10.894
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 34: | Linje 34: | ||
Ud over de fast markeder om lørdagen, og senere også onsdagen, holdt man også krammarkeder. Disse markeder var en årligt tilbagevendende begivenhed. Det kunne for eksempel være Sct. Peders marked, [[Skt. Olufsmarkedet]] eller Hvidrasses markedet. Hvidrasses markedet var, efter sigende, opkaldt efter Hvide Rasmus, som blev halshugget på en markedsdag på Store Torv. Sct. Olufs marked var det marked, der holdt ved længst op i tiden. Markedet varede i starten af det 18. århundrede 14 dage, men blev senere indskrænket til 8 og herefter 3 dage. Markedet blev helt afskaffet i 1890’erne. | Ud over de fast markeder om lørdagen, og senere også onsdagen, holdt man også krammarkeder. Disse markeder var en årligt tilbagevendende begivenhed. Det kunne for eksempel være Sct. Peders marked, [[Skt. Olufsmarkedet]] eller Hvidrasses markedet. Hvidrasses markedet var, efter sigende, opkaldt efter Hvide Rasmus, som blev halshugget på en markedsdag på Store Torv. Sct. Olufs marked var det marked, der holdt ved længst op i tiden. Markedet varede i starten af det 18. århundrede 14 dage, men blev senere indskrænket til 8 og herefter 3 dage. Markedet blev helt afskaffet i 1890’erne. | ||
[[Fil:Borgervæbningen.jpg|200px|thumb|right|Borgervæbningens uniformer, 1842.]] | |||
[[Fil:Sprøjteprøve.jpg|200px|thumb|right|Sprøjteprøve på Lille Torv fra 1850.]] | |||
[[Fil:Store Torv mod Domkirken.jpg|200px|thumb|right|Store Torv mod Domkirken, 1904.]] | |||
=== Hygiejne === | === Hygiejne === | ||
De hygiejniske forhold på torvet var ikke så gode. Hverken brolægningen eller renligheden havde høje standarder. Grunden til, at det kneb med renligheden var, at der hver dag blev drevet køer gennem byen til og fra bymarken, som lå i den nordlige ende af Aarhus. I 1834 begyndte borgerne at brokke sig over, at der løb løse svin mellem de forskellige gårde. Afløbene var også et problem. I 1865 blev der klaget over, ''”At rendestenen på Torvet i hede Sommerdage derved bliver i forhøjet grad ildelugtende…”'' Det blev derfor foreslået, at vandet fra Store Torv skulle ledes over Lille Torv til åen ved Immervad. | De hygiejniske forhold på torvet var ikke så gode. Hverken brolægningen eller renligheden havde høje standarder. Grunden til, at det kneb med renligheden var, at der hver dag blev drevet køer gennem byen til og fra bymarken, som lå i den nordlige ende af Aarhus. I 1834 begyndte borgerne at brokke sig over, at der løb løse svin mellem de forskellige gårde. Afløbene var også et problem. I 1865 blev der klaget over, ''”At rendestenen på Torvet i hede Sommerdage derved bliver i forhøjet grad ildelugtende…”'' Det blev derfor foreslået, at vandet fra Store Torv skulle ledes over Lille Torv til åen ved Immervad. | ||
=== Festligheder og andre begivenheder === | === Festligheder og andre begivenheder === | ||
Store Torv blev ikke kun brugt til markeder og straffe, da man også holdt militærparader på torvet i anledning af kongens fødselsdag eller andre nationale festdage. Paraderne var ikke kun for det ”rigtige” militær, men også for [[Borgervæbningen]]. Borgervæbningen bestod af byens borgere som gik parader i deres uniformer. | Store Torv blev ikke kun brugt til markeder og straffe, da man også holdt militærparader på torvet i anledning af kongens fødselsdag eller andre nationale festdage. Paraderne var ikke kun for det ”rigtige” militær, men også for [[Borgervæbningen]]. Borgervæbningen bestod af byens borgere som gik parader i deres uniformer. | ||
Linje 48: | Linje 48: | ||
=== Trafik === | === Trafik === | ||
Tidligere gik der [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] gennem Store Torv. Først hestesporvogne og senere elektriske. Da bilerne kom til byen, kom de også til Store Torv, hvor der både har været vej igennem og parkering. Byens taxier og busser gjorde også holdt på Store Torv, hvor de tog passagerer med. I 1990 kom de parkerede biler og trafikken dog væk fra Store Torv, da det blev besluttet at gøre torvet bilfrit. | Tidligere gik der [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] gennem Store Torv. Først hestesporvogne og senere elektriske. Da bilerne kom til byen, kom de også til Store Torv, hvor der både har været vej igennem og parkering. Byens taxier og busser gjorde også holdt på Store Torv, hvor de tog passagerer med. I 1990 kom de parkerede biler og trafikken dog væk fra Store Torv, da det blev besluttet at gøre torvet bilfrit. | ||
Linje 56: | Linje 54: | ||
I 2003 kom der en vandkunstinstallation på Store Torv. Den hed [[Torvenes Brøndsløjfe]], i folkemunde Vanddragen, og var lavet af [[Elisabeth Toubro]], men er nu fjernet fra torvet. | I 2003 kom der en vandkunstinstallation på Store Torv. Den hed [[Torvenes Brøndsløjfe]], i folkemunde Vanddragen, og var lavet af [[Elisabeth Toubro]], men er nu fjernet fra torvet. | ||
=== | ===Adresser og bygninger=== | ||
<!-- Afsnit fungerer som link fra andre sider - bør ikke slettes 07.2018 --> | <!-- Afsnit fungerer som link fra andre sider - bør ikke slettes 07.2018 --> | ||
* [[Store Torv 1]]: I ejendommen havde [[Klemenshus]], [[Crome & Goldschmidts Fabriker]], [[Harder|Harders tøjbutik]], [[Joseph Ludvig Kjær|Fotograf Joseph Ludvig Kjær]] og [[Ivar Frederik Dresler (1820-1883)|Fotograf Ivar Frederik Dresler]] hjemme. | * [[Store Torv 1]]: I ejendommen havde [[Klemenshus]], [[Crome & Goldschmidts Fabriker]], [[Harder|Harders tøjbutik]], [[Joseph Ludvig Kjær|Fotograf Joseph Ludvig Kjær]] og [[Ivar Frederik Dresler (1820-1883)|Fotograf Ivar Frederik Dresler]] hjemme. | ||
* [[Store Torv 3]]: Ejendommen er fredet og huser ''Thorups Bodega'' ([[Thorups Kælder]]) og kælderen med fladbuede og sømløse renæssancehvælv skønnes at være opført omkring begyndelsen af 1600-tallet. | * [[Store Torv 3]]: Ejendommen er fredet og huser ''Thorups Bodega'' ([[Thorups Kælder]]) og kælderen med fladbuede og sømløse renæssancehvælv skønnes at være opført omkring begyndelsen af 1600-tallet. |
redigeringer