3.648
redigeringer
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Kurt L (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Stefanshjemmet''' blev oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark. | '''Stefanshjemmet''' ligger i [[Marselisborgskovene]] på hjørnet af [[Carl Nielsens Vej]] (tidligere Holmevej) og [[Strandvejen]]. | ||
Det blev oprettet i 1923 som et resultat af udviklingen på det åndelige og religiøse område samt sociallovgivningen i Danmark. | |||
Det ligger på de jorder, som tidligere var den gamle skovridergård [[Louisenhøj]]. | |||
Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876. | Hjemmet har rødder i kredsen ''St. Stefansforeningen i Aarhus'', også kendt som [[Stefansforeningen]], der blev dannet den 23. oktober 1876. | ||
Linje 18: | Linje 22: | ||
Derfor henvendte man sig til Indre Mission, hvor man anmodede om at Stefanforeningens formand, professor Prytz, var inviteret. | Derfor henvendte man sig til Indre Mission, hvor man anmodede om at Stefanforeningens formand, professor Prytz, var inviteret. | ||
Man fik således et udvalg, bestående af to præster, Fibiger og Carl Christoph Julius | Man fik således et udvalg, bestående af to præster, Fibiger og Carl Christoph Julius Asschenfeldt-Hansen og Prytz med henblik på at oprette en Indre Missions Diakonskole samt at finde en passende leder. Senere tiltrådte også pastor Nicolai Dalhoff, formand for Diakonissestiftelsen og sekretæren for "De Samvirkende Menighedsplejer", dr. theol. Alfred Th. Jørgensen. | ||
På et møde i Aarhus den 16. januar 1920 tilkendegav Johannes Hoff at han gerne ville være medforstander. Dog på betingelse af at det lægelige aspekt hos diakonskolens elever blev understreget. Således afgjordes det, at skolen fik to forstandere: præsten Asschenfeldt-Hansen og Johannes Hoff som læge. | På et møde i Aarhus den 16. januar 1920 tilkendegav Johannes Hoff at han gerne ville være medforstander. Dog på betingelse af at det lægelige aspekt hos diakonskolens elever blev understreget. Således afgjordes det, at skolen fik to forstandere: præsten Asschenfeldt-Hansen og Johannes Hoff som læge. | ||
==== Stefanshjemmets kvindeafdeling ==== | ==== Stefanshjemmets kvindeafdeling ==== | ||
Kvindeafdelingen på Stefanshjemmet blev indviet på husets 9 års fødselsdag den 14.september 1932, overværet af flere indbudte gæster heriblandt socialministeren K.K. Steinckes | Kvindeafdelingen på Stefanshjemmet blev indviet på husets 9 års fødselsdag den 14.september 1932, overværet af flere indbudte gæster heriblandt socialministeren K.K. Steinckes departementschef Lassen. | ||
Udvidelsen blev årsag til et samarbejde med Sankt Lukas Stiftelsen. Fire nye sygeplejerskeuddannede lukassøstre kom derfor for at lede sygeplejen. I 1943 kom en ny søster til, der var uddannet økonoma. | Udvidelsen blev årsag til et samarbejde med Sankt Lukas Stiftelsen. Fire nye sygeplejerskeuddannede lukassøstre kom derfor for at lede sygeplejen. I 1943 kom en ny søster til, der var uddannet økonoma. | ||
Man skelnede desuden mellem mandlige | Man skelnede desuden mellem mandlige diakonelever og kvindelige plejersker, forstået som ikke-uddannede piger med lyst til at pleje syge. | ||
== Kilder == | == Kilder == | ||
Busk Klausen | * Flemming Busk Klausen: ''Stefanshjemmets Historie'' | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
[[Kategori: Religion]] | [[Kategori: Religion]] | ||
[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]] | [[Kategori:Socialpolitik & velfærd]] |
redigeringer