11.457
redigeringer
Aarhus Idrætspark: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Århus Idrætspark (Ukendt) 1920.jpg|400px|thumb|right|Indvielsen af Århus Idratspark 1920. I logen foran tribune på opvisningsbanen ses fra venstre: ingeniør Sardemann, direktør Lausen, D.I.F.s formand Nathansen og kong Christian X, derefter to personer vi ikke kan navngive og grosserer Langballe, som var medlem af byggeudvalget.]] | [[Fil:Århus Idrætspark (Ukendt) 1920.jpg|400px|thumb|right|Indvielsen af Århus Idratspark 1920. I logen foran tribune på opvisningsbanen ses fra venstre: ingeniør Sardemann, direktør Lausen, D.I.F.s formand Nathansen og kong Christian X, derefter to personer vi ikke kan navngive og grosserer Langballe, som var medlem af byggeudvalget.]] | ||
I 1920 blev Aarhus Idrætspark indviet ved det areal af [[Marselisborg Skov | I 1920 blev Aarhus Idrætspark indviet ved det areal af [[Marselisborg Skov]], som blev kaldet [[Friheden]]. Aarhus Idrætspark, som i dag hedder [[NRGi Park]] og [[NRGi Arena]], har gennem årene dannet rammerne om mange sportslige og kulturelle oplevelse i Aarhus. Idrætsparken blev indviet under overværelse af byens spidser samt Kong Christian X og Dronning Alexandrine indviet i 1920. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Århus havde før idrætsparkens indvielse længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter til især atletikken. I 1914 opstod ideen om en fælles sportsplads i byen inspireret af stadionbyggerierne i København og resten af norden. Det viste sig imidlertid vanskeligt, at enes om placering såvel som økonomi og omfang af byggeriet, hvorfor projektet for en stund blev lagt død. | Århus havde før idrætsparkens indvielse længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter til især atletikken. I 1914 opstod ideen om en fælles sportsplads i byen inspireret af stadionbyggerierne i København og resten af norden. Det viste sig imidlertid vanskeligt, at enes om placering såvel som økonomi og omfang af byggeriet, hvorfor projektet for en stund blev lagt død. | ||
Da direktøren for [[Århus Oliefabrik]] [[ | Da direktøren for [[Århus Oliefabrik]] [[Frederik Lausen]] i 1916 blev valgt som formand for [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|Aarhus Gymnastik Forening]], blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør [[T. Engquist]] og arkitekt [[Axel Høegh-Hansen]]. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af [[Stadion Allé]]. | ||
Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af byrådet den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum. | Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af byrådet den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum. | ||