106
redigeringer
Aarhus Kommune: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Malthe82 (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
=== Kommunesammenlægning === | === Kommunesammenlægning === | ||
Behovet for en kommunalreform var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. Elev kommune, som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene. | |||
Allerede i 1939 var en kommunesammenlægning på dagsordenen, og Indenrigsministeriet havde givet grønt lys for afholdelse af folkeafstemninger for eller imod sammenlægning i forstads- og omegnskommunerne. | |||
Prøveafstemninger viste, at befolkningen generelt var positivt stemt for sammenlægninger, mens de valgte repræsentanter i sognerådene var kraftigt imod. De mente, at en sammenlægning ville svække det lokale selvstyre. Den endelige afstemningsdag blev sat til 29. april 1940, men man kom aldrig dertil. Krigen og besættelsen kom i vejen. | |||
====Indlemmelse eller ej==== | |||
Efter krigen blev sammenlægningsplanerne genoplivet af blandt andet borgmester Svend Unmack Larsen, der nedsatte en ’Stor-Aarhus kommission’. Kommissionen skulle belyse fælles økonomiske og administrative forhold i Aarhus kommune og forstads- og omegnskommunerne. Kommissionsarbejdet udmøntedes i en rapport i 1954, der dog gik relativt ubemærket hen. Rapporten søgte at tilgodese for manges interesser, og derfor blev anbefalingerne vage og ukonkrete. Væsentligst var det nok, at planen ikke indeholdt krav om at nedlægge de kommunale sogneråd og etablere ét byråd. | |||
Fra 1955 begyndte befolkningstallet at stagnere i Aarhus kommune. Mange valgte at søge lykken i de mange nye parcelhuse, der skød op i forstadskommunerne. Her var skatteprocenten tilmed også lavere. Udsigterne fik i 1959 Aarhus Byråd til at henvende sig til Hasle-Skejby-Lisbjerg kommune og senere til Holme-Tranbjerg kommune om at lade sig indlemme. Disse forsøg blev afvist, da forstadskommunerne stadig ikke ønskede at afgive selvbestemmelse. Derudover hjalp det ikke, at daværende borgmester Bernhardt Jensen, konsekvent betegnede Aarhus kommune som ’centralkommunen’. Forstadskommunerne viste dog forståelse for Aarhus kommunes arealproblemer. Dette mente de kunne løses ved indlemmelse af nogle ganske få sogne. I 1962 lykkedes det derfor at indlemme Skejby-Lisbjerg sogne, det nordlige Hasle, samt en del af Tilst og Vejlby. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km<sup>2</sup> til 38,5 km<sup>2</sup>. | |||
Sideløbende foregik der et kommissionsarbejde i en meget bred arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus kommune og stort set alle forstads- og omegnskommuner. Selvom der således var et samarbejde, var dagsordenen fra forstads- og omegnskommunerne klar. De ønskede at bevare deres selvstyre. | |||
Politikerne i forstadskommunerne var opmærksomme på, at befolkningstallet var vigtigt for at sikre en bæredygtig økonomi, og dermed deres selvstyre. Der blev derfor igangsat store byudviklingsprojekter, ofte for lånte penge, i form af moderne kommunekontorer, sportsfaciliteter, skolebyggeri og udlejningsejendomme. Det var eksempelvis på dette tidspunkt, at Gellerup-planen blev igangsat i Brabrand-Årslev kommune, og store dele af den gamle landsby i Vejlby-Risskov blev revet ned til fordel for en helt ny bydel med storhotel og indkøbscenter. | |||
====Én by – én kommune==== | |||
Lige lidt hjalp det. I maj 1967 vedtog folketinget loven om revision af den kommunale inddeling. Loven byggede på princippet: én by, én kommune. Loven indeholdt en bestemmelse om, at der skulle foretages en særlig undersøgelse af de befolkningsmæssige, erhvervsmæssige og økonomiske forhold i Aarhus, Ålborg og Odense. Konklusionen var klar: Aarhus kommune, forstadskommunerne og omegnskommunerne måtte knyttes sammen politisk og administrativt. Kommunerne kunne dog ikke nå til enighed, og derfor tvang indenrigsministeren og Folketinget sammenlægningen igennem i maj 1969. Dermed forkastede man idéen fra 1939 om folkeafstemninger i forstads- og omegnskommunerne, og de efterfølgende politiske forhandlinger om sammenlægning. Den 1.april 1970 blev landets mest omfattende kommunesammenlægning en realitet. 150 kommunalpolitikere blev erstattet med 31, der alle blev placeret på Aarhus rådhus. Reformen satte rammerne for det geografiske, politiske og administrative landskab, som Aarhus kommune har i dag. | |||
I dag består Aarhus kommune af følgende tidligere kommuner: | |||
*Beder-Malling Sognekommune | *Beder-Malling Sognekommune | ||
*Borum-Lyngby Sognekommune | *Borum-Lyngby Sognekommune | ||
| Linje 24: | Linje 39: | ||
*Viby Sognekommune | *Viby Sognekommune | ||
*Åby Sognekommune | *Åby Sognekommune | ||
*Århus kommune | |||
=== Kommunens ledelse === | === Kommunens ledelse === | ||