Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

2 bytes tilføjet ,  9. februar 2021
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 26: Linje 26:
I 1885 anmodede ejerne af et på Frederiksbjerg, men i Viby Kommune beliggende areal ([[Kunstvejen]]) om indlemmelse i Aarhus Kommune. Byrådet modsatte sig med ministeriets tilslutning indlemmelsen af det ca. 4 ha store areal under henvisning til, at arealet allerede var udbygget, og til de betydelige udgifter til en indlemmelse ville medføre for kommunen.
I 1885 anmodede ejerne af et på Frederiksbjerg, men i Viby Kommune beliggende areal ([[Kunstvejen]]) om indlemmelse i Aarhus Kommune. Byrådet modsatte sig med ministeriets tilslutning indlemmelsen af det ca. 4 ha store areal under henvisning til, at arealet allerede var udbygget, og til de betydelige udgifter til en indlemmelse ville medføre for kommunen.


===Indlemmelse af de i Viby Kommune beliggende Marselisborgjorde samt Kunstvejen===
===Indlemmelse af de i Viby Kommune beliggende Marselisborg jorde samt Kunstvejen===
Fra 1. januar 1899 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af gården Marselisborg med biejendomme, der var beliggende i [[Viby Kommune]]. Det indlemmede areal androg 500 ha, heraf ca 140 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Viby Kommune 75.000 kr, nogle enkelte huse samt Viby kirketiende. Fra samme tidspunkt indlemmedes den tidligere omtalte [[Kunstvejen]] i Aarhus Kommune.
Fra 1. januar 1899 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af gården Marselisborg med biejendomme, der var beliggende i [[Viby Kommune]]. Det indlemmede areal androg 500 ha, heraf ca 140 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Viby Kommune 75.000 kr, nogle enkelte huse samt Viby kirketiende. Fra samme tidspunkt indlemmedes den tidligere omtalte [[Kunstvejen]] i Aarhus Kommune.


===Indlemmelsen af de i Holme-Tranbjerg Kommune beliggende på Marselisborgjorder===
===Indlemmelsen af de i Holme-Tranbjerg Kommune beliggende på Marselisborg jorder===
Fra 1. oktober 1907 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af [[Marselisborg]], der var beliggende i [[Holme-Tranbjerg Kommune]]. Det indlemmede areal androg 200 ha., heraf ca. 167 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Holme-Tranbjerg Kommune 30.000 kr. Endvidere fastsattes visse overgangsbetingelser.
Fra 1. oktober 1907 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af [[Marselisborg]], der var beliggende i [[Holme-Tranbjerg Kommune]]. Det indlemmede areal androg 200 ha., heraf ca. 167 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Holme-Tranbjerg Kommune 30.000 kr. Endvidere fastsattes visse overgangsbetingelser.


Linje 44: Linje 44:
Fra 1. april 1952 gennemføres delvis som følge af forlægning af Aarhus Å ved [[Frichs Fabrikker]] en overførsel fra Aarhus til [[Åby Kommune]] af et ca. 0,7 ha stort areal, medens der samtidig fra Aaby til Aarhus Kommune overførtes et areal på 5,6 ha. Den væsentligste del af de overførte arealer er å- og jernbanearealer.
Fra 1. april 1952 gennemføres delvis som følge af forlægning af Aarhus Å ved [[Frichs Fabrikker]] en overførsel fra Aarhus til [[Åby Kommune]] af et ca. 0,7 ha stort areal, medens der samtidig fra Aaby til Aarhus Kommune overførtes et areal på 5,6 ha. Den væsentligste del af de overførte arealer er å- og jernbanearealer.


== Kommunesammenlægning==
== Kommunalreformen 1970==
Behovet for en [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreform]] var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. Elev kommune, som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene.  
Behovet for en [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreform]] var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. Elev kommune, som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene.  


1.778

redigeringer