5.860
redigeringer
Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner
m
→Indlemmelse eller ej
m (Mindre rettelse af billedtekst.) |
Hhoej (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Efter krigen blev sammenlægningsplanerne genoplivet af blandt andet borgmester Svend Unmack Larsen, der nedsatte en ’Stor-Aarhus kommission’. Kommissionen skulle belyse fælles økonomiske og administrative forhold i Aarhus kommune og forstads- og omegnskommunerne. Kommissionsarbejdet udmøntedes i en rapport i 1954, der dog gik relativt ubemærket hen. Rapporten søgte at tilgodese for manges interesser, og derfor blev anbefalingerne vage og ukonkrete. Væsentligst var det nok, at planen ikke indeholdt krav om at nedlægge de kommunale sogneråd og etablere ét byråd. | Efter krigen blev sammenlægningsplanerne genoplivet af blandt andet borgmester Svend Unmack Larsen, der nedsatte en ’Stor-Aarhus kommission’. Kommissionen skulle belyse fælles økonomiske og administrative forhold i Aarhus kommune og forstads- og omegnskommunerne. Kommissionsarbejdet udmøntedes i en rapport i 1954, der dog gik relativt ubemærket hen. Rapporten søgte at tilgodese for manges interesser, og derfor blev anbefalingerne vage og ukonkrete. Væsentligst var det nok, at planen ikke indeholdt krav om at nedlægge de kommunale sogneråd og etablere ét byråd. | ||
[[Fil:Luftfotografi af Aarhus Universitet, Fotograf Børge Venge, 1957.jpg|400px|thumb|right| Før kommunesammenlægningen i 1970 markerede | [[Fil:Luftfotografi af Aarhus Universitet, Fotograf Børge Venge, 1957.jpg|400px|thumb|right| Før kommunesammenlægningen i 1970 markerede Ringgaden grænsen mellem Aarhus kommunes nordlige del og forstadskommunerne. I 1957 var Aarhus kommune ved at vokse ud over sine grænser mod de tyndt bebyggede forstadskommuner. Fotograf Børge Venge, 05.09.1957, Århus Stiftstidendes billedsamling, Rigsarkivet Aarhus.]] | ||
Fra 1955 begyndte befolkningstallet at stagnere i Aarhus kommune. Mange valgte at søge lykken i de mange nye parcelhuse, der skød op i forstadskommunerne. Her var skatteprocenten tilmed også lavere. Udsigterne fik i 1959 Aarhus Byråd til at henvende sig til Hasle-Skejby-Lisbjerg kommune og senere til Holme-Tranbjerg kommune om at lade sig indlemme. Disse forsøg blev afvist, da forstadskommunerne stadig ikke ønskede at afgive selvbestemmelse. Derudover hjalp det ikke, at daværende borgmester Bernhardt Jensen, konsekvent betegnede Aarhus kommune som ’centralkommunen’. Forstadskommunerne viste dog forståelse for Aarhus kommunes arealproblemer. Dette mente de kunne løses ved indlemmelse af nogle ganske få sogne. I 1962 lykkedes det derfor at indlemme Skejby-Lisbjerg sogne, det nordlige Hasle, samt en del af Tilst og Vejlby. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km<sup>2</sup> til 38,5 km<sup>2</sup>. | Fra 1955 begyndte befolkningstallet at stagnere i Aarhus kommune. Mange valgte at søge lykken i de mange nye parcelhuse, der skød op i forstadskommunerne. Her var skatteprocenten tilmed også lavere. Udsigterne fik i 1959 Aarhus Byråd til at henvende sig til Hasle-Skejby-Lisbjerg kommune og senere til Holme-Tranbjerg kommune om at lade sig indlemme. Disse forsøg blev afvist, da forstadskommunerne stadig ikke ønskede at afgive selvbestemmelse. Derudover hjalp det ikke, at daværende borgmester Bernhardt Jensen, konsekvent betegnede Aarhus kommune som ’centralkommunen’. Forstadskommunerne viste dog forståelse for Aarhus kommunes arealproblemer. Dette mente de kunne løses ved indlemmelse af nogle ganske få sogne. I 1962 lykkedes det derfor at indlemme Skejby-Lisbjerg sogne, det nordlige Hasle, samt en del af Tilst og Vejlby. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km<sup>2</sup> til 38,5 km<sup>2</sup>. | ||