1.778
redigeringer
Bispetorvet: Forskelle mellem versioner
→Frilæggelsen af Bispetorv
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]] og billedhugger Utzon Frank. | Til at dømme i konkurrencen blev udpeget udvalget samt Hack Kampmann og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]] samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt [[Axel Høeg-Hansen]] og billedhugger Utzon Frank. | ||
Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der | Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne, der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderligere 3 år, inden man kunne gå i gang med fritlæggelsen. Dette skyldes for det første, at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus Kommune]] på et tidspunkt, han selv valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet, at man ikke havde råd til at udføre projektet og derfor diskuterede, om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet. | ||
Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag, der ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen med de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor gav Privatbanken et tilbud, der betød, at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr., end hvis byen skulle låne 80.000 kr., og som derfor kun lå 20.000 kr. over mindsteprisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, og man kunne derved skabe arbejdspladser til at afhjælpe den arbejdsløshed, som prægede Danmark i starten af 1920’erne. | Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag, der ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen med de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor gav Privatbanken et tilbud, der betød, at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr., end hvis byen skulle låne 80.000 kr., og som derfor kun lå 20.000 kr. over mindsteprisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, og man kunne derved skabe arbejdspladser til at afhjælpe den arbejdsløshed, som prægede Danmark i starten af 1920’erne. | ||