4.790
redigeringer
Mejlgade 19: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Et af de ældste huse i Aarhus. Ejendommen består i virkeligheden af flere bygninger. Butikken mod [[Mejlgade]] er en sammenbygning af to gavlhuse fra årtierne omkring år 1600. Langs [[Graven]] rager gavlen fra et højt, gammelt pakhus ud over gaden, og inde i gården ligger en anden sidebygning af samme alder. Den hviler på en kælder fra slutningen af middelalderen. | Et af de ældste huse i Aarhus. Ejendommen består i virkeligheden af flere bygninger. Butikken mod [[Mejlgade]] er en sammenbygning af to gavlhuse fra årtierne omkring år 1600. Langs [[Graven]] rager gavlen fra et højt, gammelt pakhus ud over gaden, og inde i gården ligger en anden sidebygning af samme alder. Den hviler på en kælder fra slutningen af middelalderen. | ||
=== Fredning === | |||
Bygningen blev fredet i 1919. Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet set til Juuls Gård som en velbevaret repræsentant for en købmandsgård med butik og beboelse i forhuset, lager og stald i side- og baghus samt i dette tilfælde farveproduktion i udhusbygningen, idet gården fra 1848 til 2010 fungerede som farvergård. | |||
De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til den enestående helhed med forhus, sidehuse og baghus, som på grund af den homogene farve- og materialeholdning fremstår som en samlet helhed. Hertil kommer kampestenssoklerne, bindingsværket med samtlige detaljer, herunder forhusets og nordre sidehus’ udkragede øvre etage, de gennemstukne dobbeltfornaglede bjælkeender, facadens udskårne volutknægte og overgangsfodens udsmykning, det grundmurede sidehus med portåbninger og de teglhængte, stort set ubrudte heltage med traditionelle skorstenspiber med sokkel og gesims. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder revleportene med gangdøre, butiksvinduerne og -døren med portal, de et- og torammede vinduer med varierende inddeling, revledøre, hvoraf nogle er udsmykket med flammering, fyldingsdøre, granittrapper, udvendige kældernedgange af granit og den udvendige ligeløbstrappe af træ samt den traditionelle materialeholdning. | |||
I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de stort set ældre grundplaner, som kommer til udtryk i forhusets kælder til opbevaring, i stueetagen med butikslokaler og beboelse på første sal med stuer en suite mod gaden og køkken mod gården, i baghusets beboelsesdel og stald, i udhusets farveproduktionsrum med ovn samt i de uopvarmede tagetager. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bremersten, bræddegulve, pigstensgulve, pudsede vægge og vægge med synligt, overkalket bindingsværk, lofter med synlige bjælker og kopbånd, loftbrædder med påsatte lister og butikkens stuklofter. Endvidere kommer revle- og fyldingsdøre, der for en stor del er tofyldingsdøre, samt indstukne hængsler, låsekasser, greb, gerichter, etagevindovne, et støbejernskomfur, hollandske fliser, vinduernes rundposte, butikkens indbyggede reoler med skuffer, slagbænken, pengeskabet og kælderens 1600-tals tømmerkonstruktion med stolper, kopbånd, dragere og bjælker i egetræ. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. | |||
=== Abraham Lewis=== | === Abraham Lewis=== | ||
| Linje 12: | Linje 18: | ||
I 1837 blev han ramt af en af datidens finanskriser. Han kunne betale sin gæld til de store kreditorer, men de mindre kreditorer fik ikke deres penge. Under et besøg i byens borgerlige klub året efter fornærmede han en af disse kreditorer, og som hævn lod han Lewis sætte i gældsfængsel. Det var meget sjældent, at en af byens borgere blev sat i gældsfængsel, da man normalt holdt sig for god til dette. Fornærmelsen har dog tilsyneladende været så alvorlig, at man gjorde en undtagelse i dette tilfælde. | I 1837 blev han ramt af en af datidens finanskriser. Han kunne betale sin gæld til de store kreditorer, men de mindre kreditorer fik ikke deres penge. Under et besøg i byens borgerlige klub året efter fornærmede han en af disse kreditorer, og som hævn lod han Lewis sætte i gældsfængsel. Det var meget sjældent, at en af byens borgere blev sat i gældsfængsel, da man normalt holdt sig for god til dette. Fornærmelsen har dog tilsyneladende været så alvorlig, at man gjorde en undtagelse i dette tilfælde. | ||
[[Fil:Mejlgade 19_gården.jpg|300px|thumb|left|Gården bag I. C. Juuls Eftf., Mejlgade 19, set mod Graven 2, 1975. Fotograf: Poul Pedersen.]] | [[Fil:Mejlgade 19_gården.jpg|300px|thumb|left|Gården bag I. C. Juuls Eftf., Mejlgade 19, set mod Graven 2, 1975. Fotograf: Poul Pedersen.]] | ||
| Linje 25: | Linje 29: | ||
Da I. C. Juul i 1892 fejrede 50 års jubilæum som handelsdrivende i Aarhus, flagede man i [[Mejlgade]] og tilstødende gader. | Da I. C. Juul i 1892 fejrede 50 års jubilæum som handelsdrivende i Aarhus, flagede man i [[Mejlgade]] og tilstødende gader. | ||
== Se også == | |||
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]. | |||
== Mejlgade 19 på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54792 Mejlgade 19]}} | |||
== Kilder og litteratur == | == Kilder og litteratur == | ||