Jens Perregaard (1880-1953): Forskelle mellem versioner

Linje 25: Linje 25:
Det gav ballade, og gjorde det lokale skolevæsen berømt i hele landet. Få år senere fulgte endnu en politisk brøler, idet han i 1930 udtalte, at ''”de arbejdsløse skulle under kontrol, samt at de, der ikke ville kontrolleres, skulle indfanges med en lasso og uskadeliggøres”''. Lettere blev det ikke for partiet, at han endog offentligt havde kritiseret regeringens socialminister, K.K. Steincke. Balladen medførte, at han blev ekskluderet af partiet. Yderligere havde fagforeningen krævet, at han skulle fremlægge en liste over sine mange lejligheder. Dem var der efterhånden en del af, og den oversigt blev indklæbet i forhandlingsprotokollen.
Det gav ballade, og gjorde det lokale skolevæsen berømt i hele landet. Få år senere fulgte endnu en politisk brøler, idet han i 1930 udtalte, at ''”de arbejdsløse skulle under kontrol, samt at de, der ikke ville kontrolleres, skulle indfanges med en lasso og uskadeliggøres”''. Lettere blev det ikke for partiet, at han endog offentligt havde kritiseret regeringens socialminister, K.K. Steincke. Balladen medførte, at han blev ekskluderet af partiet. Yderligere havde fagforeningen krævet, at han skulle fremlægge en liste over sine mange lejligheder. Dem var der efterhånden en del af, og den oversigt blev indklæbet i forhandlingsprotokollen.


I 1932 blev han dog genoptaget i partiet, og i de lokale vittighedsblad ”Vaskebrættet” kunne byens borger se en tegning, hvor byens borgmester, [[H.P. Christensen]], med en rød malerkost spørger forsamlingen: ''”Er han nu rød nok? ”''. Det var han, men snart efter blev han igen ekskluderet. Hans tid i den lokale fagforening var også forbi. I stedet fik han en opgave som rejsesekretær for hovedforbundet. Her var han igen for bramfri og initiativrig og i 1939 var det slut.
I 1932 blev han dog genoptaget i partiet, og i de lokale vittighedsblad ”Vaskebrættet” kunne byens borger se en tegning, hvor byens borgmester, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]], med en rød malerkost spørger forsamlingen: ''”Er han nu rød nok? ”''. Det var han, men snart efter blev han igen ekskluderet. Hans tid i den lokale fagforening var også forbi. I stedet fik han en opgave som rejsesekretær for hovedforbundet. Her var han igen for bramfri og initiativrig og i 1939 var det slut.


===Kommunalvalget 1943 og et eftermæle===
===Kommunalvalget 1943 og et eftermæle===
5.862

redigeringer