11.457
redigeringer
Sct. Annagades Skole: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Sct. Anngades Skole''' er en i dag nedrevet skole, som lå på hjørnet af [[Sct. Anna Gade]] og [[Ingerslevs Boulevard]]. Skolen fungerede som folkeskole fra 1950-1976. | |||
[[Fil:Sct. Annagades Skole, 1957, Børge Venge.jpg|thumb|center|350px|Hvor byens nye stolthed, [[Frederiksbjerg Skole]], i august 2016 blev indviet, lå før Sct. Annagades Skole. Noget af ånden fra den gamle skole lever dog stadigt i den nye, da murene blandt andet er opført med murstene fra den gamle.]] | |||
===Skolerne på Frederiksbjerg=== | ===Skolerne på Frederiksbjerg=== | ||
| Linje 7: | Linje 9: | ||
23. september 1948 vedtog [[Aarhus Byråd|byrådet]] derfor at bevilge 2.397.000 kr. til en ombygning af [[Aarhus Amtssygehus|det gamle amtssygehus]] ved Ingerslevs Boulevard, så det hurtigst muligt kunne tages i brug som skole under navnet Sct. Annagades Skole. Det ville gå hurtigere at bygge om end bygge nyt, mente byrådet, og det ville også være billigere. Ved et byrådsmøde i januar 1955 kunne byrådet dog konstatere, at den samlede udgift til skolen var steget til 4.503.000 kr.! | 23. september 1948 vedtog [[Aarhus Byråd|byrådet]] derfor at bevilge 2.397.000 kr. til en ombygning af [[Aarhus Amtssygehus|det gamle amtssygehus]] ved Ingerslevs Boulevard, så det hurtigst muligt kunne tages i brug som skole under navnet Sct. Annagades Skole. Det ville gå hurtigere at bygge om end bygge nyt, mente byrådet, og det ville også være billigere. Ved et byrådsmøde i januar 1955 kunne byrådet dog konstatere, at den samlede udgift til skolen var steget til 4.503.000 kr.! | ||
[[Fil:Skolekøkken, Sct. Annagades Skole, Børge Venge, 1956.jpg|thumb|right|350px|Skolekøkkenet på Sct. Annagades Skole, som servicerede kommunes skoler med skolebespisning.]] | |||
Den store budgetstigning skyldtes ifølge rådmand [[Bernhardt Jensen]] primært, at skolebyggeriet blev mere omfattende end først beregnet. Det temmelig omfattende gamle bygningskompleks beliggende mellem Sct. Anna Gade, Ingerslevs Boulevard og [[Kroghsgade]] var fra 1878 opført i flere omgange for enden af [[Godthåbsgade]] af arkitekterne [[Thomas Arboe]] (1880/82, 1888/89) og [[Rudolf Frimodt Clausen|Frimodt Clausen]] (1906/07). I sin nye funktion som folkeskole blev komplekset tilføjet I begge tilfælde leveredes tegningerne af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Så ud over klasselokaler til ca. 900 skoleelever var bygningerne blevet udvidet med først en aula og to gymnastiksale mod Sct. Anna Gade (1953/55), siden en tilbygning i forlængelse af hovedbygningen mod Ingerslevs Boulevard (1956/57). Derudover blev skolen indrettet med et stort centralkøkken, der fra 1951 sørgede for skolebespisning til hele Aarhus, sanglokaler, tegnelokale, filmlokale, geografilokale og ungdomslokaler. | Den store budgetstigning skyldtes ifølge rådmand [[Bernhardt Jensen]] primært, at skolebyggeriet blev mere omfattende end først beregnet. Det temmelig omfattende gamle bygningskompleks beliggende mellem Sct. Anna Gade, Ingerslevs Boulevard og [[Kroghsgade]] var fra 1878 opført i flere omgange for enden af [[Godthåbsgade]] af arkitekterne [[Thomas Arboe]] (1880/82, 1888/89) og [[Rudolf Frimodt Clausen|Frimodt Clausen]] (1906/07). I sin nye funktion som folkeskole blev komplekset tilføjet I begge tilfælde leveredes tegningerne af [[Stadsarkitektens Kontor]]. Så ud over klasselokaler til ca. 900 skoleelever var bygningerne blevet udvidet med først en aula og to gymnastiksale mod Sct. Anna Gade (1953/55), siden en tilbygning i forlængelse af hovedbygningen mod Ingerslevs Boulevard (1956/57). Derudover blev skolen indrettet med et stort centralkøkken, der fra 1951 sørgede for skolebespisning til hele Aarhus, sanglokaler, tegnelokale, filmlokale, geografilokale og ungdomslokaler. | ||
| Linje 13: | Linje 17: | ||
===På byrådets bord=== | ===På byrådets bord=== | ||
Byrådet fulgte skolens udvikling tæt i dens første fem leveår. Indretning, udvidelser, ombygninger, ansættelser og ikke mindst økonomi kom på byrådets bord. Stort og småt blev diskuteret. I februar 1952 udtalte socialdemokratiske [[Erna Hedtoft Larsen]], at: | Byrådet fulgte skolens udvikling tæt i dens første fem leveår. Indretning, udvidelser, ombygninger, ansættelser og ikke mindst økonomi kom på byrådets bord. Stort og småt blev diskuteret. I februar 1952 udtalte socialdemokratiske [[Erna Hedtoft Larsen]], at: ''”Annagades skole er pæn med de lyse farver på væggene, men det irriterer mig at se, at man har lavet hvidlakerede fodlister; det er en uting, for de er alt for besværlige af renholde.”'' Året efter beklagede de Konservatives [[Margrethe Jørgensen]], at den nyoprettede viceinspektørstilling ifølge skolekommissionen skulle beklædes af en mand – en beklagelse førnævnte Erna Hedtoft Larsen kvitterede med et ''"Hørt!"''. | ||
Omkring 1970 stod kommunen med det fuldstændige modsatte problem, end da Sct. Annagades Skole blev indviet. Børnefamilierne var begyndte at flytte væk fra midtbyen, og elevtallet på byens skoler styrtdykkede. På Sct. Annagades Skole var elevtallet faldet fra 695 elever i 1965 til 508 elever i 1970. Som konsekvens besluttede byrådet i 1975 at nedlægge skolen sammen med [[Nørre Boulevards Skole|skolen]] på [[Nørre Boulevard]] med virkning fra august 1976. Det affødte omfattende forældreprotester, og for Sct. Annagades vedkommende blev resultatet, at der 23. marts 1976 skulle afholdes en slags folkeafstemning om skolens fortsættelse eller ophør. Af de stemmeberettigede afgav 43,7 procent deres stemme. 1.473 ønskede skolen bevaret, 65 tilkendegav en modsat opfattelse. Skolens skæbne var dermed afgjort, idet de 1.473 ja-stemmer ikke udgjorde de nødvendige 60 procent af skoledistriktets stemmeberettigede vælgere. | Omkring 1970 stod kommunen med det fuldstændige modsatte problem, end da Sct. Annagades Skole blev indviet. Børnefamilierne var begyndte at flytte væk fra midtbyen, og elevtallet på byens skoler styrtdykkede. På Sct. Annagades Skole var elevtallet faldet fra 695 elever i 1965 til 508 elever i 1970. Som konsekvens besluttede byrådet i 1975 at nedlægge skolen sammen med [[Nørre Boulevards Skole|skolen]] på [[Nørre Boulevard]] med virkning fra august 1976. Det affødte omfattende forældreprotester, og for Sct. Annagades vedkommende blev resultatet, at der 23. marts 1976 skulle afholdes en slags folkeafstemning om skolens fortsættelse eller ophør. Af de stemmeberettigede afgav 43,7 procent deres stemme. 1.473 ønskede skolen bevaret, 65 tilkendegav en modsat opfattelse. Skolens skæbne var dermed afgjort, idet de 1.473 ja-stemmer ikke udgjorde de nødvendige 60 procent af skoledistriktets stemmeberettigede vælgere. | ||