Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn: Forskelle mellem versioner

m
ingen redigeringsopsummering
 
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Arbejder-spare og laanekassen ca 1904.jpg|300px|thumb|right|Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn's bygning i Østergade. Ca. 1904.]]
[[Fil:Arbejder-spare og laanekassen ca 1904.jpg|300px|thumb|right|Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn's bygning i Østergade. Ca. 1904.]]


'''Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn''' var et pengeinstitut grundlagt i 1874.  
'''Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn''' var et pengeinstitut grundlagt i 1874. Sparekassen levede sin første tid i en lille bagstue i [[Østergade]]. Det var en kreds af småfolk der lagde grunden for Sparekassens virke. Det var ydmyge rammer, og til en begyndelse var sparekassens første formand såmænd også kasserer, mens det øvrige arbejde fordeltes mellem de andre, i øvrigt ubetalte, bestyrelsesmedlemmer.  
Sparekassen levede sin første tid i en lille bagstue i [[Østergade]]. Det var en kreds af småfolk der lagde grunden for Sparekassens virke. Det var ydmyge rammer, og til en begyndelse var sparekassens første formand såmænd også kasserer, mens det øvrige arbejde fordeltes mellem de andre bestyrelsesmedlemmer.  


Sparekassen søgte primært mod kredse hvor arbejderne og småmændene hørte til. De første åringer gik det så som så med bankforretningen, og udlånsdelen var ikke stor, da der ikke var så meget at låne ud af. Tilliden og troen til sparekassen voksede efterhånden, og det ikke mindst fordi sparekassen havde interesse i at skabe en institution hvor småfolk kunne låne få kroner når det virkelig gjaldt, i stedet for at det var nødvendigt med et besøg hos pantelåneren.
Sparekassen søgte primært mod kredse hvor arbejderne og småmændene hørte til. De første åringer gik det så som så med bankforretningen, og udlånsdelen var ikke stor, da der ikke var så meget at låne ud af. Tilliden og troen til sparekassen voksede efterhånden, og det ikke mindst fordi sparekassen havde interesse i at skabe en institution hvor småfolk kunne låne få kroner når det virkelig gjaldt, i stedet for at det var nødvendigt med et besøg hos pantelåneren.


Med tiden, som Sparekassen fik bedre tag i bankkunderne kom også andre samfundsklasser til. Landboernes og håndværkernes penge begyndte at florere ind og ud af arbejder-sparekassen, og der blev genereret flotte overskud. Nogle af disse overskudspenge gik til velgørende formål.   
Med tiden, som Sparekassen fik bedre tag i bankkunderne kom også andre samfundsklasser til. Landboernes og håndværkernes penge begyndte at florere ind og ud af arbejder-sparekassen, og der blev genereret flotte overskud. Nogle af disse overskudspenge gik til velgørende formål.   
=== Stiftelse ===
Den 13. august 1874, ved en generalforsamling i [[Frandsens locale]] på [[Kannikegade]], stiftedes Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn. 76 aktionærer havde indskrevet sig for 700 rigsdaler, og med denne sum i bagagen besluttedes det at påbegynde bankvirksomhed i Aarhus. Sparekassens formål var at modtage indskud og regelmæssige indbetalinger af sparepenge som af sparekassen kunne afhentes ugentligt eller månedligt hos sparerne selv. Sparekassens tilgængelige midlerne ville herefter blive benyttet til at udlåne til arbejdere og mindre næringsdrivende.
'''Til Bestyrelsen valgtes''':
* Høker, [[A. L. Holst]].
* Murermester, Jensen.
* Maskinbygger, [[Chr. Lauritzen]].
* Particulier, [[R. Pedersen]].
* Tømrer, Sørensen.


=== Fremgang for Arbejder Spare- og Laanekassen ===
=== Fremgang for Arbejder Spare- og Laanekassen ===
Linje 32: Linje 41:
== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Harboe, Rolf, et. al. De danske Byerhverv i Tekst og Billeder. Lehmann & Stage. P. Petersens Bogtrykkeri. 1904. Print.
* Harboe, Rolf, et. al. De danske Byerhverv i Tekst og Billeder. Lehmann & Stage. P. Petersens Bogtrykkeri. 1904. Print.
* Aarhus Stiftstidende. 14-08-1874.