Mathilde Lucie Fibiger (1830-1872): Forskelle mellem versioner

<Br>Mathilde Fibiger (1830-1872) er mest kendt for sin brevroman Clara Raphael - 12 breve, som udkom anonymt i 1850. Bogen vakte en del opsigt, da den beskæftigede sig med kvindernes frigørelse på et tidspunkt, hvor kvinderne hverken var personligt eller økonomisk myndige. Den gav navn til "Clara Raphael fejden", som var en holdningskamp om kvindernes frigørelse. Kritikken af bogen var imidlertid dårlig. Det samme var den da hun senere forsøgte sig som forfatter. Derefter opgav hun forfatterskabet og levede af at være privatlærerinde og af malerarbejde på Den kongelige Porcelænsfabrik. I 1863 lykkedes det hende at blive den første kvindelige telegrafistelev ved Den danske Statstelegraf. Efter endt uddannelse blev hun som tjenestemand forflyttet i 1870 til Århus, hvor hun døde i 1872. Hun blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] ved det nuværende [[Aarhus Rådhus|Rådhus]]. Hendes gravsten står stadig i [[Rådhusparken]].  

Mathilde Fibiger var en af de første medlemmer af Dansk Kvindesamfund, da foreningen blev stiftet i 1871. Passagen mellem [[Kvindemuseet]] og Nykredit er navngivet [[Mathilde Fibigers Have]] efter hende.

==Litteratur og kilder==

*Lise Busk-Jensen, i: J. Larsen, G. Ilsøe, H.R. Nielsen (red.), Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 1. udg., bd. 1, Kbh. 2000, s. 477-479. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23353571 bestil materiale]

*Bodil Olesen, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 89-90. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]