Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886): Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Schmidten,_ukendt_år,_J._Peteresn_&_søn,_KBH.jpg|300px|thumb|right|Ulrich Christian von Schmidten.]]  
[[Fil:Schmidten,_ukendt_år,_J._Peteresn_&_søn,_KBH.jpg|300px|thumb|right|Ulrich Christian von Schmidten.]]  
Korpsintendant, borgmester '''Ulrich Christian v. Schmidten''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 26. maj 1868-1885 som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]. Herudover Kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af Dannebrog.
Korpsintendant, borgmester '''Ulrich Christian v. Schmidten''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 26. maj 1868-1885 som [[Borgmester i Aarhus|borgmester]]. Herudover Kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af Dannebrog.


Født 10. feb. 1815 i København, død 6. feb. 1886 i Aarhus.
Født 10. februar 1815 i København, død 6. februar 1886 i Aarhus.
Forældre: Kammerjunker, borgmester, etatsråd Marcus Pauli Karenus Holst v. Schmidten og hustru Lovisa Augusta Bjørn.
Forældre: Kammerjunker, borgmester, etatsråd Marcus Pauli Karenus Holst v. Schmidten og hustru Lovisa Augusta Bjørn.
Gift 3. okt. 1848 i København med Hanne Cecilie Wilhelmine Barner, født 6. juni 1819 i København, død 22. sept. 1892 i Aarhus, datter af volontær i rentekammeret, fideikommisbesidder, kammerherre Helm Gotthardt Barner og hustru Johanne Kirstine Johnsen.  
Gift 3. oktober 1848 i København med Hanne Cecilie Wilhelmine Barner, født 6. juni 1819 i København, død 22. september 1892 i Aarhus, datter af volontær i rentekammeret, fideikommisbesidder, kammerherre Helm Gotthardt Barner og hustru Johanne Kirstine Johnsen.  


===Karriere===
===Karriere===
Linje 10: Linje 10:


===Borgmesterposten===
===Borgmesterposten===
I 1866 søgte han og fik embedet som borgmester i Aarhus. Omstillingen til det nye arbejde gik hurtigt, og snart var Schmidten levende engageret i lokale spørgsmål. Foruden borgmesterembedet og de deraf flydende udvalgs- og kommissionshverv fandt han både tid og lyst til arbejdet i repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og i bestyrelserne for [[Folkebiblioteket]], den nye badeanstalt, sygekassen i Aarhus, [[Ryombanen|Århus-Ryomgård]] Jernbane og [[Arbejdernes Byggeforening]]. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og talrige projekter fik i ham en dygtig fortaler, således anlægget af [[Kystvejen]], [[Aarhus Havn|havnens]] udvidelse, restaureringen af [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] og [[Vor Frue Kirke|Frue Kirke]], oprettelsen af [[Aarhus Museum]], opførelse af [[Clemensbro]], arbejderboliger og meget andet. Schmidten blev betegnet som en energisk, arbejdsdygtig og hurtig embedsmand, men han demonstrerede ofte en mangel på smidighed og forhandlingsevne, hvilket ikke gjorde ham lige populær i alle kredse. Vigtigt var det dog, at han i overvejende grad havde et godt samarbejde med [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Undertiden havde han dog visse uoverensstemmelser og skærmydsler med specielt overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg]]. I 1885 søgte han sin afsked, men hans otium blev ikke langt. Han døde året efter.
I 1866 søgte han og fik embedet som borgmester i Aarhus. Omstillingen til det nye arbejde gik hurtigt, og snart var Schmidten levende engageret i lokale spørgsmål. Foruden borgmesterembedet og de deraf flydende udvalgs- og kommissionshverv fandt han både tid og lyst til arbejdet i repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og i bestyrelserne for [[Folkebiblioteket]], den nye [[Badeanstalten Spanien|badeanstalt]], sygekassen i Aarhus, [[Ryombanen|Århus-Ryomgård]] Jernbane og [[Arbejdernes Byggeforening]]. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og talrige projekter fik i ham en dygtig fortaler, således anlægget af [[Kystvejen]], [[Aarhus Havn|havnens]] udvidelse, restaureringen af [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] og [[Vor Frue Kirke|Frue Kirke]], oprettelsen af [[Aarhus Museum]], opførelse af [[Clemensbro]], arbejderboliger og meget andet. Schmidten blev betegnet som en energisk, arbejdsdygtig og hurtig embedsmand, men han demonstrerede ofte en mangel på smidighed og forhandlingsevne, hvilket ikke gjorde ham lige populær i alle kredse. Vigtigt var det dog, at han i overvejende grad havde et godt samarbejde med byrådet. Undertiden havde han dog visse uoverensstemmelser og skærmydsler med specielt overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg]]. I 1885 søgte han sin afsked, men hans otium blev ikke langt. Han døde året efter.


=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===
=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===
*Kommissionen for borger og almueskolevæsenet 1868.
*Kommissionen for borger og almueskolevæsenet 1868  
*Vej- og forskønnelseskomiteen 1868.
*Vej- og forskønnelseskomiteen 1868  
*[[Havnekommissionen]] 1868.
*[[Havnekommissionen]] 1868
*Legatkomiteen 1868.
*Legatkomiteen 1868  
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1868.
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1868  
*Indkvarteringskommissionen 1868-85.
*Indkvarteringskommissionen 1868-85  
*Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-85.
*Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-85  
*Kirkeinspektionen for Domsognet 1868-85, og for Frue sogn 1868-85.
*Kirkeinspektionen for Domsognet 1868-85, og for Frue sogn 1868-85  
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1868-85.
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1868-85  
*Kasse- og regnskabsudvalget 1869-85.
*Kasse- og regnskabsudvalget 1869-85  
*[[Havneudvalget]] 1869-75.
*[[Havneudvalget]] 1869-75  
*Legatudvalget 1869-85.
*Legatudvalget 1869-85  
*Udvalget for skovvæsenet 1870-75.
*Udvalget for skovvæsenet 1870-75  
*Udvalget for bygninger og inventariesager 1873-75.
*Udvalget for bygninger og inventariesager 1873-75  
*Udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1875.
*Udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1875
*Svendeprøvekommissionen 1885.
*Svendeprøvekommissionen 1885


==Litteratur og kilder==
==Litteratur og kilder==
5.860

redigeringer