3.232
redigeringer
Spørring: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
LS (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Efter udskiftningen og bøndernes overgang til selveje, var der i midten af 1800-tallet sket en fremgang for landsbyen; 325 indbyggere og ejendomme der fordelte sig på 28 gårde, 10 husmandsbrug, 14 huse, en kro og en skole. De lokale håndværkere talte både smed, tømrer, snedker og sadelmager og i 1867 blev der opført en vandmølle ved Nibæk. | Efter udskiftningen og bøndernes overgang til selveje, var der i midten af 1800-tallet sket en fremgang for landsbyen; 325 indbyggere og ejendomme der fordelte sig på 28 gårde, 10 husmandsbrug, 14 huse, en kro og en skole. De lokale håndværkere talte både smed, tømrer, snedker og sadelmager og i 1867 blev der opført en vandmølle ved Nibæk. | ||
Sidst i 1800-tallet blev mange gårde udflyttet. Udflytningen blev forstærket af branden i 1872, | Sidst i 1800-tallet blev mange gårde udflyttet. Udflytningen blev forstærket af branden i 1872, hvor 6 gårde og 2 huse udbrændte. [[Bogenhøj Mejeri]] blev oprettet på andelsbasis i 1893, det blev nedlagt i 1966. I 1929 blev [[Spørring Brugsforening]] stiftet. | ||
Spørrings placering som trafikknudepunkt mod Randers har givet byen mange håndværkere og handlende. Byen havde da også tidligt en privilegeret kro/gæstgiveri, fordi de rejsende måtte gennem Spørring for at komme over åen gennem et vadested i landsbyen. | Spørrings placering som trafikknudepunkt mod Randers har givet byen mange håndværkere og handlende. Byen havde da også tidligt en privilegeret kro/gæstgiveri, fordi de rejsende måtte gennem Spørring for at komme over åen gennem et vadested i landsbyen. | ||
==== Spørring Kirke ==== | ==== Spørring Kirke ==== | ||
I midten af 1600-tallet tilhørte patronatsretten kongen, som i 1689 overdrog tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til lektoratet i Aarhus. Det blev nedlagt, og kirken blev i 1743 tillagt to sekretærer ved generalkirkeinspektionen, for i 1791 at blive overført til Aarhus Katedralskole indtil 1913, hvor den overgik til selveje. | I midten af 1600-tallet tilhørte patronatsretten kongen, som i 1689 overdrog tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til lektoratet i Aarhus. Det blev nedlagt, og kirken blev i 1743 tillagt to sekretærer ved generalkirkeinspektionen, for i 1791 at blive overført til [[Aarhus Katedralskole]] indtil 1913, hvor den overgik til selveje. | ||
I 1967 blev Spørring sogn indlemmet i [[Trige Kommune]]. | I 1967 blev Spørring sogn indlemmet i [[Trige Kommune]]. | ||