Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Kort Aarhus Kommune 2018.png|thumbnail|Kort over Aarhus Kommune (klik for større kort)]]

[[Århus købstads privilegium|Købstadsrettighederne]] fra 1441 er de først kendte, som byen fik. Christoffer af Bayerns dokument er imidlertid kun en bekræftelse på ældre privilegier. Så Aarhus har muligvis haft købstadsrettigheder siden første halvdel af 1200-tallet. Der var en [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]] væsentlig kommunal aktivitet tidligere, således som det bl.a. fremgår af aktiviteterne ved byens [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]].  

Aarhus Købstadskommune har løbende udvidet kommunegrænsen ved at indlemme fra eller bytte arealer med de omkringliggende kommuner.

Allerede i 1. januar 1874 flyttede Aarhus kommune sine grænser for første gang, da Aarhus Kommune indlemmede det areal fra [[Viby Kommune]], der lå mellem Aarhus bys daværende sydlige grænse ved [[Banegårdsgade]] og Marselisborgs hovedparcel. Det indlemmede areal udgjorde 45 ha., og blev kaldt [[Frederiksbjerg]]. Der var enighed mellem kommunalbestyrelserne om indlemmelsen, og der betales ingen erstatninger, men Aarhus Kommune forpligtede sig til at anlægge en bro over jernbanen. Det er broen i Frederiks Allé.

Fra 1. januar 1887 indlemmedes i Aarhus Kommune det såkaldte [[Mølledistriktet|Mølledistrikt]], der var et i henseende til skole- og fattigvæsen med Aarhus forbundet landdistrikt og på alle sider omkring af Aarhus Kommunes grænser.

I 1885 anmodede ejerne af et på Frederiksbjerg, men i Viby Kommune beliggende areal ([[Kunstvejen]]) om indlemmelse i Aarhus Kommune. Byrådet modsatte sig med ministeriets tilslutning indlemmelsen af det ca. 4 ha store areal under henvisning til, at arealet allerede var udbygget, og til de betydelige udgifter til en indlemmelse ville medføre for kommunen.

Fra 1. januar 1899 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af gården Marselisborg med biejendomme, der var beliggende i [[Viby Kommune]]. Det indlemmede areal androg 500 ha, heraf ca 140 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Viby Kommune 75.000 kr, nogle enkelte huse samt Viby kirketiende. Fra samme tidspunkt indlemmedes den tidligere omtalte [[Kunstvejen]] i Aarhus Kommune.

Fra 1. oktober 1907 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af [[Marselisborg]], der var beliggende i [[Holme-Tranbjerg Kommune]]. Det indlemmede areal androg 200 ha., heraf ca. 167 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Holme-Tranbjerg Kommune 30.000 kr. Endvidere fastsattes visse overgangsbetingelser.

I 1916 rejste Aarhus Byråd spørgsmålet om indlemmelse af den del af [[Vejlby Sogn]], der ligger øst og syd for [[Grenå Landevej]]. Sognerådet i [[Vejlby-Risskov Kommune]] modsatte sig straks partiel indlemmelse og senere også fuldstændig indlemmelse. Forhandlingerne afsluttedes uden resultat i 1921.

Fra 1. april 1938 indlemmedes i Aarhus Kommune et af kommunen i 1935 erhvervet, i [[Mårslet Kommune]] beliggende areal af [[Moesgård]], i alt ca. 1500 ha, heraf 22 ha skov.

I 1930 indledtes på initiativ af visse grundejerforeninger i Viby forhandling om hel eller delvis indlemmelse af [[Viby Kommune]]. Ved afstemningen om indlemmelse i forbindelse med amtsrådsvalget 5. marts 1935 var 41 % af vælgerne i Viby Kommune og 57 % af de i Viby afgivne stemmer for indlemmelse. 10. november 1938 opnåedes mellem Aarhus Byråd og Viby Sogneråd enighed om at rette henvendelse til Indenrigsministeriet om at optage spørgsmålet om hel eller delvis indlemmelse i Aarhus Kommune af samtlige til byen grænsende sognekommuner med undtagelse af [[Tilst-Kasted Kommune]]. Indenrigsministeriet besluttede herefter at lade foretage afstemning i de nævnte kommuner 28. april 1940. Afstemning aflystes imidlertid pga. den tyske besættelse, og Indenrigsministeriet meddelte herefter, at spørgsmålet om indlemmelse af de omhandlende forstadskommuner stilledes i bero.

Fra 1. april 1952 gennemføres delvis som følge af forlægning af Aarhus Å ved [[Frichs Fabrikker]] en overførsel fra Aarhus til [[Åby Kommune]] af et ca. 0,7 ha stort areal, medens der samtidig fra Aaby til Aarhus Kommune overførtes et areal på 5,6 ha. Den væsentligste del af de overførte arealer er å- og jernbanearealer.

Behovet for en kommunalreform var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. Elev kommune, som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene.