lehmanns Alle Skandia 1958.jpg|thumb|250px|Orla Lehmanns Allé, hjørnet af Banegårdsgade. Restaurant Skandia. Til venstre anes Gulf-tanken. 1958. Foto Børge Venge]] | [[Fil:Orla Lehmanns Alle Skandia 1958.jpg|thumb|250px|Orla Lehmanns Allé, hjørnet af Banegårdsgade. Restaurant Skandia. Til venstre anes Gulf-tanken. 1958. Foto Børge Venge]] | ||
'''Orla Lehmanns Allé''' er en 60 meter lang sidegade til [[Banegårdsgade]]. Forlængelsen af gaden er [[Kriegersvej]] der munder ud i [[Frederiks Allé]]. | '''Orla Lehmanns Allé''' ligger i den indre by. Gaden er en 60 meter lang sidegade til [[Banegårdsgade]]. Forlængelsen af gaden er [[Kriegersvej]] der munder ud i [[Frederiks Allé]]. | ||
Navnegruppe med nationalliberale politikere i kvarteret vest for Hovedbanegården. | |||
==Luksusvilla, restauranter og benzintank== | ==Luksusvilla, restauranter og benzintank== | ||
| Linje 17: | Linje 19: | ||
==Gadenavnets ophavsmand Orla Lehmann== | ==Gadenavnets ophavsmand Orla Lehmann== | ||
Orla Lehmann blev 1833 cand. jur. Han kom ind i den liberale bevægelse og bidrog væsentligt til dens fornyelse og til kampen mod Enevælden. I 1839 medstifter af dagbladet Fædrelandet. I 1842 talte han om "Danmark til Ejderen", som en protest mod at Slesvig skulle være tysk med tilknytning til Holsten og omdannede hermed den liberale bevægelse til en nationalliberal. Sideløbende var han fortaler for de nordiske folks naturlige enhed, skandinavismen. Han var en af hovedtalerne på Casino-mødet, der vedtog en henvendelse til Frederik VII. Udnævntes til minister i Martsministeriet 1848 og blev medforfatter til D.C. Monrads grundlovsudkast. 1851-53 var han medlem af folketinget og 1854-70 leder for de nationalliberale i Landstinget. Amtsmand over Vejle amt 1848-61. Efter nederlaget i 1864 mistede han sin politiske indflydelse. | Orla Lehmann blev 1833 cand. jur. Han kom ind i den liberale bevægelse og bidrog væsentligt til dens fornyelse og til kampen mod Enevælden. I 1839 medstifter af dagbladet Fædrelandet. I 1842 talte han om "Danmark til Ejderen", som en protest mod at Slesvig skulle være tysk med tilknytning til Holsten og omdannede hermed den liberale bevægelse til en nationalliberal. Sideløbende var han fortaler for de nordiske folks naturlige enhed, skandinavismen. Han var en af hovedtalerne på Casino-mødet, der vedtog en henvendelse til Frederik VII. Udnævntes til minister i Martsministeriet 1848 og blev medforfatter til D.C. Monrads grundlovsudkast. 1851-53 var han medlem af folketinget og 1854-70 leder for de nationalliberale i Landstinget. Amtsmand over Vejle amt 1848-61. Efter nederlaget i 1864 mistede han sin politiske indflydelse. | ||
== Orla Lehmanns Allé på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Orla+Lehmanns+All%C3%A9 Orla Lehmanns Allé]}} | |||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||