11.457
redigeringer
Den tyske besættelse: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 67: | Linje 67: | ||
Heri ligger sandsynligvis forklaringen på, at tyskerne ikke besatte Aarhus Rådhus og heller ikke ransagede det, selv om [[Aarhus Byråd|byrådet]] så igennem fingrene med, at modstandsbevægelsen benyttede bygningen. Det ville i så fald også være forklaringen på, at tyskerne undlod at besætte kraftværkerne i Aarhus, men tværtimod lod et væbnet borgervagtværn holde kraftværkerne som en veritabel fæstning for at forhindre sabotage og bombeangreb. | Heri ligger sandsynligvis forklaringen på, at tyskerne ikke besatte Aarhus Rådhus og heller ikke ransagede det, selv om [[Aarhus Byråd|byrådet]] så igennem fingrene med, at modstandsbevægelsen benyttede bygningen. Det ville i så fald også være forklaringen på, at tyskerne undlod at besætte kraftværkerne i Aarhus, men tværtimod lod et væbnet borgervagtværn holde kraftværkerne som en veritabel fæstning for at forhindre sabotage og bombeangreb. | ||
==Slaget om Bispetorvet - Aarhus’ befrielse 5. maj 1945== | |||
Kvart i ni om aftenen, fredag den 4. maj 1945, var det forbi. Med ét var landet igen frit, og danskerne kunne så småt begynde at vende tilbage til livet før besættelsen. | |||
De foregående måneder havde været hårde – i Aarhus såvel som i resten af landet. I takt med at tyskernes situation blev mere og mere desperat, blev de tysk-sympatiserende terrorgrupper mere og mere aktive. Det var de sidste krampetrækninger. | |||
Februar og marts 1945 blev Aarhus som nævnt ramt af adskillige alvorlige schalburgtageangreb. Alene over tre nætter i februar blev der sprunget bomber ved rådhuset, teateret og flere andre steder i midtbyen. Det var medlemmer af den såkaldte [[Petergruppe]], der stod bag. Værst gik det ud over [[Guldsmedegade]] 1-9, der næsten blev helt ødelagt. Her havde gruppen placeret en blanding af almindelige bomber og brandbomber. Syv blev dræbt i eksplosionerne og et forbipasserende vidne skudt. Petergruppen forsøgte også at sprænge [[Skt. Clemens Bro]] - det mislykkedes, men mange bygninger i nærheden blev beskadiget. | |||
===Befrielsen=== | |||
Som i resten af landet, gik aarhusianerne på gaden, da befrielses budskabet lød om aftenen 4. maj. Foran [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]] og på [[Bispetorvet]] blev der sunget ”Tipperary”, ”Kong Christian” og ”Der er et yndigt land”, og over hele byen blev der hejst flag. I vinduerne – efter fem års mørklægning – tændte man levende lys. | |||
Morgenen efter vågnede aarhusianerne op til regn og haglbyger, og selvom det var en glædelig dag for de fleste danskere, fandt flere voldsomme episoder sted. Bare i Aarhus blev i alt 15 dræbt og omkring 50 såret i forskellige sammenstød. | |||
Det gik værst for sig på Bispetorvet, hvor otte blev dræbt og 30 såret. I løbet af natten havde modstandsgrupper besat forskellige vigtige poster i byen, blandt andet rådhuset, og i [[Kannikegade]] [[Kannikegade 12|12]] havde de indrettet hovedkvarter. Da en lille gruppe tyske soldater kl. 9.20 passerede forbi her, udbrød der kampe. De varede næsten tre timer, og foregik tværs over Bispetorvet - hvor der kort forinden havde befundet sig hundredvis af civile, der fulgte med i modstandsfolkenes arbejde. En del af dem blev fanget i krydsilden, der også forhindrede redningsfolk i at nå frem. Efterfølgende var begge sider enige i, at skyderierne var en fejltagelse. | |||
===Stikkere og værnemagere=== | |||
Det anslås, at omkring 2000 modstandsfolk var parate til at gå i aktion i Aarhus 5. maj 1945. En del af dem blev fra første dag beskæftiget med at afhente de danskere, der af forskellige årsager var havnet på modstandsbevægelsens interneringslister. | |||
I Aarhus var der 712 personer på listen. Til at anholde dem blev modstandsfolk og politifolk inddelt i 70 grupper, hver med ansvaret for ti mand. Omkring 500 personer fra listen blev hentet i løbet af den første dag. Det var en blanding af stikkere, medlemmer af nazistiske organisationer, Hipo-folk og folk, der kunne tænkes at blive ofre for selvtægt. De fleste anholdte blev ført til Kannikegade, hvor de blev modtaget med pibekoncert fra mange hundrede tilskuere. | |||
Senere blev de interneret på [[Marselisborg Gymnasium]]. Flere af dem led i de første dage en hård medfart, og i hvert fald en enkelt døde under afhøringerne. | |||
===Hjemkomst, afrejse og gennemrejse=== | |||
De 6-7000 tyske soldater, der befandt sig i Aarhus ved befrielsen, begyndte at forlade byen 8. maj. De var kun én af mange grupper af mennesker, der i de dage enten rejste fra, kom tilbage til eller rejste igennem Aarhus. Det var norske KZ-fanger, russiske og polske krigsfanger, tyske civile flygtninge, Sverigesflygtninge, medlemmer af de Danske Brigader osv. | |||
Og så var der de længe ventede englændere. De ankom 8. maj, i form af et par hundrede mand af ”the Royal Dragoons”. Via [[de Mezas Vej]] og [[Frederiks Allé]] kørte de til Rådhuset, og hele vejen blev de hilst velkommen af tusindvis af aarhusianere med danske og engelske flag. Da englænderne om aftenen skulle spise på [[Hotel Royal]], var der forsamlet så mange mennesker, at en del af soldaterne måtte løftes ind af vinduerne. | |||
Det var nogle kaotiske dage, der i starten af maj for 70 år siden – men det var en glædens tid. Selv [[AGF Fodbold|AGF]] tilsmiledes af lykken: 6. maj vandt de 4-1 over Randers Freja. | |||
===Befrielsen på film=== | ===Befrielsen på film=== | ||