Emanuel Jensen Sejr (1891-1980): Forskelle mellem versioner

'''Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)''' var en af byens mest betydningsfulde kulturpersonligheder. Både som chef for [[Statsbiblioteket]] i Aarhus og som en anerkendt byhistoriker satte han sig varige aftryk.  

===Lærersønnen fra Nølev===

Forhandlingsevnerne havde han brug for, da han sammen med daværende overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]] fra 1927 til 1938 kæmpede for, at Statsbiblioteket blev [[Aarhus Universitet]]s bibliotek.  

At dette lykkedes var noget af en bedrift. Forholdene på [[Vester Allé 12]], som dengang husede Statsbiblioteket, i dag [[Aarhus Stadsarkiv]] og [[Erhvervsarkivet]], egnede sig på ingen måde til opgaven. Det bundsolide hus var fyldt til bristepunktet, og funktionen som universitetsbibliotek krævede samlingen udvidet drastisk. Læg hertil at der fra flere sider var modstand mod Statsbiliotekets nye dobbeltrolle som udlånsstation, altså overcentralbibliotek, for de kommunale biblioteker i Jylland og på Fyn samt et statsligt universitetsbiblioteket. Det var en uset konstruktion, som Sejrs fik kæmpet hjem.   

===Lokalhistorien kaldte===

Pensionisten Emanuel Sejr kunne nu vie mere tid til sin anden store passion, de lokalhistoriske studier.   

Han havde siden 1920erne indsamlet et enormt og imponerede kartotek over store og små begivenheder i Aarhus historie. Ældre årgange af [[Århus Stiftstidende]] var den fortrukne kilde, når fortid en skulle studeres og nedfældes på de små kartotekskort med Sejrs småknudrede skrift. Ifølge en anekdote fik Sejr under en hospitalsindlæggelse bragt Århus Stiftstidende til sygesengen, således at han også her kunne fortsætte sine optegnelser. I slutningen af 1970erne blev [[Sejrs Sedler]] renskrevet på skrivemaskine for i 2012 at blive digitaliseret af mere end 100 frivillige ved Aarhus Stadsarkiv.  

===Fra Biblioteksgade til Emanuel Sejrs Gade===

Meget få aarhusianere har opnået æren af at få en opkaldt en gade efter sig. Endnu færre har prøvet det, mens de endnu var i live.

Den ære tilfaldt Emanuel Sejr.[[ Biblioteksgade]], mellem [[Åboulevarden]] og [[Christiansgade]], blev i 1965 omdøbt til [[Emanuel Sejrs Gade]].

Egentlig ville Sejr helst have udskudt navngivningen. Efter hans opfattelse var det jo en farlig ting at opkalde gader efter nulevende. Han fremhævede selv en sag med afholdsagitatoren [[Lars Larsen-Ledet]]. Han skulle i sin tid have en gade på [[Frederiksbjerg]] opkaldt efter sig, men beboerne protesterede. De ville have lov at drikke deres snaps i fred. I stedet valgte man så gaden mellem [[Skt. Johannes Kirke]] og [[Nordre Kirkegård]]. De døde kunne jo ikke protestere. Sejrs situation var heldigvis den samme. Fangerne i [[Retsbygningen|arresten]] kunne jo heller ikke protestere.  

===Andre hverv og interesser===

Emanuel Sejr sad i [[Aarhus Teater]]s repræsentantskab, var næstformand i Biblioteksforeningen, i 1956 blandt initiativtageren til [[Aarhus Byhistoriske Udvalg]] sammen med overarkivar [[Vagn Dybdahl]], byrådsmedlem og senere borgmester [[Bernhardt Jensen]] samt overbibliotekar ved Aarhus Kommunens Biblioteker [[Aage Bredsted]]. Desuden var Sejr fast musikanmelder på [[Århus Stiftstidende]].

Han har ofte tøvende overtaget de hverv, han af hensyn til kulturforetagender ikke mente at kunne undslå sig for.