9.451
redigeringer
Havnegade 6: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 124: | Linje 124: | ||
”Det gamle kontorhus er en bygning på to etager opført i røde mursten på en gråmalet kældersokkel. Facaden er ved kvaderlisener inddelt i syv fag efter rytmen I + 2 + I + 3 + 1 + 2 + I , idet fagene ved siden af gavlfagene udgøres af to sammenkoblede vinduer, som alle er på to fag, i stueetagen med overram-mer, på første sal af flagtype. Vinduerne har pudsede indramninger, som i stuen er med buer under fordakningerne, medens de på første sal er retkantede. Midterfaget er i stuen omdannet til et karnapvindue, hvorover er udbygget en altan af pitchpine. Lisenerne har foroven kapitæler med kerubhoveder, og i hovedgesimsen er mellem de kraftige kon-soller indsat støbejernsriste med ornamentik. Midterpartiet er øverst afsluttet med balustrade. Den meget smukke dobbelte fyldingsdør er velbevaret. Bygningshistorie: Den nordlige halvdel af bygningen blev opført i 1873 for købmand og senere konsul Rudolph Wulff. Huset kan med nogen usikkerhed tilskrives kgl. bygningsinspektør V. Th. Walther. I 1893 lod Wulff huset udvide med en sidebygning og en forlængelse af hovedbygningen, arbejdet blev projekteret af R. Frimodt Clausen. Midterkarnappen med altan blev tilføjet i 1916 for Århus Kulkompagni ved arkitekt Th. Møller. Bygningens oprindelige skifertag blev ved en ændring af tagetagen i 1968 omtækket med gråt bølgeeternit ved arkitekterne P. Lorenzen og B. H. R. Berg.” | ”Det gamle kontorhus er en bygning på to etager opført i røde mursten på en gråmalet kældersokkel. Facaden er ved kvaderlisener inddelt i syv fag efter rytmen I + 2 + I + 3 + 1 + 2 + I , idet fagene ved siden af gavlfagene udgøres af to sammenkoblede vinduer, som alle er på to fag, i stueetagen med overram-mer, på første sal af flagtype. Vinduerne har pudsede indramninger, som i stuen er med buer under fordakningerne, medens de på første sal er retkantede. Midterfaget er i stuen omdannet til et karnapvindue, hvorover er udbygget en altan af pitchpine. Lisenerne har foroven kapitæler med kerubhoveder, og i hovedgesimsen er mellem de kraftige kon-soller indsat støbejernsriste med ornamentik. Midterpartiet er øverst afsluttet med balustrade. Den meget smukke dobbelte fyldingsdør er velbevaret. Bygningshistorie: Den nordlige halvdel af bygningen blev opført i 1873 for købmand og senere konsul Rudolph Wulff. Huset kan med nogen usikkerhed tilskrives kgl. bygningsinspektør V. Th. Walther. I 1893 lod Wulff huset udvide med en sidebygning og en forlængelse af hovedbygningen, arbejdet blev projekteret af R. Frimodt Clausen. Midterkarnappen med altan blev tilføjet i 1916 for Århus Kulkompagni ved arkitekt Th. Møller. Bygningens oprindelige skifertag blev ved en ændring af tagetagen i 1968 omtækket med gråt bølgeeternit ved arkitekterne P. Lorenzen og B. H. R. Berg.” | ||
===Miljøbeskrivelse=== | === Miljøbeskrivelse === | ||
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | [[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. | ||
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. | ||
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. | ||
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet. | ||
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | == Se også == | ||