Folk i Århus: Forskelle mellem versioner

Folk i Århus (vis kildekode)

Versionen fra 3. jul. 2012, 13:19

22 bytes tilføjet , 3. juli 2012

m

ingen redigeringsopsummering

Klan

525

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer (Ukendt) 1974.jpg|370px|thumb|right|Folk i Århus. Reception ved udsendelsen af ugebladets 1. nummer i 1974. På billedet ses H. Kaufholz, journalist; E. Schmidt, chefredaktør; P. Kramhøft, journalist; H. Jensen chefredaktør.]]
-Dette århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. [[Ugeblad]]ets korte levetid - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusinde eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ventreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.
+'''Folk i Århus''' var et århusianske ugeblad, der var tænkt som en protest mod de øvrige medier, udkom i perioden fredag den 1. februar 1974 til den 22. februar 1974. [[Ugeblad]]ets korte levetid - det udkom således kun i fire numre - var en skuffelse for både medarbejdere og initiativtagere. Skønt bladet nåede at sælge adskillige tusinde eksemplarer, måtte man sande, at det var vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med annoncører. Et vilkår, man på redaktionen tilskrev bladets klare ventreorienterede profil. Bladets målgruppe var således lønmodtagere med fokus på ufaglærte og faglærte arbejdere.
-Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke arbejdsmarkedsstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.
+Organisatorisk praktiserede man på bladet medarbejderdemokrati, ligesom alle medarbejdere fik samme timeløn uanset arbejdets karakter. Bladet kunne betragtes som et forsøg på at forene politiske anskuelser med en journalistisk og organisatorisk praksis. Man søgte især at opdyrke arbejdsmarkedsstoffet, socialstoffet og kommunalstoffet, ligesom også underholdningsstoffet fandt vej til avissiderne. I avisens selvforståelse var den at betragte som en overbygning på nærdemokratiet, hvorfor det gjaldt om at se problemerne nedefra.
 Folk i Århus havde til huse i [[Havnegade]] 2.