Dansk Kvindesamfunds Hus: Forskelle mellem versioner

Dansk Kvindesamfunds Hus (vis kildekode)

Versionen fra 28. maj 2015, 08:49

4 bytes tilføjet , 28. maj 2015

m

ingen redigeringsopsummering

Malthe82

106

redigeringer

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 Senere opstod der dog spændinger mellem Draiby og Kvindesamfundet. Kvinderne ønskede bl.a. bad og toilet i hver bolig, men Draiby mente, at det måtte være tilstrækkeligt med fælles bad og toilet på gangen, og sådan blev det. Endelig viste den eksisterende aktietegning sig ikke tilstrækkelig, for byggeriet kom til at koste væsentligt mere end budgetteret. [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliefabriks]] direktør [[Malthe Conrad Holst]] trådte til med kapital og blev en af husets største aktionærer, hvorfor han blev næstformand for husets bestyrelse. Dansk Kvindesamfunds Hus – eller Kvindernes Hus, som det også kaldtes – blev dermed endeligt færdigbygget og blev indviet på Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts 1930. Ved indvielsen var der 48 lejemål, hovedsageligt værelser hver med et lille køkken.
-Det arkitektoniske resultat blev en tre etagers bygning i røde mursten med en fire etagers bred frontispice symmetrisk placeret i midten. Den røde murstensfacade fremstår fortsat i dag med klassicistiske dekorationer såsom gesimser og en tandsnitsfrise under tagudhænget, og i hver ende afrundes bygningen med skrå hjørnefag, hvorefter to sidefløje fortsætter langs Vestergade og Nygade. Den palæagtige bygning var ved indvielsen en monumental modsætning til de omkringliggende lave huse. Der har igennem tiden været delte meninger om huset. Det er på humoristisk vis blevet kaldt ”det herreløse hus” med henvisning til beboersammensætningen bestående af kvinder. I 1972 kaldte [[Aarhus Stiftstidende]] huset for et arkitektonisk misfoster, idet der blev argumenteret med, at det med sin højde var for tungt og harmonerede dårligt med omgivelserne bl.a. bestående af [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirke og Kloster]]. Aarhus Kommuneatlas har dog siden, i 1997, anerkendt huset som værende af en bygningskulturel værdi med en tildeling af bevaringsværdien 3, hvilket på skalaen svarer til ”høj bevaringsværdi.”
+Det arkitektoniske resultat blev en tre etagers bygning i røde mursten med en fire etagers bred frontispice symmetrisk placeret i midten. Den røde murstensfacade fremstår fortsat i dag med klassicistiske dekorationer såsom gesimser og en tandsnitsfrise under tagudhænget, og i hver ende afrundes bygningen med skrå hjørnefag, hvorefter to sidefløje fortsætter langs Vestergade og [[Nygade]]. Den palæagtige bygning var ved indvielsen en monumental modsætning til de omkringliggende lave huse. Der har igennem tiden været delte meninger om huset. Det er på humoristisk vis blevet kaldt ”det herreløse hus” med henvisning til beboersammensætningen bestående af kvinder. I 1972 kaldte [[Aarhus Stiftstidende]] huset for et arkitektonisk misfoster, idet der blev argumenteret med, at det med sin højde var for tungt og harmonerede dårligt med omgivelserne bl.a. bestående af [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirke og Kloster]]. Aarhus Kommuneatlas har dog siden, i 1997, anerkendt huset som værende af en bygningskulturel værdi med en tildeling af bevaringsværdien 3, hvilket på skalaen svarer til ”høj bevaringsværdi.”
 [[Fil:Kvindesamfundet-Et-Dukkehjem-1960.jpg|thumb|400px|right|Dansk Kvindesamfund markerede i 1960 89-året for samfundets stiftelse med en gengivelse af Henrik Ibsens stykke "Et dukkehjem".]]