1.778
redigeringer
Regina-Teatret: Forskelle mellem versioner
→Opførsel
No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
På hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]] ligger det store Regina-kompleks, som også har givet navn til [[Regina-krydset]]. Her kunne aarhusianere fra 1. januar 1921 se film i byen mest moderne biograf '''Regina-Teatret'''. I mange år var Regina-Teatret et fyrskib i det aarhusianske biografmiljø, og det var også her, man kunne opleve den første talefilm udenfor København. | På hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]] ligger det store Regina-kompleks, som også har givet navn til [[Regina-krydset]]. Her kunne aarhusianere fra 1. januar 1921 se film i byen mest moderne biograf '''Regina-Teatret'''. I mange år var Regina-Teatret et fyrskib i det aarhusianske biografmiljø, og det var også her, man kunne opleve den første talefilm udenfor København. | ||
=== | === Opførelse === | ||
I den første halvdel af 1900-tallet var der gode penge i filmindustrien og produktionsselskabet [[A/S Fotorama]] formåede med en lang række filmproduktioner for en kort periode at gøre Aarhus til Hollywood. Samtidigt havde selskabet lejet bevillingen til stort set alle de aarhusianske biografer, så selskabet i 1917, sad på hele den aarhusianske biograf- og filmbranche. Det var, også A/S Fotorama som i 1919 stod bag købet af [[Frichs fabrikken|Frichs store fabriksgrund]] på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, og med [[Axel Høeg-Hansen|Høeg-Hansen]] som arkitekt, lod de her opføre den store nyklassicistiske bygning, som kom til at huse Regina-Teatret. | I den første halvdel af 1900-tallet var der gode penge i filmindustrien og produktionsselskabet [[A/S Fotorama]] formåede med en lang række filmproduktioner for en kort periode at gøre Aarhus til Hollywood. Samtidigt havde selskabet lejet bevillingen til stort set alle de aarhusianske biografer, så selskabet i 1917, sad på hele den aarhusianske biograf- og filmbranche. Det var, også A/S Fotorama som i 1919 stod bag købet af [[Frichs fabrikken|Frichs store fabriksgrund]] på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, og med [[Axel Høeg-Hansen|Høeg-Hansen]] som arkitekt, lod de her opføre den store nyklassicistiske bygning, som kom til at huse Regina-Teatret. | ||
Budgetteringen var sat til 2,5 mill. Kr., men byggeriet endte med at koste over 4 mill. kr. For de mange penge fik byen ved den officielle indvielse 1. januar 1921, foruden Regina-Teatret, både restaurant, butikker, selskabslokaler, kontorer, [[Hotel Regina|hotel]] med køkken, vaskeri og personaleværelser. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit og vaser og sokkel blev udført i granit. Billedhuggeren Svend Rathsacks stod for dekorationerne i den store sal, samt den forgyldte [[Harlekin]], som stadig står i bygningens rotunde. Biografsalen havde 939 nummererede pladser, balkoner, loger og endda en kavalerloge til de fornemmeste gæster. | Budgetteringen var sat til 2,5 mill. Kr., men byggeriet endte med at koste over 4 mill. kr. For de mange penge fik byen ved den officielle indvielse 1. januar 1921, foruden Regina-Teatret, både restaurant, butikker, selskabslokaler, kontorer, [[Hotel Regina|hotel]] med køkken, vaskeri og personaleværelser. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit og vaser og sokkel blev udført i granit. Billedhuggeren Svend Rathsacks stod for dekorationerne i den store sal, samt den forgyldte [[Harlekin]], som stadig står i bygningens rotunde. Biografsalen havde 939 nummererede pladser, balkoner, loger og endda en kavalerloge til de fornemmeste gæster. | ||
=== Dronningen og jomfruen til indvielse === | === Dronningen og jomfruen til indvielse === | ||