11.873
redigeringer
Aarhus Fiskerihavn: Forskelle mellem versioner
→Se også
No edit summary |
|||
| (8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:000331745 l.jpg|thumb|right|350px|I 1960’erne var der stadig masser af liv i fiskerihavnen, og fiskekutterne lå tæt langs [[Fiskerivej]]. Fotograf Per Sauer, 1969, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
'''Aarhus Fiskerihavn''' ligger på [[Fiskerivej]] ved [[Aarhus Lystbådehavn]] og blev indviet i oktober 1940. | |||
'''Aarhus Fiskerihavn''' ligger ved [[ | |||
=== Forplumret åvand === | === Forplumret åvand === | ||
Den centralt løbende [[Aarhus Å]] og [[Aarhusbugten]] har igennem tiderne skabt gode forudsætninger for fiskeri i Aarhus. Gennem århundreder har fiskeriet og den tilhørende industri været en vigtig del af byens DNA. Fiskernes fangst blev i mange år solgt fra [[Mindebroen]], hvor der var en anløbsplads med en trappe op til [[Aagade]] – i dag [[Åboulevarden]]. Her kunne både fiskehandlere og private komme forbi og købe direkte fra de små både. | |||
I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det forkastet. | I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det i første omgang forkastet. Forslaget blev dog realiseret i 1923. | ||
=== Fiskekuttere i lystbådehavnen === | === Fiskekuttere i lystbådehavnen === | ||
I 1933 var [[Aarhus Lystbådehavn]] blev indviet ved et stort nyetableret havneområde. Lystbådesejlerne kom dog snart til at kæmpe for de fine forhold, da byrådet i januar 1939 vedtog et forslag fra Havneudvalget om at inddrage den vestlige side af lystbådehavnen til fiskerihavn. Området ved Nordre Mole, hvor | I 1933 var [[Aarhus Lystbådehavn]] blev indviet ved et stort nyetableret havneområde. Lystbådesejlerne kom dog snart til at kæmpe for de fine forhold, da byrådet i januar 1939 vedtog et forslag fra Havneudvalget om at inddrage den vestlige side af lystbådehavnen til fiskerihavn. Området ved Nordre Mole, hvor fiskekutterne og stenfiskerfartøjerne hidtil havde ligget, skulle fjernes. Der havde været forslag fremme om at anlægge en ny fiskerihavn langs stranden nord for lystbådehavnen eller endda flytte lystbådehavnen til [[Varna]] og i stedet lade fisker overtage den gamle lystbådehavn i stedet. Fiskerne var dog glade for løsningen med den vestlige side af lystbådehavnen, mens sejlsportsfolkene ikke overraskende var utilfredse. Langs vestsiden opførtes en 300 meter lang bolværkskaj. Forslaget var dog ikke nyt, men var en del af en syvårsplan for havnen, der var blevet behandlet i 1932-1933. | ||
I løbet af 1939-1940 skød nye bygninger op ved den nyetablerede fiskerihavn. Her blev opført auktionshus, udsalgsboder, fiskeripakkerier, nødtørftshus, varmestue og administrationsbygning. 15. oktober 1940 stod hele herligheden klar til den officielle indvielse. 440 kajmeter havde fiskerihavnen fået, og derudover var der også blevet plads til 1700 kvadratmeters stejleplads, hvor fiskerne kunne hænge fiskegarnet på stejler (pæle) til tørring og rensning. Store områder ved fiskerihavnen fremstod i øvrigt ved indvielsen ubebygget, så der var plads til udvidelser. Ved den officielle indvielse udtrykte borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] et ønske om, at den nye fiskerihavn ville blive tilfredsstillende for det erhverv, der i så mange år havde stået i skammekrogen. | I løbet af 1939-1940 skød nye bygninger op ved den nyetablerede fiskerihavn. Her blev opført auktionshus, udsalgsboder, fiskeripakkerier, nødtørftshus, varmestue og administrationsbygning. 15. oktober 1940 stod hele herligheden klar til den officielle indvielse. 440 kajmeter havde fiskerihavnen fået, og derudover var der også blevet plads til 1700 kvadratmeters stejleplads, hvor fiskerne kunne hænge fiskegarnet på stejler (pæle) til tørring og rensning. Store områder ved fiskerihavnen fremstod i øvrigt ved indvielsen ubebygget, så der var plads til udvidelser. Ved den officielle indvielse udtrykte borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] et ønske om, at den nye fiskerihavn ville blive tilfredsstillende for det erhverv, der i så mange år havde stået i skammekrogen. | ||
| Linje 25: | Linje 24: | ||
Fiskerihavnen var tidligere en stor arbejdsplads med mange aarhusianere beskæftiget på fiskerbådene, i forarbejdningen af fiskene, på auktionen og i fiskehandlerne. Og det var ikke kun de aarhusianske både, der landede deres fisk i fiskerihavnen. Fra Frederikshavn til Rudkøbing kom kutterne for at få afsat deres fisk på det aarhusianske marked, og ofte måtte de ligge i flere lag i havnen for at komme til. | Fiskerihavnen var tidligere en stor arbejdsplads med mange aarhusianere beskæftiget på fiskerbådene, i forarbejdningen af fiskene, på auktionen og i fiskehandlerne. Og det var ikke kun de aarhusianske både, der landede deres fisk i fiskerihavnen. Fra Frederikshavn til Rudkøbing kom kutterne for at få afsat deres fisk på det aarhusianske marked, og ofte måtte de ligge i flere lag i havnen for at komme til. | ||
I 1980’erne var det aarhusianske fiskeeventyr dog ved at være slut. Fiskene var stort set forsvundet fra Aarhus Bugt, og grundlaget for byens erhvervsfiskere var væk. I 2002 lukkede fiskeauktionen, og den sidste erhvervsfisker i Aarhus stoppede. Siden har der kun været bierhvervsfiskere tilknyttet fiskerihavnen. | I 1980’erne var det aarhusianske fiskeeventyr dog ved at være slut. Fiskene var stort set forsvundet fra [[Århus Bugt|Aarhus Bugt]], og grundlaget for byens erhvervsfiskere var væk. I 2002 lukkede fiskeauktionen, og den sidste erhvervsfisker i Aarhus stoppede. Siden har der kun været bierhvervsfiskere tilknyttet fiskerihavnen. | ||
=== Flere hummere og fladfisk === | === Flere hummere og fladfisk === | ||
| Linje 32: | Linje 31: | ||
Det lysner dog for fiskerihavnen. I de seneste år er der igangsat projekter, som skal øge kvoter af fisk fanget i bugten. Siden 2014 har Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri kæmpet for at få de små fiskekuttere tilbage til landets fiskerihavne, og i Aarhus Bugt er mængden af især hummere og fladfisk i fremgang. | Det lysner dog for fiskerihavnen. I de seneste år er der igangsat projekter, som skal øge kvoter af fisk fanget i bugten. Siden 2014 har Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri kæmpet for at få de små fiskekuttere tilbage til landets fiskerihavne, og i Aarhus Bugt er mængden af især hummere og fladfisk i fremgang. | ||
=== Se også === | |||
* [[Aarhus Lystbådehavn]] | |||
* [[Aarhus Træskibshavn]] | |||
* [[Aarhus FTL-havn]] | |||
== Aarhus Fiskerihavn på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=109127}} | |||
== Litteratur og kilder == | |||
* Fra Kysthavn til Storhavn. Århus Havns Historie. 1915-1995. | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
[[Kategori: | [[Kategori:Kyst, strand & bugt]] | ||