Aarhus Filmværksted: Forskelle mellem versioner

Dele af videoproduktionen havde efterhånden udviklet sig til en selvstændig kunstart, knyttet til billed- og installationskunstens fortælleteknikker og visuelle moderne udtryksformerne. AFV omfavnede videokunstens anderledes og nyskabende udtryksformer. Der blev leget og eksperimenteret som aldrig før med det nye udstyr, blandt andet med produktionen af de såkaldte scratch videoer, karakteriseret ved hurtige krydsklipninger og found footage collager. I dag kan dette laves relativt nemt på en computer, men dengang skulle man være rap på fingrene, hvis ikke båndene skulle gå i stykker ved de hurtige klipninger. Med videoproduktionen ønskede AFV at vise et mere moderne udtryk og gøre op med det etablerede filmmiljø i København.

Fra 1985-91 arrangerede AFV en årlig videofestival med produktioner fra ind-og udland. Festivalerne blev gradvist både større og vildere og tiltrak stadig flere og flere udenlandske videokunstnere. I 1990 kulminerede det, da kunstnere fra 17 Øst- og Vesteuropæiske lande under navnet Billedmaskinen Ikaros, byggede en stor betoninstallation bag Musikhuset (det nuværende Musikkonservatorium). Den rummede både de mange videoinstallationer som et symbolsk jerntæppe, men udtrykte også en afstandtagen til en stivnet venstrefløj og elitens institutionaliserede måde at fremføre kunst og kultur på. Videofestivalen blev et uvurderligt udstillingsvindue og et brand for AFV, snarere end en indtægtskilde. I september 1989 blev der også skabt en container-festival i Botanisk Have i samarbejde med kunstnergruppen Solkorset. Her blev der vist videofilm i 18 skibscontainere forbundet med jernsveller og plader. Hensigten var igen at give en fuckfinger til det institutionelle kunstmiljø ved at skabe en underholdende, men også intellektuel og begavet installation, der brød med den almindelig komfortable måde at se film på for de ca. 4500 besøgende gæster. Det væltede ind med ansøgninger om at låne det nye videoudstyr og for første gang begyndte AFV at sortere i de indkommende ansøgninger. Fra 1989 blev der på skift oprettet en demokratisk valgt projektredaktion, hvor to brugere og en medarbejderrepræsentant skulle sætte mere struktur på redaktionen og vurdere de ansøgte projekter. I den periode blev det muligt at give fuldstøtte, dvs. brugerne ikke længere skulle betale udstyrsleje (hvad de ellers havde skulle op gennem 1980’erne), samt AFV kunne yde teknisk hjælp til lovefulde instruktører indenfor genrene fiktion, dokumentar og kunstvideo. Projektredaktionen blev etableret efter initiativ af blandt andre Jesper Rasmussen, der også iværksatte værkstedets lille lokale oskarfest, Årets Peder, opkaldt efter den daglig leder Peder Andersen.  

I starten af 1990’erne begyndte AFV også at lave lokale nyheder med fagbevægelsen på deres kanal: Aarhus Nyheds TV. Fagbevægelsen var en af de første aktører i Aarhus, der fik en lokal tv-sendetilladelse efter Kulturministeriet lavede forsøgsordningen med lokal radio/tv i 1983 (gjort permanent i 1986).  Mod betaling stillede værkstedet noget udstyr og support til rådighed og så hegnede fagbevægelsen det ind til nyhedsudsendelser. Tidligere leder på Filmværkstedet, Peder Andersen, husker nostalgisk tilbage på samarbejdet:

Hele grundlaget for AFVs eksistens var i det hele taget betinget af at finde alternative måder at gøre forretning på. Eksempelvis var AFV nogle af de første til at modtage penge fra de ikke-kommercielle lokale tv-midler i Kulturministeriet, da dette blev muligt i midten af 1990’erne. Støtten blev tildelt særskilt til udviklingen af projekt- og programserier, samt man også fik penge for at udsende noget. Sidstnævnte fik nogle tv-stationer til at spekulere i at få deres produktioner genudsendt igen og igen, så man kunne få flest mulig udsendelsespenge. Det skabte naturligvis en del harme, da det underminerede seriøsiteten ved at lave lokal-tv.  

En anden indtægtskilde blev serien Århus Byhistorie, som blev vist i magasinprogrammet Focus. Her tog direktør for Bymuseet, Lars Holloufer, seerne med rundt i Aarhus og fortalte om byens historie. Serien blev voldsomt populær og gennem et samarbejde med Aarhus Stiftstidende blev den lanceret som en videoboks århusianerne kunne købe og give i gave.   

===Mediehus, medieskole og egen Tv-station===

Omkring 2003-2004 begyndte en politisk proces om at få udskilt AFV fra Den selvejende Institution Mediehuset Aarhus og overgå til at blive en selvstændig erhvervsdrivende fond. I de år forsøgte AFV løbende at tilpasse sig Filminstituttets krav. Med argument i at Filminstituttet støtte var betinget af en tilsvarende økonomisk bevilling fra Aarhus Kommune, lykkedes det med politisk tække at opnå et solidt økonomisk tilskud fra begge parter på ca. 1,3 mio. kr. Herudaf var 500.000 kr. fra Aarhus Kommune overført til AFV fra puljen til innovativ uddannelse. Med etableringen af Filmby Aarhus i 2003, var det nemlig også hensigten at AFV skulle agere fødekæde til den fremtidige filmproduktion i byen.  Den 2. februar 2006 blev det i Byrådet besluttet at give grønt lys til at udskilningen kunne træde i kraft 1. januar 2006.   

    

Samtidig blev der etableret en sammenlægning af Mediehusets tilbageværende parter: Mediehusets TV-station (MTVS) og Det Åbne Båndværkssted (lokalradio). Ansvarshavende for den nye konstruktion, Fonden Mediehus Aarhus (link), blev journalist og kunstkritiker, Erik Meistrup, som allerede siden 2002 havde været tilknytte AFV for at afhjælpe problemerne med at overskue og strukturere Tv-produktionen. Selvom film og TV fra 2006 blev adskilt i to formelle foretagender, foregik der et samarbejde i forhold til tekniske ressourcer og assistance helt frem til Mediehus Aarhus gik konkurs i 2013.