Forældreskolen: Forskelle mellem versioner

Det var krigen og nederlaget i 1864, der førte sønderjyden Peder Mortensen Albeck til Århus. Som 22-årig lærer ville han som så mange andre i disse tider forsøge sig med en privat pogeskole, som naturligt nok kom til at bære hans navn. Starten gik i 1867, og 17 elever meldte sig under fanerne. Det gik godt for Palle Morten, flere og flere fandt vej først til [[Mejlgade]] 44, senere til et mere rummeligt lejemål i [[Rosensgade]] 34. [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolens]] rektor Lund fik øje på Albeck, og allerede i 1870 var Lund på bekostning af Meyling og hans [[Fengers Skole|forberedelsesskole]] på [[Fredens Torv]] ude med en anbefaling af Albecks skole som forberedelsesskole til latinskolen. Ikke fordi rektor Lund var tilhænger af ministeriets planer om at nedlægge latinskolernes to nederste klasser. Sådanne overvejelser bekæmpede han med alle midler, men uden held.

I 1871 var den Hall´ske skolereform en kendsgerning, og for Lund var der ingen vej udenom. Han måtte med en pogeskole, og det blev ikke overraskende Albecks, indgå kontrakt om "aflevering" af sine 1. og 2. klasser, som i nye omgivelser blev til forberedelsesskolens 3. og 4. klasser. Hermed fik Albeck det blå stempel, som indebar både iøjnefaldende gevinster og tyngende forpligtelser. Således skulle en af katedralskolens lærere være medbestyrer; forberedelsesskolen ville aldrig kunne udvides "ud over latinskolens nuværende 2. klasse"; Albeck måtte acceptere, at seks af katedralskolens lærere blev medejere af skolen; de tungeste fag i 4. klasse, som for fremtiden var afgangsklassen, skulle forbeholdes katedralskolens lærere, og endelig blev det fastslået, at skolens navn fremover skulle være "Forberedelsesskole til Katedralskolens Latin- og Realklasser". Sådan var og forblev konstruktionen i det store og hele frem til 1926, da lektorvældet - med J. Flemming Nielsens ord - endelig blev brudt. Tiden var samtidig ved at rinde ud for Albecks Skole, for sådan blev den trods alle formaliteter ved med at hedde "ude i byen".  

Forældreskolens første skolebestyrer blev den 31-årige Kaj Haagerup, som kom fra Nørre Aaby private Realskole. Han bestred embedet indtil 1959, og skolen fik med nye navigationsmuligheder på ny vind i sejlene. Med tilløb i 1928 og 1930 kunne det i 1932 konstateres, at der var piger i alle klasser, og at skolen havde fået status som fællesskole. Eksamensretten havde Mathias Møller som ansat ved katedralskolen ikke kunnet opnå, nu tilfaldt den uden problemer Kaj Haagerup, som i henholdsvis 1929 og 1930 kunne lade afholde skolens første mellemskole- og realeksamener.

En sammenlægning med [[Elise Smiths Skole]], som i modsætning til Forældreskolen var løbet ind i mindre gunstige konjunkturer, overvejedes i 1933, men det blev ved forpostfægtningerne. Andre muligheder for den i pladshenseende trængte skole i Guldsmedgade tonede imidlertid frem i horisonten. Den velrenommerede og progressive [[Kirkegaards Skole]] i [[Grønnegade]] var i efteråret 1932 under navnet Frederiksbjerg Realskole flyttet ind i et splinternyt og meget avanceret hus på [[Søndre Ringgade]], som allerede året efter tog navneforandring til [[Marselis Boulevard]]. Ejnar Kirkegaards kapitalgrundlag viste sig hurtigt at være utilstrækkeligt, og i 1935 kom det til en tvangsauktion, der som resultat fik, at Forældreskolen købte arkitekt Holger Lindhardts smukke funkishus med "folk og fæ". Skolen i Guldmedgade kunne forlades. Efter sommerferien 1935 mødte lærere og elever fra de to skoler op for på Marselis Boulevard 17 at tage hul på en fælles fremtid. Ikke mindre end 559 elever fordelt i to spor på de ti årgange. 20 klasser i 20 klasselokaler, som suppleredes af en række faglokaler. Lærere var der 26 af, og Haagerup blev bestyrer, mens Thorgils fra Kirkegaards skole blev viceskoleinspektør.