11.885
redigeringer
Aarhus Politi: Forskelle mellem versioner
→Politivagter
SBC (diskussion | bidrag) |
|||
| (18 mellemliggende versioner af 6 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.157226420962274, 10.211476660598677~[[Aarhus Politi, det tidligere rådhus]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.157226420962274, 10.211476660598677 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Aarhus Politi''' er gået fra at bestå af en politimester og et par politibetjente til mange hundrede, i takt med at byen er vokset. | '''Aarhus Politi''' er gået fra at bestå af en politimester og et par politibetjente til mange hundrede, i takt med at byen er vokset. | ||
| Linje 7: | Linje 15: | ||
I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var et par gamle, affældige skomagere. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra [[Studsgades Port]] til [[Møllestien]], men det gik i et adstadigt tempo, og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig. | I 1800-tallets midte var det ikke blevet meget bedre. De var kun tre politibetjente, hvoraf den ene også drev landbrug og var postkusk, mens de to andre var et par gamle, affældige skomagere. Deres arbejde bestod i at gå en runde fra [[Studsgades Port]] til [[Møllestien]], men det gik i et adstadigt tempo, og af og til holdt de pause på et værtshus. Det var et ordenspoliti, mens opklaringsarbejdet blev forestået af byfogden og hans fuldmægtig. | ||
I perioden 1815-1853 tjente [[Jørgen Nielsen]] som politifuldmægtig og senere som byfoged og politimester. Politifuldmægtigen boede i hans gård i [[ | I perioden 1815-1853 tjente [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]] som politifuldmægtig og senere som byfoged og politimester. Politifuldmægtigen boede i hans gård i [[Guldsmedgade]], hvor et værelse tjente som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han og fuldmægtigen lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser. Da han var kongens mand i byen, blev vinduerne i hans gård smadret af en ophidset folkemængde under enevældens fald i 1848. | ||
=== Etablering af et moderne politikorps === | === Etablering af et moderne politikorps === | ||
| Linje 30: | Linje 38: | ||
I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i [[Mejlgade]] 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”. | I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i [[Mejlgade]] 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”. | ||
I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i [[Frichs fabrikken|Frichs gamle fabrik]] på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation. I 1941 kunne politiet overtage hele bygningen, da byrådet og forvaltningen flyttede over i [[Aarhus Rådhus|det nye rådhus]]. Under [[Anden | I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i [[Frichs fabrikken|Frichs gamle fabrik]] på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation. I 1941 kunne politiet overtage hele bygningen, da byrådet og forvaltningen flyttede over i [[Aarhus Rådhus|det nye rådhus]]. Under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]] brugte Gestapo politistationen som hovedkvarter, efter at politiet var blevet interneret i 1944. | ||
[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|[[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] i 1907]] | [[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|[[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] i 1907]] | ||
| Linje 43: | Linje 51: | ||
Aarhus var efterhånden blevet så stor at det var nødvendigt at have politi flere steder i byen. I Aarhus politis beretning for 1916 omtales tre politvagter. Den første var politimesterens kontor og politikammeret i ting- og arresthuset på Vester Allé, som før 1906 lå i en lejlighed på 1. sal af Mejlgade 2. Den anden lå på [[Christiansbjerg]] og blev nedlagt i 1948. Den tredje lå i [[Aarhus Toldkammer|den gamle toldbod]] på [[Aarhus Havn]], men blev flyttet flere gange, indtil den blev nedlagt i 1972. I 1945 blev der også oprettet en vagt på [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]], som blev nedlagt som den sidste af politivagterne i 1974. Indtil politiet i 1983 flyttede ind i Politigården i [[Ridderstræde]], havde politiet desuden adskillige afdelinger rundt om i byen, da rådhuset skulle vise sig for trangt. | Aarhus var efterhånden blevet så stor at det var nødvendigt at have politi flere steder i byen. I Aarhus politis beretning for 1916 omtales tre politvagter. Den første var politimesterens kontor og politikammeret i ting- og arresthuset på Vester Allé, som før 1906 lå i en lejlighed på 1. sal af Mejlgade 2. Den anden lå på [[Christiansbjerg]] og blev nedlagt i 1948. Den tredje lå i [[Aarhus Toldkammer|den gamle toldbod]] på [[Aarhus Havn]], men blev flyttet flere gange, indtil den blev nedlagt i 1972. I 1945 blev der også oprettet en vagt på [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]], som blev nedlagt som den sidste af politivagterne i 1974. Indtil politiet i 1983 flyttede ind i Politigården i [[Ridderstræde]], havde politiet desuden adskillige afdelinger rundt om i byen, da rådhuset skulle vise sig for trangt. | ||
[[Fil:Bernt August Goll.jpg|300px|thumb|right|Politimester Bernt August Goll]] | [[Fil:Bernt August Goll.jpg|300px|thumb|right|Politimester [[Bernt August Goll (1866-1936)|Bernt August Goll]]]] | ||
=== Første plan om en politigård === | === Første plan om en politigård === | ||
I retsplejeloven af 1919 blev den dømmende og den udøvende myndighed adskilt ved, at embedet som byfoged og politimester blev adskilt i embederne som straffedommer og politimester. Ordenspolitiet forblev kommunalt, men kriminalpolitiet og politimesteren kom sammen med retsvæsenet til at sortere under staten. Derfor blev politimesteren og politikammeret flyttet til ting- og arresthuset med endnu større ulemper for politiets daglige arbejde. For at samle politiet nedsatte byrådet i 1929 en kommission, der foreslog at bygge en politigård bagved ting- og arresthuset på den nuværende Kunsthals grund. Da der ikke blev råd til projektet, foreslog [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] leder [[Emanuel Sejr]] i 1937 at lave politigård i [[Vester Allé 12|”Smykkeskrinet”]], når Statsbiblioteket flyttede til [[Aarhus Universitet|universitetet]]. Kommunen mistede imidlertid interessen for projektet, da hele politiet blev gjort til et statsligt rigspoliti i 1938. | I retsplejeloven af 1919 blev den dømmende og den udøvende myndighed adskilt ved, at embedet som byfoged og politimester blev adskilt i embederne som straffedommer og politimester. Ordenspolitiet forblev kommunalt, men kriminalpolitiet og politimesteren kom sammen med retsvæsenet til at sortere under staten. Derfor blev politimesteren og politikammeret flyttet til ting- og arresthuset med endnu større ulemper for politiets daglige arbejde. For at samle politiet nedsatte byrådet i 1929 en kommission, der foreslog at bygge en politigård bagved ting- og arresthuset på den nuværende Kunsthals grund. Da der ikke blev råd til projektet, foreslog [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] leder [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]] i 1937 at lave politigård i [[Vester Allé 12|”Smykkeskrinet”]], når Statsbiblioteket flyttede til [[Aarhus Universitet|universitetet]]. Kommunen mistede imidlertid interessen for projektet, da hele politiet blev gjort til et statsligt rigspoliti i 1938. | ||
=== Politiet skulle have boet på kasernearealet === | === Politiet skulle have boet på kasernearealet === | ||
| Linje 54: | Linje 62: | ||
=== Aarhus Politigård === | === Aarhus Politigård === | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.15249785284726, 10.210791654287533~[[Aarhus Politigård]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.15249785284726, 10.210791654287533 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i [[Ridderstræde]], Dynkarken og [[Fredensgade]]. Politigården blev tegnet af arkitekten [[Alex Poulsen]], der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge justitsministeriet skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. En anden forklaring er, at man ønskede at minimere gadestøj, hvorfor alle kontorerne kom til at vende ind mod gården. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da den konservative folketingsmand [[Lars Gammelgaard]] beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative [[JME betonenterprise]] opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var justitsministeriets hidtil største og dyreste byggeri. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få. | I 1975 købte staten Sabroe-grunden af kommunen efter to års tovtrækkeri om prisen. Der blev også opkøbt og nedrevet en række private ejendomme i [[Ridderstræde]], Dynkarken og [[Fredensgade]]. Politigården blev tegnet af arkitekten [[Alex Poulsen]], der beklædte betonmurene med røde mursten for at passe bygningen ind i midtbyens arkitektur. Ikke desto mindre blev politigården med sin kompakte facade ofte sammenlignet med en fæstning, hvilket ifølge justitsministeriet skyldtes, at man ikke havde råd til ”luksusbygninger”. En anden forklaring er, at man ønskede at minimere gadestøj, hvorfor alle kontorerne kom til at vende ind mod gården. I 1980 havde byggeriet nær fældet den socialdemokratiske regering, da den konservative folketingsmand [[Lars Gammelgaard]] beskyldte justitsministeren for at have givet det kooperative [[JME betonenterprise]] opgaven i strid med EF’s direktiv om udlicitering. Det første spadestik blev taget i januar 1981, og den 22. juni 1982 var der rejsegilde på det, der var justitsministeriets hidtil største og dyreste byggeri. Med to års forsinkelse kunne politiet dog flytte ind i den nye politigård, som det i alt tog 54 år at få. | ||
| Linje 63: | Linje 81: | ||
=== Byfogder og politimestre i Aarhus 1701-1919 === | === Byfogder og politimestre i Aarhus 1701-1919 === | ||
* [[Oluf Andersen Løche]] 1701-1732 | * '''[[Oluf Andersen Løche]]''' 1701-1732 | ||
* [[Oluf Løche]] 1732-1750 | * '''[[Oluf Løche]]''' 1732-1750 | ||
* [[Peder Ponick]] 1750-1751 | * '''[[Peder Ponick]]''' 1750-1751 | ||
* [[Georg Hass]] 1751-1774 | * '''[[Georg Hass]]''' 1751-1774 | ||
* [[Claus Sørensen Trane]] 1774-1784 | * '''[[Claus Sørensen Trane (1728-1784)|Claus Sørensen Trane]]''' 1774-1784 | ||
* [[Christen Fellumb]] 1784 (konstitueret) | * '''[[Christen Fellumb (1753 - 1825)|Christen Fellumb]]''' 1784 (konstitueret) | ||
* [[Niels Hviid]] 1784-1801 | * '''[[Niels Hviid]]''' 1784-1801 | ||
* [[Jørgen Carsten Bloch Borchsenius]] 1801 (konstitueret) | * '''[[Jørgen Carsten Bloch Borchsenius (1767-1824)|Jørgen Carsten Bloch Borchsenius]]''' 1801 (konstitueret) | ||
* [[Christopher Andreas Petersen]] 1801-1808 | * '''[[Christopher Andreas Petersen]]''' 1801-1808 | ||
* [[Jens Leegaard Schumacher]] 1809-1818 | * '''[[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|Jens Leegaard Schumacher]]''' 1809-1818 | ||
* [[Niels Anton Bjørn]] 1808 (konstitueret) | * '''[[Niels Anton Bjørn (1772-1821)|Niels Anton Bjørn]]''' 1808 (konstitueret) | ||
* [[Hans Astrup Fleischer]] 1818-1847 | * '''[[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer]]''' 1818-1847 | ||
* [[Jørgen Nielsen]] 1848-1853 | * '''[[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]]''' 1848-1853 | ||
* [[Hans Rudolph von Scholten]] – 1853-1866 | * '''[[Hans Rudolph von Scholten]]''' – 1853-1866 | ||
* [[Louis Hammerich]] 1867-1877 | * '''[[Louis Hammerich]]''' 1867-1877 | ||
* [[Christian Julius Thorup]] 1878-1895 | * '''[[Christian Julius Thorup]]''' 1878-1895 | ||
* [[Christian Magdalus Jespersen]] 1895-1908 | * '''[[Christian Magdalus Jespersen (1852-1914)|Christian Magdalus Jespersen]]''' 1895-1908 | ||
* [[Bernt August Goll]] 1908-1919 | * '''[[Bernt August Goll (1866-1936)|Bernt August Goll]]''' 1908-1919 | ||
=== Politimestre i Aarhus 1919-2007 === | === Politimestre i Aarhus 1919-2007 === | ||
* [[Christian Kiørboe]] 1919-1931 | * '''[[Christian Kiørboe]]''' 1919-1931 | ||
* [[Einar Hoeck]] 1931-1961 | * '''[[Einar Hoeck (1891-)|Einar Hoeck]]''' 1931-1961 | ||
* '''[[Tage Bækgård]]''' 1991-2002 | |||
* [[Tage Bækgård]] 1991-2002 | * '''[[Jørgen Illum]]''' 2002-2007 | ||
* [[Jørgen Illum]] 2002-2007 | |||
=== Politidirektører for Østjyllands Politi 2007- === | === Politidirektører for Østjyllands Politi 2007- === | ||
* [[Jørgen Illum]] 2007-2015 | * '''[[Jørgen Illum]]''' 2007-2015 | ||
* [[Helle Kyndesen]] 2015- | * '''[[Helle Kyndesen]]''' 2015- | ||
== Litteratur og kilder == | |||
* Henrik Stevnsborg: Politi 1682-2007, Samfundslitteratur 2010. | * Henrik Stevnsborg: Politi 1682-2007, Samfundslitteratur 2010. | ||
* Poul Ruggaard Porse: "Fra Rådhusstræde til Ridderstræde", Århus-Årbog 1984, s. 56-68. | * Poul Ruggaard Porse: "Fra Rådhusstræde til Ridderstræde", Århus-Årbog 1984, s. 56-68. | ||
| Linje 113: | Linje 130: | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||