Aarhus Ridehal: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Aarhus Ridehal.jpg|400px|thumb|right|Århus Ridehal ved indvielsen 10. december 1937]]
Aarhus er, som tidligere garnisonsby for både rytteri og hestetrukket artilleri, en by med stolte hestetraditioner. [[Ridehuset]] på hjørnet af [[Frederiks Allé]] og [[Vester Allé]] er et tydeligt vidnesbyrd herom, og en kold og snefyldt decemberdag i 1937 blev endnu et ridehus i Aarhus C indviet; nemlig '''Århus Ridehal'''.  
Aarhus er, som tidligere garnisonsby for både rytteri og hestetrukket artilleri, en by med stolte hestetraditioner. [[Ridehuset]] på hjørnet af [[Frederiks Allé]] og [[Vester Allé]] er et tydeligt vidnesbyrd herom, og en kold og snefyldt decemberdag i 1937 blev endnu et ridehus i Aarhus C indviet; nemlig '''Århus Ridehal'''.  


Linje 13: Linje 12:
10. december 1937 blev ridehallen indviet ved hjørnet af [[Marselisboulevard]] og de Mezasvej. I 1939 ændredes det sidste stykke af de Mezasvej, fra [[Søndre Ringgade|Sdr. Ringgade]] til byskellet navn til [[Skanderborgvej]], således at ridehallens placering nu blev på hjørnet af Marselisboulevard og Skanderborgvej. Den gang løb bygrænsen langs den nuværende [[Husumvej]] og [[Dyrehavevej]]. Placering af hallen var ideel, da man kun behøvedes at følge en lille sti, før man befandt sig i [[Havreballe Skov|Havreballe Skoven]], den nordligste del af Marselisborgskoven. Arkitekten bag hallen var [[Arne Jantzen]], mens det var ingeniør [[Ove Schrøder]], der stod for opførsel af bygningen.
10. december 1937 blev ridehallen indviet ved hjørnet af [[Marselisboulevard]] og de Mezasvej. I 1939 ændredes det sidste stykke af de Mezasvej, fra [[Søndre Ringgade|Sdr. Ringgade]] til byskellet navn til [[Skanderborgvej]], således at ridehallens placering nu blev på hjørnet af Marselisboulevard og Skanderborgvej. Den gang løb bygrænsen langs den nuværende [[Husumvej]] og [[Dyrehavevej]]. Placering af hallen var ideel, da man kun behøvedes at følge en lille sti, før man befandt sig i [[Havreballe Skov|Havreballe Skoven]], den nordligste del af Marselisborgskoven. Arkitekten bag hallen var [[Arne Jantzen]], mens det var ingeniør [[Ove Schrøder]], der stod for opførsel af bygningen.


[[Fil:Grethe Peder Moeller.jpeg|350px|thumb|right|Rytterske Grethe Peder Møller i smededrengetøj i forbindelse med åbningen af Århus Ridehal i 1937.]]
Selve ridehallen var med sine 27 x 66 meter på størrelse med [[Aarhus-Hallen]], hvilket gjorde den til Skandinaviens største ridehal. Også selve konstruktionen vakte opsigt. [[Århus Stiftstidende]] skrev i forbindelse med indvielse at ”Ridehallen er bygget i næsten amerikansk Tempo” og ”Foruden Hallen indeholder Etablissementet en Staldbygning med 22 lukkede Bokse og 30 Baase, en 2½ Værelsers Lejlighed til Staldmesteren og Klublokaler med Pejsestue, Omklædningsværelser og Bad til Medlemmer af Aarhus Rideforening, samt en Cirkusmanege (uden Tilskuerpladser) til særlig træning.”  
Selve ridehallen var med sine 27 x 66 meter på størrelse med [[Aarhus-Hallen]], hvilket gjorde den til Skandinaviens største ridehal. Også selve konstruktionen vakte opsigt. [[Århus Stiftstidende]] skrev i forbindelse med indvielse at ”Ridehallen er bygget i næsten amerikansk Tempo” og ”Foruden Hallen indeholder Etablissementet en Staldbygning med 22 lukkede Bokse og 30 Baase, en 2½ Værelsers Lejlighed til Staldmesteren og Klublokaler med Pejsestue, Omklædningsværelser og Bad til Medlemmer af Aarhus Rideforening, samt en Cirkusmanege (uden Tilskuerpladser) til særlig træning.”