11.457
redigeringer
(→Kilder) |
No edit summary |
||
Linje 11: | Linje 11: | ||
===Til Aarhus som overhornist=== | ===Til Aarhus som overhornist=== | ||
Endvidere kan man gennem kirkebøger se, at den nu 10-årige Louis’ lillesøster kommer til verden i Aarhus i 1866. Faderen var blevet tilknyttet 3. dragonregiment, der havde base i Aarhus. Ved ankomsten til Aarhus mødte parret mange tyske fæller – faktisk siges det, at der ved 3. dragonregiments musikkorps i Greffels tid kun var én dansker tilknyttet. Greffel steg hurtigt i graderne og blev forfremmet til overhornist. Samtidigt underholdt han aften efter aften på byens forlystelsessteder, og snart kunne Herr Greffel også føje musikdirektør til CV’et. Alt dette kan læses gennem notitser i [[Aarhuus Stiftstidende]]. Hvis man er interesseret i sådanne undersøgelser, behøver man ikke bladre flere 100 års udgaver af Stiftstidende i gennem. Det har statsbibliotekar [[Emanuel Sejr]] allerede gjort for os, og notitserne findes i digitaliseret form på [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]. | Endvidere kan man gennem kirkebøger se, at den nu 10-årige Louis’ lillesøster kommer til verden i Aarhus i 1866. Faderen var blevet tilknyttet 3. dragonregiment, der havde base i Aarhus. Ved ankomsten til Aarhus mødte parret mange tyske fæller – faktisk siges det, at der ved 3. dragonregiments musikkorps i Greffels tid kun var én dansker tilknyttet. Greffel steg hurtigt i graderne og blev forfremmet til overhornist. | ||
[[Fil:Bondefangerorkerstret 1907.jpg|thumb|left|300px|[[Bondefangerorkesteret]] under ledelse af tidligere oversergent [[Louis Greffel]] i gården [[Kannikegade]] [[Kannikegade 12|12]].]] | |||
Samtidigt underholdt han aften efter aften på byens forlystelsessteder, og snart kunne Herr Greffel også føje musikdirektør til CV’et. Alt dette kan læses gennem notitser i [[Aarhuus Stiftstidende]]. Hvis man er interesseret i sådanne undersøgelser, behøver man ikke bladre flere 100 års udgaver af Stiftstidende i gennem. Det har statsbibliotekar [[Emanuel Sejr]] allerede gjort for os, og notitserne findes i digitaliseret form på [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]. | |||
I 1869 optrådte Herr Greffels med sine egne kompositioner ''”Feodorowna-Polka”'' og ''”Ouverture i d.dur”'' på [[Pavillonen i Riis Skov|pavillonen]] i [[Riis Skov]], og i 1873 kunne Greffel-familien læse Aarhuus Stiftstidendes lovprisende ord: ''”I den nye [[Vennelyst Pavillonen|Pavillon]] i "[[Vennelystparken|Vennelyst]]" Concert til Benefice for den dygtige Orchesterdirigent Hr. Greffel, under hvis fleraarige Ledelse det her musicerende Orchester virkelig har naaet et særdeles respectabelt Standpunkt, som paaskjønnelse saavel heraf som af Hr. Greffel's Fortjeneste af Musikken her i Byen i Alm. anbefale vi et talrigt Besøg”''. De to ældste døtre, Dorette og Mena, prøvede selv scenelivet som skuespillerinder, den ene endda med faderen på scenen. | I 1869 optrådte Herr Greffels med sine egne kompositioner ''”Feodorowna-Polka”'' og ''”Ouverture i d.dur”'' på [[Pavillonen i Riis Skov|pavillonen]] i [[Riis Skov]], og i 1873 kunne Greffel-familien læse Aarhuus Stiftstidendes lovprisende ord: ''”I den nye [[Vennelyst Pavillonen|Pavillon]] i "[[Vennelystparken|Vennelyst]]" Concert til Benefice for den dygtige Orchesterdirigent Hr. Greffel, under hvis fleraarige Ledelse det her musicerende Orchester virkelig har naaet et særdeles respectabelt Standpunkt, som paaskjønnelse saavel heraf som af Hr. Greffel's Fortjeneste af Musikken her i Byen i Alm. anbefale vi et talrigt Besøg”''. De to ældste døtre, Dorette og Mena, prøvede selv scenelivet som skuespillerinder, den ene endda med faderen på scenen. | ||
Linje 17: | Linje 21: | ||
===Vaskede for dragonerne=== | ===Vaskede for dragonerne=== | ||
Faderens musikalske succes i Aarhus blev dog kortvarig. I 1876, blot 50 år gammel, faldt Herr Greffel om med et slagtilfælde. Atter var Emilie Magdalene alene – denne gang med seks børn at forsørge. For at hjælpe familien lidt på vej blev der i [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningen]]s festsal afholdt koncert og forestilling, hvor indtægterne gik til enkefru Greffel. 622 kr. blev det til i alt – en ikke ubetydelig sum i 1876. | Faderens musikalske succes i Aarhus blev dog kortvarig. I 1876, blot 50 år gammel, faldt Herr Greffel om med et slagtilfælde. Atter var Emilie Magdalene alene – denne gang med seks børn at forsørge. For at hjælpe familien lidt på vej blev der i [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningen]]s festsal afholdt koncert og forestilling, hvor indtægterne gik til enkefru Greffel. 622 kr. blev det til i alt – en ikke ubetydelig sum i 1876. | ||
[[Fil:Børnehjælpsdag 1904, ukendt fotograf.jpg|[[W. Jensen]], [[Theodor Jensen]], [[P.M. Jensen]] og [[Louis Greffel]] fotograferet i forbindelse med [[Børnehjælpsdagen]] i 1904.]] | |||
Gennem [[3. Dragonregiment]] fik Emilie Magdalene en fast indtægt som bestyrer af regimentets vask. Louis var blevet 20 år gammel og flyttet hjemmefra, men de to ældste søstre hjalp til i vaskeriet. Efterhånden som alderdommen satte ind, blev det dog sværere for Emilie Magdalene at forsørge sig selv. I [[Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller]], som i dag ligger online på [http://byraadet.aarhusarkivet.dk/ byraadet.aarhusarkivet.dk], fremgår det, at [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1911 behandlede en ansøgning fra enkefruen om alderdomsunderstøttelse. Ansøgningen blev afvist, da Emilie Magdalene ikke havde dansk indfødselsret – noget som hun havde søgt byrådet om indstilling til i 1907. | Gennem [[3. Dragonregiment]] fik Emilie Magdalene en fast indtægt som bestyrer af regimentets vask. Louis var blevet 20 år gammel og flyttet hjemmefra, men de to ældste søstre hjalp til i vaskeriet. Efterhånden som alderdommen satte ind, blev det dog sværere for Emilie Magdalene at forsørge sig selv. I [[Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller]], som i dag ligger online på [http://byraadet.aarhusarkivet.dk/ byraadet.aarhusarkivet.dk], fremgår det, at [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1911 behandlede en ansøgning fra enkefruen om alderdomsunderstøttelse. Ansøgningen blev afvist, da Emilie Magdalene ikke havde dansk indfødselsret – noget som hun havde søgt byrådet om indstilling til i 1907. |