10.897
redigeringer
Skødstrup Kirke: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
(Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.262892446066736,10.308860111070759~Skødstrup Kirke; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.262892446066736,10.308860111070759...") |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:DSC 7390--Skoedstrup.jpg|350px|thumb|right|Skødstrup Kirke og den gamle præstegård.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
'''Skødstrup Kirke''' er en romansk kirke bygget i granitkvadre på en bakketop, der mod øst skråner ned til [[Kalø Vig]]. Kirken indviedes i 1180 ved [[Biskop Kettel]], men man mener, at der inden stenkirkens opførelse har stået en trækirke på samme sted. | '''Skødstrup Kirke''' er en romansk kirke bygget i granitkvadre på en bakketop, der mod øst skråner ned til [[Kalø Vig]]. Kirken indviedes i 1180 ved [[Biskop Kettel]], men man mener, at der inden stenkirkens opførelse har stået en trækirke på samme sted. | ||
| Linje 12: | Linje 14: | ||
Kirken fik i tilbygget et våbenhus i 1450 og et sengotisk tårn i perioden mellem 1450 og 1480, begge dele af røde munkesten. Derudover blev der i anden halvdel af 1400-tallet indsat krydshvælv i kirkerummet, hvilket erstattede et forhenværende fladt loft. En større ombygning blev i senmiddelalderen foretaget af kirkeskibet, hvor det blev forlænget i vest. | Kirken fik i tilbygget et våbenhus i 1450 og et sengotisk tårn i perioden mellem 1450 og 1480, begge dele af røde munkesten. Derudover blev der i anden halvdel af 1400-tallet indsat krydshvælv i kirkerummet, hvilket erstattede et forhenværende fladt loft. En større ombygning blev i senmiddelalderen foretaget af kirkeskibet, hvor det blev forlænget i vest. | ||
I middelalderen tilhørte det meste af [[Skødstrup Sogn]] - og dermed også Skødstrup Kirke - [[Øm Kloster]]. I 1648 blev både kirken og godset, [[Vosnæsgård]], solgt til gehejmeråd [[Erik Rosenkrantz]]. I 1915 overgik kirken til [[Skødstrup Menighed]]. | I middelalderen tilhørte det meste af [[Skødstrup Sogn]] - og dermed også Skødstrup Kirke - [[Øm Kloster]]. I 1648 blev både kirken og godset, [[Vosnæsgård]], solgt til gehejmeråd [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)]]. I 1915 overgik kirken til [[Skødstrup Menighed]]. | ||
Kirkens herskabsstole og bruskbarokke altertavle er fra midten af 1600-tallet, hvor de skænkedes af Erik Rosenkrantz. Prædikestolen fra samme periode er skænket af Rosenkrantz’ tredje hustru, [[Margrethe Krabbe]], og et solur på våbenhusets gavl blev i 1648 skænket til kirken af [[Anders Pedersen]] fra [[Skæring Munkegård]]. Døbefonten er romansk og tilhører den såkaldte ”Kalø-gruppe”. Kirkens fire messehagler og alterbordets forhæng (antependium) er tegnet og vævet af [[Flemming Bau|Flemming]] og [[Inge-Lise Bau]] i 1978-85. | Kirkens herskabsstole og bruskbarokke altertavle er fra midten af 1600-tallet, hvor de skænkedes af Erik Rosenkrantz. Prædikestolen fra samme periode er skænket af Rosenkrantz’ tredje hustru, [[Margrethe Krabbe (1640-1716)]], og et solur på våbenhusets gavl blev i 1648 skænket til kirken af [[Anders Pedersen]] fra [[Skæring Munkegård]]. Døbefonten er romansk og tilhører den såkaldte ”Kalø-gruppe”. Kirkens fire messehagler og alterbordets forhæng (antependium) er tegnet og vævet af [[Flemming Bau|Flemming]] og [[Inge-Lise Bau]] i 1978-85. | ||
Kirken har to mindetavler (epitafier), det ene til minde om [[Rasmus Søffrensen Rytter]] fra [[Indrup]] og hans to afdøde hustruer og det andet om hans forældre. Rasmus Søffrensen Rytter var i 1600-tallet præst i Skødstrup Kirke i 50 år og provst i [[Øster-Lisbjerg Herred]] i 48 år. Han startede med at føre kirkebøger allerede i 1620, selvom denne opgave først blev pålagt præsterne i 1646, og man kan derfor følge fødsler og dødsfald i Skødstrup Sogn længere tilbage, end man kan mange andre steder. | Kirken har to mindetavler (epitafier), det ene til minde om [[Rasmus Søffrensen Rytter]] fra [[Indrup]] og hans to afdøde hustruer og det andet om hans forældre. Rasmus Søffrensen Rytter var i 1600-tallet præst i Skødstrup Kirke i 50 år og provst i [[Øster-Lisbjerg Herred]] i 48 år. Han startede med at føre kirkebøger allerede i 1620, selvom denne opgave først blev pålagt præsterne i 1646, og man kan derfor følge fødsler og dødsfald i [[Skødstrup Sogn]] længere tilbage, end man kan mange andre steder. | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Kirker i Aarhus]] | * [[Kirker i Aarhus Kommune]] | ||
== Skødstrup Kirke på AarhusArkivet == | == Skødstrup Kirke på AarhusArkivet == | ||