4.790
redigeringer
Århus Oliefabrik: Forskelle mellem versioner
→=Samarbejdet med Otto Mønsted
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 81: | Linje 81: | ||
I begyndelsen af 1920erne kom Aarhus Oliefabrik i økonomiske vanskeligheder. Virksomhedens voldsomme ekspansion og dårlige kontrakter gav kritik af Lausen dispositioner i bestyrelsen. I 1922 fratrådte Lausen sin post som bestyrelsesformand. Foranlediget af flere uheldige sager blev forholdet mellem bestyrelse og direktion frem mod midten af 1920erne efterhånden så anspændt, at Lausen i 1926, efter 34 år, også trak sig som direktør. | I begyndelsen af 1920erne kom Aarhus Oliefabrik i økonomiske vanskeligheder. Virksomhedens voldsomme ekspansion og dårlige kontrakter gav kritik af Lausen dispositioner i bestyrelsen. I 1922 fratrådte Lausen sin post som bestyrelsesformand. Foranlediget af flere uheldige sager blev forholdet mellem bestyrelse og direktion frem mod midten af 1920erne efterhånden så anspændt, at Lausen i 1926, efter 34 år, også trak sig som direktør. | ||
====Samarbejdet med Otto Mønsted==== | |||
I 1892 blev produktionen blev omlagt til hovedsageligt at udvinde planteolier og specialfedtstoffer til margarine- og chokoladeindustrien. Med kemiingeniør [[Malthe Conrad Holst|M.C. Holst]] som teknisk leder blev fabrikkens produktion udvidet og forfinet med bl.a. udvikling af nye specialfedtstoffer. Særligt margarineolie, der blev produceret ved at presse kopra, sesamfrø, jordnødder og palmekerner, blev en væsentlig del af fabrikkens produktion. Oliekagerne, som var biproduktet fra oliepresningen, blev dog stadig solgt som foderstoffer i landbruget. | I 1892 blev produktionen blev omlagt til hovedsageligt at udvinde planteolier og specialfedtstoffer til margarine- og chokoladeindustrien. Med kemiingeniør [[Malthe Conrad Holst|M.C. Holst]] som teknisk leder blev fabrikkens produktion udvidet og forfinet med bl.a. udvikling af nye specialfedtstoffer. Særligt margarineolie, der blev produceret ved at presse kopra, sesamfrø, jordnødder og palmekerner, blev en væsentlig del af fabrikkens produktion. Oliekagerne, som var biproduktet fra oliepresningen, blev dog stadig solgt som foderstoffer i landbruget. | ||
| Linje 87: | Linje 87: | ||
Otto Mønsted var en af de forretningsmænd, som i sin tid lagde mange penge i oprettelsen af Aarhus Oliefabrik, og han var ligeledes medlem af fabrikkens bestyrelse. Da Mønsted etablerede sin margarinevirksomhed i 1883, opstod pludselig et marked for planteolie i Danmark, og det var oplagt, at Aarhus Oliefabrik kunne levere olien. Otto Mønsted A/S blev således en af fabrikkens største kunder. | Otto Mønsted var en af de forretningsmænd, som i sin tid lagde mange penge i oprettelsen af Aarhus Oliefabrik, og han var ligeledes medlem af fabrikkens bestyrelse. Da Mønsted etablerede sin margarinevirksomhed i 1883, opstod pludselig et marked for planteolie i Danmark, og det var oplagt, at Aarhus Oliefabrik kunne levere olien. Otto Mønsted A/S blev således en af fabrikkens største kunder. | ||
Samarbejdet med Mønsted gjorde, at fabrikken kunne udvikle og forfine produktionen af spiseolier til margarineindustrien. Dette satte for alvor skub i den økonomiske udvikling i virksomheden, og kontakten til Mønsted var medvirkende til, at Aarhus Oliefabrik kunne ekspandere og udvikle sig til at blive en stor, international virksomhed. Samtidig sikrede man, at produktionen og pengene blev hos de nationale og lokale virksomheder. | Samarbejdet med Mønsted gjorde, at fabrikken kunne udvikle og forfine produktionen af spiseolier til margarineindustrien. Dette satte for alvor skub i den økonomiske udvikling i virksomheden, og kontakten til Mønsted var medvirkende til, at Aarhus Oliefabrik kunne ekspandere og udvikle sig til at blive en stor, international virksomhed. Samtidig sikrede man, at produktionen og pengene blev hos de nationale og lokale virksomheder. | ||
====Et aarhusiansk handelsnetværk==== | ====Et aarhusiansk handelsnetværk==== | ||