Nytår i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Ikke så meget på grund af løjerne, som endnu var ganske uskyldige. Der blev måske bytte om på nogle skilte; jordmoderen blev til modehandlerinde og skrædderen til skomager og der blev hamret og kastet udtjente potter og pander mod folks døre.   

Nej, voldsomhederne havde andre årsager. Også dengang skulle nytåret skydes ind med bulder og bragt, men da fyrværkeri endnu ikke var hvermandseje, blev lydinfernoet også frembragt ved bøsseskud. Så vidt vides kom ingen noget alvorligt til.  

Politiets skrappe udgangsregler var måske den afgørende årsag til optøjer. På slaget 12 blev torve og pladser ryddet. Med stavene højt hævet rykkede betjentene frem, med det resultat at folk forventningsfulde og nysgerrige blev stående. Man ville jo ikke gå glip af et godt slagsmål, og den voldelige rømning udviklede sig efterhånden til en tradition.

I 1883 lod betjentene stavene sænke. Politimester [[C. Jul. Thorup]] var af den opfattelse, at der ikke kom noget godt ud af stavfægtningen. Han havde givet ordre om, at betjentene skulle blive inden døre. De nu ’arbejdsløse’ betjente slog sig i stedet på kortspil og stak så en gang i mellem hovedet ud ad vinduet for at lade sig se og sondere stemningen. Den nærmest legendariske politibetjent [[Kyed]], også kaldet sognefogeden i [[Mejlgade]], berettede i Århus Stiftstidende om forløbet. ''’Folk kunne ikke begribe vores Tilbageholdenhed, og da vi heller ikke mødte frem med Stavene Kl. 12 som sædvanlig, gik man meget skuffet for ikke at sige fornærmet hjem efter.’''

=== Revolutionært nytår ===

Nytårsaften 1914 kom det i Aarhus til nogle usædvanligt voldsomme optøjer, hvor to politibetjente blev hårdt sårede af kanonslag, så den ene mistede sit øje. Som reaktion på optøjerne blev salg af fyrværkeri totalt forbudt indtil 1918. Det kommunale fyrværkeri på havnen blev også aflyst, da det stik imod hensigten havde forøget uroen. Debatten fik politiske undertoner, da den socialdemokratiske avis Demokraten anklagede [[André Grove Hauerbach|politiassistent Hauerbach]] for at have fremprovokeret uroen med sin iltre opførsel. Omvendt beskyldte Stiftstidende det socialdemokratiske byrådsmedlem [[Niels Jensen]], som stod for havnefyrværkeriet, for at have opildnet til optøjerne og endda deltaget i dem.  

På Regina markeredes nytåret 1928-29 ved, at en krumbøjet olding bar det foregående års bekymringer ud, mens et par balletpiger dansede året ind med en ”babydans”. På Royal var hotellets marmorkuppel udstyret med en zeppeliner i 1926 og i 1930 en flyvemaskine. Nytåret 1932-33 var det en sol, som gik ud, da man nærmede sig kl. 12, hvor orkestret markererede det ny år med 12 klokkeslag. Efter afsyngningen af nationalsangene dansede en spanierinde året ind. Samtidig eksploderede solen og sendte kaskader af gyldne papmønter ned over salen, mens hotellets direktør gik rundt og ønskede gæsterne godt nytår. På Regina var der det år et vanvittigt optrin. To damer vandt en ordsammenstillingsleg, hvor præmien var en champagnekurv med en gris, som løb hvinende rundt i ”jazz-kaosset”.  

=== Nytår i familiens skød ===

Indtil 1935 steg antallet af gæster og omsætningen ved restauranternes nytårsfester, men herefter gik det ned ad bakke som følge af den økonomiske krise. Under 2. verdenskrig døde det førhen så løsslupne natteliv helt ud. I stedet rykkede festen hjem i privaten. Allerede i 1920’erne begyndte flere at fejre nytåret i familiens skød med et måltid bestående af grønlangkål med skinke, nytårstorsk og æbleskiver. Også her var der serpentiner, sjove hatte og dansemusik, som fra 1928 blev leveret af statsradiofonien. Kl. 12 samledes man om radioen for at høre rådhusklokkerne og nationalsangene, hvorpå folk ringede og ønskede hinanden godt nytår.

==Nytår 1915-1916==

Ved nytårsskiftet mellem 1915-1916 rasede 1. verdenskrig. En krig, som Danmark som nation ikke var direkte involveret i, men som ikke desto mindre påvirkede folket. Lokalpressen havde gennem hele 1915 været fyldt med levende beskrivelser af krigens rædsler, og både [[Demokraten]]s og [[Århus Stiftstidende]]s opsamling på året var præget af krigens mørke skygger.  

Også de landspolitiske tilstande blev behandlet i avisernes tilbageblik. Torm plæderede i Stiftstidende mod den radikale regering, som burde være trådt tilbage, da 1. verdenskrig brød ud, til fordel for en samlingsregering. Ikke overraskende så Demokraten anderledes på den af Socialdemokratiet støttede regering, der ifølge Demokraten netop havde sikret, at Danmark forblev neutralt under krigen.  

1915 var også året, hvor kvinderne gennem den nye grundlov fik valgret. Et emne, som blev taget op i årets tilbageblik i Stiftstidende af den anonyme aarhusianerinde ”Ellen”: ''”Det gamle Aar bragte os den politiske Valgret, og den maa vi kunne bruge i Fredens Tjeneste – ja, det er kun en Tanke, men den ligger saa snublende nær. Den Verdensfred, vi alle sukker efter og længes efter, den maa komme gennem Kvinderne. Jeg tror det. Jeg ved det.”''

[[Fil:Nikoline Kirkegaard 1915.jpg|thumb|left|400px|Også inden for kulturen satte 1. Verdenskrig sig dybe spor. [[Århus Stiftstidende]] sluttede året af med at bringe digtet ''”Det Aar, der gik”'' af den aarhusianske forfatterinde [[Nikoline Kirkegaard]].]]

Og så var der jo selve nytårsaften. Her var Demokraten og Stiftstidende for en gangs skyld enige. Nytårsaften skulle foregå i fred og ro uden farlig fyrværkeri og ballade. Det ellers traditionsrige offentlige fyrværkeri på havnen var i 1915 blevet aflyst. Det havde inspireret aarhusianerne til selv at skyde af, hvilket ikke just havde været den oprindelige intention. Også i dette indslag i Stiften blev læseren, af politiassistent [[André Grove Hauerbach]], mindet om Den Store Krig: ''”ude i Verden skydes og knaldes tilstrækkeligt til usigelig Rædsel og Sorg for en Menneskeslægt, der ofrede alt for megen Tid og alt for store Værdier paa det forbandede Skyderi…”'' Samtidigt medførte den store forsamling ofte ballade og konfrontationer med politiet. Ifølge Hauerbach var det netop en af publikums fornøjelser at blive drevet hjem af politiet efter midnat. Demokraten delte denne betragtning: ''”Man faar den allerhyggeligste Nytaarsaften ved at fejre ”Begivenheden” i sit Hjem”''.