9.515
redigeringer
Aarhus Filmværksted: Forskelle mellem versioner
m
→Fra forening til fond - og farvel til lokal-tv
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 98: | Linje 98: | ||
[[Fil:Aarhus Filmværksted, Peter Veileborg.jpg|thumb|center|450px|Der blev arbejdet på højtryk i redigeringsrummet for at lave lokal-TV til aarhusianerne.]] | [[Fil:Aarhus Filmværksted, Peter Veileborg.jpg|thumb|center|450px|Der blev arbejdet på højtryk i redigeringsrummet for at lave lokal-TV til aarhusianerne.]] | ||
=== | ===LokalTV fylder meget=== | ||
Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. Det medførte en generel opblomstring af lokale sendetilladelser rundt omkring i lokalsamfundene. For AFV betød MTVS, at lokal-tv efterhånden fyldte mere og mere i dagligdagen. En lang række af magasinprogrammer så dagens lys; Den Brede Bio satte fokus på alternative og lokale videoproduktioner; Focus havde indslag om Aarhus´ kultur og byliv, krydret med musikalske indslag; i Tossekassen kom psykiatribrugere til orde; Novra var i øjenhøjde med de unge og oplyste om emner som sex, stoffer og alkohol; Sten & Tage havde arkitekturen og byrummet for øje, mens Club Electric var et live musikprogram med lovende håbefulde artister. | Med oprettelsen af MTVS steg produktiviteten af lokal-tv, godt hjulpet på vej af Licensforliget i 1996, der gav lokalradio/TV en årlig støtte på 60 mio. Det medførte en generel opblomstring af lokale sendetilladelser rundt omkring i lokalsamfundene. For AFV betød MTVS, at lokal-tv efterhånden fyldte mere og mere i dagligdagen. En lang række af magasinprogrammer så dagens lys; Den Brede Bio satte fokus på alternative og lokale videoproduktioner; Focus havde indslag om Aarhus´ kultur og byliv, krydret med musikalske indslag; i Tossekassen kom psykiatribrugere til orde; Novra var i øjenhøjde med de unge og oplyste om emner som sex, stoffer og alkohol; Sten & Tage havde arkitekturen og byrummet for øje, mens Club Electric var et live musikprogram med lovende håbefulde artister. | ||
Peder Andersen foretog ofte den basale ideudvikling til magasinprogrammerne. Realisering af disse kom i hus ved | Peder Andersen foretog ofte den basale ideudvikling til magasinprogrammerne. Realisering af disse kom i hus ved at anvende de økonomiske tilskud på en sådan måde, at man fik mest mulig kvalitet for pengene. Med føromtalte tilskud fra Kulturministeriet til både projektudvikling, programserier og udsendelser kunne der samles en sum penge og måske skaffes en sponsor indover. På den baggrund kunne man tilknytte en lille fast kerne, der havde ansvaret for produktionen. Typisk bestod en sådan kerne af 1-2 centrale personer, som fik en form for løn, én i jobtræning, et par frivillige, samt elever der var teknikere, typisk finansieret af Aarhus Kommune. | ||
Til trods for den massive vækst af lokale tv-produktioner, blev filmproduktionen på værkstedet ikke underprioriteret. I det hele taget forsøgte ledelsen på bedste vis at adskille de to aktiviteter. Der blev arbejdet hårdt for at fastholde projektredaktionen som tog sig af ansøgninger til filmstøtte og stadig udgjorde hjertet i AFV. | Til trods for den massive vækst af lokale tv-produktioner, blev filmproduktionen på værkstedet ikke underprioriteret. I det hele taget forsøgte ledelsen på bedste vis at adskille de to aktiviteter. Der blev arbejdet hårdt for at fastholde projektredaktionen, som tog sig af ansøgninger til filmstøtte og stadig udgjorde hjertet i AFV. | ||
I de år oplevede værkstedet en stigende professionalisering af de over 100 ansøgninger, der blev indleveret hvert år, men hvor kun ca. 50 slap gennem nåleøjet til at få støtte. Kvaliteten i produktionerne steg i takt med at udstyret, den tekniske kvalitet og assistance fra værkstedet blev mere professionel. Samtidig kunne der spores en gradvis teknologisk dannelse i befolkningen op igennem 1990’erne, der gjorde dem mere sikre i brug af udstyret, f.eks. var det efterhånden en sjældenhed at folk kom hjem uden lyd på deres optagelser. | I de år oplevede værkstedet en stigende professionalisering af de over 100 ansøgninger, der blev indleveret hvert år, men hvor kun ca. 50 slap gennem nåleøjet til at få støtte. Kvaliteten i produktionerne steg i takt med at udstyret, den tekniske kvalitet og assistance fra værkstedet blev mere professionel. Samtidig kunne der spores en gradvis teknologisk dannelse i befolkningen op igennem 1990’erne, der gjorde dem mere sikre i brug af udstyret, f.eks. var det efterhånden en sjældenhed at folk kom hjem uden lyd på deres optagelser. | ||
De i 1980’erne så hyppige eksperimenterende produktioner blev– ikke fuldstændigt – men næsten forladt. I stedet blev fiktionsfilmene, novellefilmene og dokumentarfilmene mere mainstream, men på et fagligt højere og stadig mere professionelt niveau. | De i 1980’erne så hyppige eksperimenterende produktioner blev– ikke fuldstændigt – men næsten forladt. I stedet blev fiktionsfilmene, novellefilmene og dokumentarfilmene mere mainstream, men på et fagligt højere og stadig mere professionelt niveau. | ||
===Fra forening til fond - og farvel til lokal-tv=== | ===Fra forening til fond - og farvel til lokal-tv=== | ||
AFVs udvikling medførte at Filminstituttet i København i slutningen af 1990’erne begyndte at give økonomisk støtte til værkstedet. Selvom det endnu ikke var en permanent støtteordning, var det en anerkendelse af AFVs talentudvikling og en begyndelse på et samarbejde, der havde været undervejs siden starten af 1990’erne. | AFVs udvikling medførte at Filminstituttet i København i slutningen af 1990’erne begyndte at give økonomisk støtte til værkstedet. Selvom det endnu ikke var en permanent støtteordning, var det en anerkendelse af AFVs talentudvikling og en begyndelse på et samarbejde, der havde været undervejs siden starten af 1990’erne. | ||
I begyndelsen af det nye årtusind faldt incitamentet til at forsætte med at | I begyndelsen af det nye årtusind faldt incitamentet til at forsætte med at understøtte produktionenen af lokal-tv. Det var der flere grunde til. For det første var der ikke så mange penge i det som tidligere, eftersom den borgerlige regering i 2001 reducerede støtteordningerne betragteligt. For det andet fordi interessen fra Filminstituttet blev større og større og de ønskede ikke at skyde flere penge i en organisation, der også understøttede produktion af lokal-tv. For det tredje var netop tv-delen ved at vokse Peder Andersen og resten af filmværkstedet over hovedet. Siden slutningen af 1980’erne havde AFV gennemsnitlig fordoblet omsætningen hvert år og var nu vokset til en størrelse, hvor det blev nødvendigt at udskille lokal-tv og derfra udelukkende prioritere talentudviklingen til filmbranchen. | ||
Omkring 2003-2004 begyndte en politisk proces om at få udskilt AFV fra Den selvejende Institution Mediehuset Aarhus og overgå til at blive en selvstændig erhvervsdrivende fond. I de år forsøgte AFV løbende at tilpasse sig Filminstituttets krav. Med argument i at Filminstituttet støtte var betinget af en tilsvarende økonomisk bevilling fra Aarhus Kommune, lykkedes det med politisk tække at opnå et solidt økonomisk tilskud fra begge parter på ca. 1,3 mio. kr | Omkring 2003-2004 begyndte en politisk proces om at få udskilt AFV fra Den selvejende Institution Mediehuset Aarhus og overgå til at blive en selvstændig erhvervsdrivende fond. I de år forsøgte AFV løbende at tilpasse sig Filminstituttets krav. Med argument i at Filminstituttet støtte var betinget af en tilsvarende økonomisk bevilling fra Aarhus Kommune, lykkedes det med politisk tække at opnå et solidt økonomisk tilskud fra begge parter på ca. 1,3 mio. kr. Med etableringen af [[Filmby Aarhus]] i 2003, var det desuden også hensigten at AFV skulle agere fødekæde til den fremtidige filmproduktion i byen. Den 2. februar 2006 blev det i Byrådet besluttet at give grønt lys til at udskilningen kunne træde i kraft. | ||
| Linje 122: | Linje 122: | ||
Samtidig blev der etableret en sammenlægning af Mediehusets tilbageværende parter: Mediehusets TV-station (MTVS) og Det Åbne Båndværkssted (lokalradio). Ansvarshavende for den nye konstruktion, [[Fonden Mediehus Aarhus]], blev journalist og kunstkritiker, [[Erik Meistrup]], som allerede siden 2002 havde været tilknytte AFV for at afhjælpe problemerne med at overskue og strukturere Tv-produktionen. Selvom film og TV fra 2006 blev adskilt i to formelle foretagender, foregik der et samarbejde i forhold til tekniske ressourcer og assistance helt frem til Mediehus Aarhus gik konkurs i 2013. | Samtidig blev der etableret en sammenlægning af Mediehusets tilbageværende parter: Mediehusets TV-station (MTVS) og Det Åbne Båndværkssted (lokalradio). Ansvarshavende for den nye konstruktion, [[Fonden Mediehus Aarhus]], blev journalist og kunstkritiker, [[Erik Meistrup]], som allerede siden 2002 havde været tilknytte AFV for at afhjælpe problemerne med at overskue og strukturere Tv-produktionen. Selvom film og TV fra 2006 blev adskilt i to formelle foretagender, foregik der et samarbejde i forhold til tekniske ressourcer og assistance helt frem til Mediehus Aarhus gik konkurs i 2013. | ||
===Aarhus Filmværksted i dag=== | ===Aarhus Filmværksted i dag=== | ||
| Linje 129: | Linje 129: | ||
Siden 2006 har værkstedet modtaget økonomisk tilskud fra Filminstituttet i størrelsesordenen 1,5- 2. mio. kr. Det har været med til at opretholde og styrke processen om et professionaliseret værksted, der støtter, fortrinsvis unge, filmtalenter i deres faglige og kunstneriske udvikling, med det primære formål at hjælpe dem til uddannelse eller beskæftigelse inden for filmbranchen. Støtten kan gives efter ansøgning om filmstøtte til AFV, og kan bestå i konsulenthjælp og produktionsudstyr. Værkstedet støtter årligt op mod 40 produktioner, med hovedvægten lagt på korte fiktionsfilm. Disse vurderes dog modsat tidligere ikke af en projektredaktion, men af skiftende redaktører. AFV har tætte relationer til det omkringliggende produktionsmiljø, samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Desuden huser AFV den alternative filmuddannelse Super8, som Peder Andersen etablerede i starten af det nye årtusinde, samt [[Potemkin Filmskole]] og filmungdomsskolen [[Station Next]]. | Siden 2006 har værkstedet modtaget økonomisk tilskud fra Filminstituttet i størrelsesordenen 1,5- 2. mio. kr. Det har været med til at opretholde og styrke processen om et professionaliseret værksted, der støtter, fortrinsvis unge, filmtalenter i deres faglige og kunstneriske udvikling, med det primære formål at hjælpe dem til uddannelse eller beskæftigelse inden for filmbranchen. Støtten kan gives efter ansøgning om filmstøtte til AFV, og kan bestå i konsulenthjælp og produktionsudstyr. Værkstedet støtter årligt op mod 40 produktioner, med hovedvægten lagt på korte fiktionsfilm. Disse vurderes dog modsat tidligere ikke af en projektredaktion, men af skiftende redaktører. AFV har tætte relationer til det omkringliggende produktionsmiljø, samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Desuden huser AFV den alternative filmuddannelse Super8, som Peder Andersen etablerede i starten af det nye årtusinde, samt [[Potemkin Filmskole]] og filmungdomsskolen [[Station Next]]. | ||
Ligesom AFV i 1980’erne udfordrede det kunstneriske udtryk fra hovedstaden, har visionen de sidste 10-20 år været, at skabe et professionelt filmmiljø vest for Storebælt og gøre Aarhus til en by man som filmskaber flytter til og ikke væk fra. Aarhus Kommunes fortsatte opbygning af et filmmiljø i Aarhus med både filmuddannelser, Filmby Aarhus | Ligesom AFV i 1980’erne udfordrede det kunstneriske udtryk fra hovedstaden, har visionen de sidste 10-20 år været, at skabe et professionelt filmmiljø vest for Storebælt og gøre Aarhus til en by man som filmskaber flytter til og ikke væk fra. Aarhus Kommunes fortsatte opbygning af et filmmiljø i Aarhus med både filmuddannelser, Filmby Aarhus og AFV skal ses i denne sammenhæng. Aarhus kommune giver også forsat tilskud i omegnen af 1,5 mio. kr. om året. Efter at have holdt til i Mediehuset i Jægergårdsgade siden 1992, flyttede AFV i 2012 op i større og nye lokaler på Godsbanen. I 2020 flyttede AFV igen. Denne gang til Filmby Aarhus, det kreative filmmiljø på havnen. Her bor AFV nu i en, af Aarhus Kommune, nybygget bygning ved siden af resten af Filmby Aarhus, som holder til i den gamle kraftvarmeværkshal. AFV har i dag cementeret sin position som kulturinstitution i Aarhus og har 5 faste medarbejdere og en samlet driftsbudget på over 5 mio. (2020 tal). | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||