Olaf Jonas Hansen (1870-1932): Forskelle mellem versioner

===Olaf Hansen: "En Solnedgang", Mens Sommeren lider (1912)===

Det lider alt mod Aften. Du Sommerdag, farvel!  

Tidligt du viger for den tidlige Kvæld.  

Maaske du er den sidste – Maanederne fløj,  

og Bøgen bliver brun om det gamle "Fredrikshøj".  

Jeg priser mit Held, at min Vej faldt her forbi –  

intet vil forstyrre min Andagt i det fri:  

Den eneste besøgende, en halvgammel Mand,  

sidder og filosoferer over sin Sodavand  

og skriver med sin Stok i det flygtige Sand.  

Nu rejser han sig op og betaler og gaar,  

tomme mod Bordene Stolene staar. –  

Er det da saa længe siden det var Vaar?  

Ned i Gangen plumper en ormstukken Frugt –  

Jeg driver ud paa Plænerne, der skinner svagt af Fugt.  

Her tumled mine Børn sig, da Bøgen sprang ud  

med alle sine skære, nyskabte Skud,  

og Folk kom og gik i broget Søndagsskrud.  

I Dag er jeg alene – Afskedens Fest  

maa jeg fejre med mig selv – det passer sig ogsaa bedst.  

Du flygtende Sommer! Tag her min Hilsen hen!  

Er du først draget bort, ses vi aldrig igen.  

Og hvor mange har Aarene at give mig end?  

Jeg stirrer over Hækken mod den aftenblege Bugt –  

og det er, som den skygges under Dagskarers Flugt,  

Dagen i Dag, og Dagen i Gaar,  

og Dage fra mange, mange henrundne Aar –  

sagteligt, sagteligt Bølgerne slaar.  

Histovre hæver sig et stærktbakket Land,  

men Dagene er stævnet mod Evighedens Strand,  

og der var intet Øre, som hørte, de fløj,  

men Bøgen bliver brun om det gamle "Fredrikshøj".

==Litteratur og kilder==

*Gustav Albeck: "En århusiansk digterskikkelse" og "- enten så selv'et var drøm eller virkelighed", Århus Stiftstidende 23 og 24.12.1970.  

*Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900-1950, bind I: A-H (1959), s. 440-41. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A01532871 Bestil materiale]